Gulerodsboller

Gulerodsboller

Der er både smag og bid i disse gode sandwichboller med gulerødder og 5-kornsblanding.

8-10 stk.

Ingredienser

  • 1 dl yoghurt el. lign
  • 2 dl vand
  • 1½ tsk. salt
  • 2 tsk. sukker
  • 2 spsk. olie
  • 25 g gær
  • 200 g groftrevne gulerødder
  • 2 tsk. revet citronskal
  • 5 spsk. 5-kornsblanding
  • ca. 400 g mel durum- eller majsmel til formning

  1. Rør yoghurt, vand, salt, sukker, olie, smuldret gær, gulerødder og citronskal sammen med det meste af melet og 5-kornsblandingen. Ælt dejen færdig, dæk den til, og lad den hæve ca. 45 min.
  2. Drys durum eller majsmel på bordet og dejen, og ælt dejen let. Del den i 8-10 lige store portioner, og tril dem til boller. Tryk bollerne flade med håndroden, og rul dem let med kagerullen, så de er ca. 2 cm tykke, når de lægges til efterhævning. Lad dem efterhæve en halv times tid, inden du bager ved 220 gr. øverst i ovnen.