Kylling med kokosmælk og rød karry

Nem kylling med kokosmælk og rød karry

Kylling med kokosmælk og rød karry - nem og lækker hverdagsmad, som hele familien ka' li'.

4 personer

Total:25 minutter

Ingredienser

Det skal du bruge:

  • 1 dl kraftig bouillon
  • 1 spsk. rød karrypasta
  • 500 g kyllingebryst i tern
  • 1 ds. kokosmælk
  • 2 spsk. fishsauce eller sojasauce
  • 2 spsk. sukker
  • 2 spsk. limesaft eller citronsaft
  • 4 kaffir limeblade eller 1 tsk. fintrevet lime/citronskal
  • frisk koriander
  • evt. 1 tsk. rød chili
  • Tilbehør: jasminris og dampede sukkerærter

Sådan laver du kylling med kokosmælk og rød karry

  1. Kom bouillon og rød karrypasta i en gryde, og kog det op.
  2. Kom kylling, kokosmælk, fishsauce, sukker, limesaft og evt. kaffir limeblade i gryden. Kog det sammen 10 min.
  3. Smag til, og pynt med frisk koriander og evt. chili.
  4. Server med ris og sprøde sukkerærter, dampet i 2-3 min.