Lemonadeispinde med spiselige blomster
Intet slår hjemmelavet is, når sommersolen kalder på iskold afkøling.
8 ispinde
Ingredienser
- spiselige blomster, f.eks. stedmoderblomster
- 400 ml vand
- 150 g sukker
- 400 ml friskpresset citronsaft
- 8 ispindeforme
- 8 træispinde
Sådan gør du
- Klistr blomsterne på indersiden af isformene med lidt vand. Læg formene i fryseren, så blomsterne fryser fast på dem.
- Kom vand og sukker i en gryde og varm det op, indtil sukkeret er helt opløst. Lad det afkøle og rør citronsaften i.
- Hæld lemonaden i isformene og stik ispinde i. Sæt dem i fryseren i mindst et par timer.