Panini opskrift

Skøn panini med aubergine og bresaola

Lækker panini med skønt fyld - de sprøde panini kan sagtens gøre det ud for et let aftensmåltid med en god skål salat til.

Panini til 4 personer

Total:30 minutter

Ingredienser

  • 1 aubergine
  • 4 spsk. olivenolie
  • 4 flade boller
  • 1 glas grøn pesto
  • 70 g bresaola (1 pakke)
  • 2 tomater
  • 1 pose mozzarella (125 g i drænet vægt)

Sådan laver du panini med aubergine og bresaola

  1. Tænd ovnen på 200 gr. Skyl auberginen, og skær den i tynde skiver på det lange led. Læg skiverne på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl aubergineskiver med olivenolie på begge sider.
  2. Bag auberginerne i 20 min. i ovnen på midterste rille.
  3. Flæk bollerne, og smør dem med pesto, og fordel bresaola.
  4. Skyl tomaterne, og skær dem i skiver. Læg tomatskiver og aubergineskiver i bollerne, og læg skiver af mozzarella på toppen.
  5. Læg bollerne sammen. Rist bollen i en toaster i 5-6 min., til den er blevet flad, og osten er smeltet indeni. Eller rist bollerne i ovnen med noget tungt over sig. Ideen er at få en flad varm sandwich.

Hvad er breseola?

Bresaola er den italienske variant af lufttørret saltet oksefilet, som har modnet i to-tre måneder til den er blevet hård og har fået en dyb rød, næsten lilla farve.

Fremstillingsteknikken stammer fra Valtellina-dalen i regionen Lombardiet i Italien. Den den blev også udviklet i alpedale i Piemonte, hvor særlig Bresaola della Val d’Ossola må fremhæves.

Kødet er magert og mørt og har en sød kraftig lugt.

Kilde: Wikipedia