Pumpernikkel med tørret frugt – det perfekte valg til ost
Det perfekte brød til ost
Ingredienser
- Dag 1:
- 300 g skåret rug
- 200 g hørfrø
- 200 g solsikkekerner
- 4 dl vand
- Dag 2:
- 20 g gær
- 4 dl varmt vand
- 200 g rugmel
- 100 g hvedemel
- 200 g grofthakkede, tørrede abrikoser
- 100 g grofthakkede, tørrede svesker
- 200 g tørrede tranebær
- 100 g rosiner
- 20 g salt
Sådan gør du:
- Dag 1: Bland skåret rug, hørfrø, solsikkekerner og vand godt sammen og lad blandingen stå natten over.
- Dag 2: Ælt alle ingredienserne rigtig grundigt i ca. 10 minutter, brug endelig en køkkenmaskine, hvis du har muligheden. Fordel dejen i 2 rugbrødsforme, der er penslet grundigt med olie. Stil formene et lunt sted og lad dejen hæve til dobbelt størrelse.Varm ovnen op til 160 grader. Bag pumpernikkelbrødene i 65 minutter. Lad brødene afkøle på risten i ca. 3 timer efter bagning. Pumpernikkelen kan opbevares på frost.