Skøn thaikylling i wok
Skøn thaimad i wokken - nem og sund hverdagsmad.
2-3 personer
Ingredienser
- Arbejdstid: ca. 40 min. (afhængigt af snittetid)
- Stege/kogetid: ca. 30 min. (læs kogetiden for ris på pakken)
- 2 stk. kyllingebryst (uden skind, strimler)
- 3-4 stk. mini pak-soi (ca. 350 g eller 1 lille sølvbede, delt i mindre stykker)
- 2 løg (ringe)
- 1 rød peberfrugt (strimler)
- 2 spsk neutralt smagende olie
- ca. 2 tsk thai-chilipasta (fås bl.a. på glas i velassorterede supermarkeder)
- 2 dl kokosmælk
- ½-1 lime (saft)
- ca. 2 tsk sojasovs
- Drys: frisk koriander eller dild
- Tilbehør: ris, evt. fuldkornsris
- Varm en wok, en pande eller en gryde op, så den er godt varm. Kom olie i og steg kyllingen et par minutter på alle sider. Tilsæt alle grønsagerne og steg dem sprøde under omrøring i 3-4 min. Krydr retten med chilipastaen.
- Tilsæt kokosmælk og limesaft, kog retten op og smag den til med chilipasta og sojasovs. Servér straks retten med kogte ris.