9 serummer, der redder din hud
Serum er noget af det allermest effektive, du kan pleje din hud med, da formularen er så let, at den trænger igennem hudens barriere og plejer i dybden. Se på din huds tilstand, og find det serum, der passer helt perfekt til dig.
Tilstand: Tør & sensitiv
Der kan være flere årsager til, at huden opfører sig sensitivt. For nogle er det en konstant tilstand, der skyldes kronisk inflammation i huden, og for andre er det især vinterkulden, der er skurken. Når du træder ind i dit radiatorlune hjem efter en gåtur i kuldegrader, påvirkes huden af det store temperaturskift og bliver irriteret. Et serum kan afhjælpe begge tilstande.
1. Det reparerende serum
En ekstrem tør og skallende hud kræver ekstra meget fedt og næring, hvilket den får fra olier som mandel, sesam og jojoba. Denne serumlignende ansigtsolie er særligt velegnet til denne type hud.
SOS Rescue Oil, 30 ml, pH Formula, 595 kr.
2. Det nærende serum
Tør og dehydreret hud har brug for fugt og olier, der kan tætne barrieren, så fugten bliver inde, og kulden ud. Det får den fra dette lette serum, der hurtigt trænger ind uden at fedte.
Nourishing Face Serum, 30 ml, Mol&B, 549 kr.
3. Det beroligende serum
Kronisk sart hud er svær at tilfredsstille, da du ikke ved, præcis hvad den reagerer på. Uanset årsag er det vigtigt, at huden bliver beroliget med antiinflammatoriske ingredienser som i dette serum, der mindsker den kroniske betændelsestilstand, og gør huden modstandsdygtig over for eksterne påvirkninger.
Tulasara Calm Concentrate, 30 ml, Aveda, 650 kr.
LÆS OGSÅ: 9 makeup-tips, du ville ønske, du havde fået noget før
Tilstand: Synlige aldringstegn
De fleste sera vil have en gavnlig effekt på moden hud, da de er designet til at fremme kollagenproduktionen og styrke andre reparerende funktioner i huden. Visse sera er dog mere egnede til at løse aldersrelaterede hudproblemer − det er dem, vi i populær tale kalder "anti-age".
4. Det opstrammende serum
Slap hud er et ældningstegn, der opstår, fordi hudens nederste fedtlag bliver tyndere samtidig med, at hudens evne til at producere de spændstighedsgivende fibre stagnerer. Din hud har brug for et serum som dette, der giver et løft.
Lift Dynamic Serum, 30 ml, Shiseido, 845 kr.
5. Det korrigerende serum
Din hud sladrer om din livsstil. Mest synlige er solens skader som pigmentpletter samt rynker og slap hud, der skyldes UV-strålernes nedbrydende effekt på hudens elastiske fibre. Brug et målrettet serum til at korrigere disse skader.
Total Correct + Sculp Serum, 30 ml, Exuviance, 699 kr.
6. Det udglattende serum
Forskning peger på, at A-vitamin reducerer rynker og gør huden mere blød, fyldig og ensartet. Men det er vigtigt, at du tilvænner huden over
en periode for at undgå irritation. I denne serumserie øges A-vitamin-dosen gradvist.
Youth EssentiA C-Quence Serum 1, 35 ml, Environ, 875 kr.
LÆS OGSÅ: 7 skønhedstips fra bloggeren og makeupartisten Sara Rostrup
Tilstand: Træt & trist
Alle, uanset alder, kan opleve perioder, hvor huden ser træt og trist ud, og det hænger oftest sammen med mangel på søvn og en forkert kost. At det samtidig er vinter, er heller ikke just ansporende, da en bleg hud hurtigt kommer til at savne liv. Problemet kan dog løses relativt let med det rette serum.
7. Det lysnende serum
En hud kan se træt ud uden nødvendigvis at være det, f.eks. hvis din hudtone er uensartet som følge af bl.a. pigmentering eller akne. Begge tilstande kan forbedres og til dels udjævnes, men det kræver tålmodighed − og et målrettet serum.
Lucent Facial Concentrate, 60 ml, Aesop, 780 kr.
8. Det fugtgivende serum
Træt hud savner typisk fugt, indefra og udefra, hvilket rigeligt med vand og et fugtserum som dette hurtigt kan råde bod på. Fugt er i det hele taget det bedste, vi kan give vores hud uanset øvrige udfordringer.
Hydra Repair Intensive Serum, 30 ml, Mádara, 319 kr.
9. Det opfriskende serum
En trist hud savner glød og udstråling. Igen er det værd at kigge på kosten, hvis det er et generelt problem, men ellers er der hjælp at hente i et olie-beriget serum, der får huden til at stråle glansfuldt.
Nourishing Glow Enhancer Oil-in-Gel, 30 ml, Giorgio Armani, 635 kr.
LÆS OGSÅ: Se, hvilken frisure der passer bedst til din ansigtsform
LÆS OGSÅ: 12 ting du skal vide, hvis du er begyndt at finde grå hår
LÆS OGSÅ: Glem alt om dyre produkter – her er den billigste kur, der fjerner rynker