Sæsonens selvbrunere

Sæsonens selvbrunere

Selvbrunere er overraskende enkle at bruge og giver huden en meget naturlig brun farve på ganske få (solfrie) timer. Skønhedsredaktør Marie Brodersen har testet seks forskellige af slagsen.

DEN NATURLIGE

Sunless Self-Tanning Lotion, 75 ml, Annemarie Börlind, 160 kr.

Fløjlsblød og geleagtig lotion, der er let at fordele på huden. Duften er lidt „urtet", men farven udvikler sig fint og giver en god farve.

DEN VELDUFTENDE

Self-Tanner Lift Care, 50 ml, Yves Rocher, 75 kr.

Velduftende geleagtig lotion med udglattende ingredienser, som giver huden en fin overflade ved påføring. Efter virketiden er huden flot brun, og i kombination med den dejlige duft er selvbruneren en rigtig god oplevelseDEN ØKONOMISKE

Selvbruner Lotion, 80 ml, Matas, 40 kr.

Den lette geleagtige lotion er nem af fordele og dufter diskret af creme. Jeg er meget positivt overrasket over den skønne brune farve, der toner frem efter virketiden og beviser, at prisen ikke er afgørende for et godt resultat.

DEN PROFESIONELLE

Réponse Soleil Self-Tanning Gel, 75 ml, Matis, 269 kr.

Dette er på alle måder en rigtig god selvbruner. Den er let at fordele, dufter meget diskret og udvikler en rigtig pæn og ensartet farve, som til og med udjævner mine pigmentforandringer. Muligvis min nye personlige favorit.

DEN LUKSURIØSE

Brilliant Bronze Quick Self-Tanning Gel, 150 ml, Shiseido, 225 kr.

Den klare gel er let at fordele, og farven bliver rigtig flot. Et lille men i bedømmelsen er derfor kun den lidt sprittede duft, som gelen har i det øjeblik, den smøres ud. Den forsvinder dog efter få sekunder.

DEN KLASSISKE

Flash Bronzer Self-Tanner Face Gel, 50 ml, Lancôme, 255 kr.

Denne selvbruner har været min favorit i mange år, fordi den gyldne gel er let at fordele, og huden får en fin glødende farve. Den dufter dog lidt af det aktive brunende sukkerstof, og det trækker en anelse ned i bedømmelsen.

Den nye generation selvbrunere

Du behøver ikke frygte at komme til at se orange ud i ansigtet. Den nyeste generation af selvbrunere giver en meget naturlig solbrun glød.

TIP

Påfør din selvbruner om aftenen, efter at du har renset og fugtet huden, så udvikler farven sig, mens du sover, og du vågner op til et frisk og solgyldent ansigt.