'De tre vil jeg nødigt undvære'

Få modellens 3 simple råd til lækkert hår

Hun er model og ejer af Nui Cph – en klinik for ansigtsløftning uden kirurgi. Selv holder Sara Maria Dyrberg, 34, sine skønhedsrutiner simple med olier og hårkur og en enkelt luksuscreme.

1/ Vild med olier

Jeg er meget glad for olier især fra mærket Sard, som laver naturlige vegetabilske olier af høj kvalitet i miljøvenlig og fin emballage. Jeg holder mine morgen- og aftenrutiner simple og smører kroppen ind med mine favoritter, arganolien eller abrikoskerneolien, hver dag.

Abrikoskerneolie, Sard, 99 kr.

2/ Ren luksus

Min ansigtsrutine skal være hurtig og enkel, men lækker! Jeg tror ikke på mange produkter oven på hinanden, så jeg bruger altid en god dagcreme. Tromborgs nye luksuscreme indeholder ekstrakt af vilde planter, og måske fordi den er så smuk i sig selv, nyder jeg det, hver gang jeg åbner, dufter og smører mig i ansigtet. Ren luksus.

Beauty Of North Anti-Aging Molecular Messenger Cream, Tromborg, 2.450 kr.

3/ Dansk makeup

Min makeuppung indeholder næsten kun Tromborg-produkter. Mange af dem er multifunktionelle og kan bruges på kryds og tværs, og så er kvaliteten høj. Næsten hver dag bruger jeg den cremede Misty Brown til øjne og kinder og en bryngelé til at style mine bryn og gøre dem fyldigere at se på.

Creamy Lip Cheek Eye Powder, Misty Brown, Tromborg, 180 kr.

4/ Mange dufte én favorit

Jeg skifter duft afhængig af humør og årstid, men Coco Mademoiselle fra Chanel har været en favorit gennem mange år.

Coco Mademoiselle edp 50 ml, Chanel, 695 kr.

5/ Superelastikker

Hvor almindelige hårelastikker nærmest glider ud af sig selv i mit flyvske hår, sidder Blax-elastikkerne bare, hvor de skal, hele dagen. De beskadiger ikke håret, og så synes jeg, at det er så pænt, at de er helt usynlige.

Hårelastikker, 8 stk., Blax, 69 kr.

6/ Min næste skønhedsinvestering

Philip B Russian Amber Imperial Shampoo er luksus ud over alle grænser for mit fine, flyvske skandinaviske hår. Det er shampoo, kur og styling i ét produkt.

Russian Amber Imperial Shampoo, Philip B, 460 kr.


7/ Hårfavoritter

Jeg kan ikke undvære min Mason Pearsonbørste. Den, en god hårkur og så saltvandssprayen fra Matas, der giver tekstur – de tre vil jeg nødigt undvære, og så prøver jeg kun at vaske mit hår to gange om ugen.

Salt Water Spray, Matas, 70 kr.

LÆS OGSÅ: "Den er fantastisk og giver øjeblikkeligt babyblød hud"

Fakta

Sara Marias klinik byder på naturlige ansigtsløftningsteknikker som japansk lifting og kosmetisk akupunktur. Se mere på Nuicph.dk.