Emma Martiny

Emma Martiny har et genialt trick til at få krøller over natten – uden varme

Emma Martiny laver sine krøller med uldsokker, snyder sig frisk med concealer og har fundet en blush, hun ikke kan undvære. Og så er hun både småbørnsmor og iværksætter og har derfor meget lidt tid til sig selv, men til gengæld masser af kærlighed og kaos i livet.

Min morgenrutine består af… at min mand vækker os andre med kaffe og lun mælk på sengen hver morgen. Det kvarter med familien, hvor vi hygger og snakker lidt om dagen, er virkelig den bedste start. Derefter er det ren børnefamilierutine, mens jeg prøver at finde 10 minutter på badeværelset til hudpleje og makeup.

At pleje min hud betyder for mig… en blanding af skønhed, sundhed og velvære. Min hud sladrer straks, når jeg sover for lidt, glemmer at drikke vand og spiser dårligt. Derfor starter min hudpleje med gode vaner, som ikke fås på tube. Derefter er gode, naturlige produkter og skønhedsredskaber en måde for mig at pleje min hud og prioritere mig selv.

Jeg lægger makeup… næsten hver morgen, men sjældent særligt meget. Selv på dage med meget lidt overskud, og dem er der en del af som mor til to små børn, forsøger jeg at friske mig selv op med i hvert fald lidt concealer, en blush og brynpencil. For min egen skyld, fordi det snyder mig til mere energi, når jeg ikke ligner en, som har været oppe hele natten for at amme.

Min makeuprutine er… i øjeblikket denne: en farvet dagcreme med spf, concealer og blush fra BareMinerals. En brynpen og lidt mascara fra Miild, og så læbestift og lipgloss fra Ecooking.

Jeg plejer mit hår med… produkter uden silikone og sulfater. Shampoo, conditioner, mousse for hold og så en god hårolie i spidserne.

Hvis jeg kunne sige én ting til mine medsøstre, ville det være… at ægte skønhed ikke handler om, hvordan du ser ud. Det handler om dit hjerte, din humor, næstekærlighed og mod.

Den bedste duft for mig er… duften af baby. Hav og skov. Og så en rigtig god kop kaffe.

Når jeg skal have smilet frem, lytter jeg til… ”Dreams” med Fleetwood Mac.

Hvis min hud slår ud, er mit trick… at tage en makeupfri dag og pleje den med masser af fugt. Så oplever jeg, at den heler hurtigere.

Det bedste skønhedstip, jeg nogensinde har fået… fik jeg af min mor, og det var, at jeg skulle lade være med at plukke mine bryn helt tynde …. jeg lyttede desværre ikke.

Det mærkeligste produkt, jeg har på badeværelseshylden… er uldsokker. Jeg bruger dem til at rulle mit hår op, så jeg får krøller over natten uden varme.

Hvis jeg kunne give mit unge jeg et skønhedsråd, ville det være… at huske solcremen og acceptere, at min fregnede hud aldrig bliver solbrun – og huske at den er smuk uanset hvad!

Det sted jeg er i livet netop nu… er fyldt med kaos og kærlighed.

Nutidens skønhedsideal er… heldigvis blevet meget mere diverst, end da jeg var barn.

Jeg føler mig smukkest, når… jeg har spist dejlig, nærende mad, bevæget mig, været ude i frisk luft og er omgivet af gode mennesker.

Emma Martinys favoritter:

Woods_Sculpting_Face_Gua_Sha_2.jpg

Forebyggende massage 

Jeg er vild med at bruge en gua sha til massage af ansigtet. Det mindsker hævelser og forebygger rynker. Gua sha, Woods Copenhagen, 340 kr.

lipgloss-ecooking.jpg

Bløde læber med naturlig farve

benefit.jpg

Denne lipgloss giver en fin naturlig farve og gør læberne lækre og bløde. Lip Gloss 02 Au Naturel, Ecooking, 150 kr.

Fineste kulør

Det er et produkt, som jeg har brugt i årevis, selvom jeg egentlig godt gad finde et mere naturligt alternativ. Men den giver bare den fineste ferskenfarvede kulør til læber og kinder. Cha Cha Tint, Benefit, 205 kr.

martinys-glow-oil.jpg

Rå olie

Jeg er så glad for denne ansigtsolie af nærende rå olier, som giver den smukkeste glødende hud uden at fedte. Daily Nourish & Glow Oil, Martinys, 380 kr.

bareminerals.jpg

Hverdagsfavorit

Original Liquid Mineral Concealer, BareMinerals, 220 kr.

Det her insta-billede er smukt for mig, fordi...

emma-martiny.jpg

Emma Martiny

  • Er influencer og iværksætter.
  • Hun er 29 år, gift med Simon og mor til Otto på tre år og Solvej på seks måneder.