Efter to børn og en skilsmisse starter Hanne sit eget tøjmærke – nu har firmaet 20 år på bagen
Hanne Graumann har designet tøj i eget navn i 20 år og rammer fortsat plet med sine enkle, underspillede og elegante styles, der klæder kvinder på tværs af alder. Hemmeligheden er det store fokus på detaljer, snit og materialer, som bliver til alt fra stor kjolekunst til sprøde skjorter.
For Hanne Graumann har det aldrig været mode, der optog hende. Til gengæld har hun været optaget af detaljer og typer, snit og materialer. De små visuelle greb, der gør, at noget står frem som stilfuldt og ikke overtænkt.
"På et ubevidst plan har jeg altid vidst, hvad jeg godt kan lide og ikke lide. Også da jeg var helt ung i 70’erne, hvor jeg vel var, hvad man ville kalde en flipper. Jeg købte Burda-mønstre og syede mit eget tøj, og så havde jeg en forkærlighed for genbrugsbutikker, hvor jeg fandt ting, som ingen andre havde. Det var især kjoler fra 50’erne, som jeg lavede om, og på en eller anden måde udviklede det sig til min egen særlige modesans."
Det var Hanne Graumanns formningslærer, der mente, at hun skulle besøge Skolen for Brugskunst (det der i dag er Designskolen, red.) og se deres afgangsshow. Og der blev drømmen om at blive designer plantet i den unge Hanne, der dog startede med at gå i lære som frisør hos Gun-Britt som bare 17-årig. Da hun mestrede den disciplin, søgte hun ind på Skolen for Brugskunst og begyndte der som 23-årig.
Yndig unika
"Det var allerede i studietiden, jeg startede mit eget firma Grit & Graumann med en medstuderende, og det havde vi stor succes med i seks år. Derefter kom jeg til InWear, der havde sin guldalder i de år, hvor det var helt nyt med den form for modetøj i Danmark – og jeg nåede at være der i 10 år," husker designeren.
Men efter to børn og en skilsmisse fik Hanne mod på at at starte sin egen virksomhed op på ny. Forkærligheden for unikke designfund var ikke aftaget, så hun begyndte at købe gamle ting, sy dem til og forfine dem med sten og perler.
"Jeg følte mig som en kunstner, og der var rift om mine ting."
Det var i 90’erne, hvor der var kommet en interesse for kontraster af nyt og gammelt, bohemelooket og den eklektiske minimalisme. Jeg havde et kæmpe netværk fra min frisørtid, og der var masser af tillid til mig, så jeg solgte mine ting til butikker som Companys og Trois Pommes. De vidste aldrig helt, hvad de ville få, for alt var unika, smiler hun.
"Hvis jeg skal fremhæve mine bedste modeminder, er de nok fra den tid. Jeg fik kæmpe succes med nogle gammeldags undertrøjer, som jeg farvede og pyntede med små sten – det finansierede faktisk hele min virksomhed og alle de smallere eksperimenter, som jeg afprøvede i den tid."
"Det var også der, jeg opfandt den ”crinkle-rose”, som igen er kommet frem: alt var bare ret skønt der. Dybe udskæringer, feminine detaljer, pynt. Når jeg besøgte butikkerne, spurgte de hele tiden: Kan du ikke lave noget mere?"
Bukserne kom til
Så hvordan skulle kjolekunstneren og undertrøje-ekvilibristen holde momentum? Hun måtte finde på noget nyt. Hanne Graumann havde aldrig lavet bukser, så det besluttede hun sig for at kaste sig ud i. Sammen med sprøde skjorter, velsiddende jakker, cool accessories. Og det blev opskriften på den succes, der i år har bragt et 20-års jubilæum og en Guldknapnominering med sig.
"Mine største udfordring har aldrig handlet om tøjet. Jeg har en livlig fantasi og tankeverden, og det er let for mig at komme ind i en kreativ proces, der næsten føles som en meditation, hvor jeg næsten flyver væk i mine egne tanker. Det, der er svært i min position, er, at jeg skal tage stilling til så mange andre ting – også når jeg hellere vil fordybe mig i mine ideer, ting, jeg finder, en silhuet eller mennesketyper, jeg har set," fortæller Hanne Graumann.
"Og så er jeg ordblind. Det har begrænset mig, at jeg ikke bare kunne udtrykke mig frit på skrift, men skulle have hjælp til den del af det administrative arbejde. Jeg kunne sagtens regne, og jeg har gode business-gener, men det var svært med det skriftlige. Heldigvis har jeg været omgivet af et stærkt team og agenter."
I dag har Hanne Graumann skabt sig et signaturudtryk, der taler ind i mange aldre og typer – fordi de ikke overskygger, men understøtter personligheden.
"Jeg kan godt lide at blande kontraster. Det tunge mod det lette, det maskuline mod det feminine – det har jeg holdt ved i mange år, og så finder jeg nye måder at gentænke det fra sæson til sæson. Jeg er meget kritisk i mine materialevalg, og derfor har jeg har altid silke, uld og ren bomuld i mine kollektioner," forklarer designeren.
Hvordan forener du din egen æstetik med modebranchens iboende krav om nyt, nyt, nyt?
"For mig har det handlet om at holde fast i og være tro mod mig selv. Det giver det mest autentiske udtryk og tøj, der har værdi i mere end én sæson. Hvis jeg elsker et særligt snit på en skjorte, så kan jeg sagtens finde på at lave den samme i nye materialer sæsonen efter. Mine designs skal have et langt liv, og jeg er interesseret i et slow udtryk."
"Det bedste er faktisk, at mine kunder beholder mine ting i mange, mange år. Det interesserer mig ikke at skifte ud hele tiden. Det betyder ikke, at jeg ikke kan lide forandringer, og hver kollektion går jeg efter en ny silhuet, men det kan godt bare handle om små ændringer som snittet på en skjorte eller længden på bukserne," siger Hanne Graumann.
"Trends optager mig ikke. Men det gør materialer, fit og det endelige produkt. Min vigtigste opgave er at forskønne kvinder og sikre, at de føler sig godt tilpas i det tøj, de har købt. Jeg elsker, når det er kvinden, der shiner, ikke tøjet."
"Der er masser af komfort indbygget i mine ting, men det ligner ikke, at du har joggingtøj på – du er veltilpas og velklædt på en og samme tid. Og så elsker jeg, når nogen bruger tøjet på en anden måde, end jeg havde forestillet mig det."
Den næste generation
Hanne Graumanns yngste datter, Frederikke, er i dag også en afgørende person i virksomheden, og Hannes øjne lyser op, når talen falder på det samarbejde.
"Det er fantastisk. Vi er meget forskellige og supplerer hinanden godt. Jeg er praktisk og inde i produktet, og Frederikke er den, der skaber universet omkring. Jeg beundrer hende og synes, hendes tilgang til design og æstetik er helt unik. Jeg kan virkeligt se, at der er sket noget med hele farveholdningen de sidste tre år, hvor hun har været med. Jeg kan godt være lidt farveforskrækket, men hun rykker mig," fortæller den stolte mor.
"Det er så vigtigt, at vi lytter til den yngre generation – dem kan vi lære meget af. Jeg er mere introvert end hende. Hun hviler fuldt og helt i mødet med nye mennesker, og hun kan rumme alle. Og så er lille Sonja, Frederikkes datter på to måneder, kommet til. Det er det bedste, der er sket overhovedet. Næste generation, der sikrer den næste generation."
Hanne Graumann står i spidsen for et lille, stærkt team på fire mennesker, og så trækker de på eksterne agenter, sparringspartnere og konsulenter i arbejdet med hver eneste kollektion.
Det skaber en god vekselvirkning. Hvis det var min drøm at søge ud i verden og gøre brandet kæmpestort, havde jeg nok gjort det. For mig har glæden og tilfredsstillelsen ligget i, at jeg har klaret mig selv og trivedes med det, men jeg vil da ikke afvise, at Frederikke på et tidspunkt vil have brandet længere ud i verden, hvis der kommer et generationsskifte, tænker hun højt.
Det er det, hun beundrer den næste generation for: de gør tingene anderledes. Men lige nu gør Hanne Graumann stadig tingene på sin måde.
"Når jeg er færdig med en kollektion, og jeg ikke kan justere mere, så er der altid noget, der overrasker eller ikke er helt, som jeg tænkte det, når tøjet kommer tilbage fra systuen. Og det overgiver jeg mig så til."
"Jeg velsigner kollektionen, overøser den med kærlighed. Jeg kan ikke gøre mere, så nu må den få sit eget liv. Det er et meget specielt øjeblik, som jeg har lært at værdsætte. Der er så lang tid, hvor man kan justere, ændre og rette til, og pludselig kan man ikke mere. Så er man bare ydmyg og glad, når det bliver modtaget godt af de kvinder, der skal gå med det."
Hvad ville du ønske, du havde vidst, før du startede?
"Jeg vil sige, at uvidenhed er den bedste drivkraft. Hvis man starter med for mange bimlende alarmklokker, så dør energien. Man skal tro på sig selv og holde fast i sin vision. Jeg vidste ingenting om, hvad det vil sige at være selvstændig designer. Jeg gik bare i gang og var ung og frisk. Det er jeg glad for nu," siger Hanne Graumann.
"Mit bedste råd til andre, der vil gå samme vej, er, at de skal holde fast i drømmene, suge til sig af omverdenens energi og finde en lille skare af mennesker, som de har tillid til, at de kan rådføre sig med."
"Find din egen vej og hold sindet åbent – særligt når de unge mennesker omkring dig kommer med gode ideer."