Sunniva Uggerby

Her shopper designeren selv

Sunniva Uggerby, 29, er til dagligt designer for det bæredygtige undertøjsmærke Under Protection og har en klar svaghed for smukke farver og godt design. Se hvordan undertøjsdesigneren bliver klar på 5 min., hvor hun elsker at shoppe, og hvad hun kommer til at leve i den kommende sæson.

Hvordan bliver du klar på fem min?

Tror aldrig det er sket, så det ved jeg ikke. Ville virkelig ønske jeg kunne komme med et godt trick, men det kan jeg altså ikke. Hvis jeg virkelig er presset på tid så er det mineral puder i ansigtet, farvet læbepomade og mascara og så i et jumpsuit, så skal man ikke tage stilling til om top og bund passer sammen, men så er der nok også gået 10 min alligevel.

Hvor shopper du?

Jeg shopper en del på nettet, og ellers så er jeg rigtig glad for Zara og Cos, der kan man altid finde noget. Og så rejser jeg også en del med mit arbejde til Paris, London og New York (som er de byer, vi er på messe i to gange årligt), jeg kan godt lide at finde noget tøj som ikke hænger på hvert gadehjørne herhjemme.

Hvad kommer du til at leve i den kommende sæson?

Vores tie dye pants i bambus jersey fra A/W kollektion, de er bløde og samtidig ret rå at se på og så sammen med en cashmere trøje eller cool jakke, så er jeg klar til efteråret.

Hvilke udenlandske designere hælder du mest til?

Stella McCartney for evnen til at forene fantastisk design og bæredygtig produktion. Derudover er Phoebe Philo for Céline fantastisk. Jeg har fulgt hendes design, siden hun startede i Chloé og fornyede deres brand med stor succes, og nu har hun gjort det samme for Céline.

Hvad skiller du dig aldrig af med?

Mine nude Christian Louboutin-stiletter. De er flotte og klassiske, og så kan man have dem på til alt fra vilde festkjoler til jeans.

Skønne bløde tie dye bukser fra Under Protection til 650 kr.

Få et kig ind i Sunniva Uggerbys klædeskab i denne uges ALT for damerne (nr. 36/2013).

LÆS OGSÅ: Maison Scotch-agent: Invester i gode basis ting