Chris Pedersen: "Det er et opgør med den bekvemme fleece og de flade sundhedssandaler"

Festen udeblev. Eller den har i hvert fald været fashionably late. For da jeg i december 2019 interviewede fremtidsforskere om nye årti, var de ikke i tvivl: De brølende tyvere var tilbage. Hedonismen ville indfinde sig igen. Færre kalorier ville blev brændt af på en Iron Man og flere brugt på at danse på bordene. Vi var nemlig på mange måder samme sted som for 100 år siden.

1920’erne var det utæmmede, sexede og grænsesøgende årti. Kvinder klædte sig som mænd, mænd som kvinder, og ”queerness” blev en del af såvel kulturscenen som det private liv. Futuristerne flirtede med fart, mobilitet, våbenkultur og livet i overhalingsbanen, samtidig med at litteraturen blev stadig mere introspektiv og subjektiv.

Surrealisterne oversatte Freuds psykoanalyse til vilde tableauer af drømmelandskaber, befolket af sexede fabeldyr, yppige kvindekroppe og ansigtsløse mænd med bowlerhatte og piber, æbler og fredsduer – der nok var meget mere end bare det. Sårene fra 1. Verdenskrig var måske helet, men de mentale ar værkede fortsat, og selvmedicineringen var udbredt i form af alkohol, tobak og en løssluppen libido.

Nu skal vi snart tage hul på 20’erne i en friere form, end de begyndte. Det pyjamasparty, som 2020 tvang os ind i, skal endelig afsløses af en ny sæson, hvor natklubberne og dansegulvene igen er åbne, og hvor vi ikke kun klæder os på for os selv, men også til den verden, vi begiver os ud i.

En ny tid

Den nye tid blev indvarslet, da Vogue i starten af juni i år kunne rapportere om en storstilet jetset-fest med et gennemført 1920’er-tema, hvor gæster som Brooke Shields og Drew Barrymore festede maske- og bekymringsfri iført Charlestonkjoler, bijouteri og hårbånd, der var som taget ud af Baz Lurhmans postmoderne filmatisering af klassikeren ”The Great Gatsby”. Og siden har internationale nyhedsmedier rapporteret om mere optimisme end pessimisme.

For ligesom tiden efter den spanske syge i 1918 var præget af bekymring og sorg over de mange døde, så var det også en periode med økonomisk optur, nyt håb og et behov for dekadente fester, flamboyante ferier og et modebillede, hvor rigide korsetter og tækkelige kjoler blev udskiftet med et mere sporty ideal, hvor den slanke, fladbrystede flapper-girl levede side om side med den dramatiske femme fatale, der ikke bare stjal mandens suit og sideskilning, men muligvis også hans kone.

Så hvad kan vi forvente nu, hvor coronavaccinen er landet, og der er håb at spore hos såvel festplanlæggere som designere? Hvem turde planlægge efter en mere festfyldt fremtid dengang i 2020, da kollektionerne skulle designes, og verden stadig var uvis?

"Der er masser af va-va-voom-glitter, glamour og fjerpragt hos overraskende mange designere, men det er på en intelligent og mere avantgarde-agtig måde, end vi er vant til og med toner af noget mere håndlavet", fortæller modeskribent Susanne Madsen, der skriver for bl.a. British Vogue og Dazed & Confused.

"Et at de helt nye eksempler på den tendens er Conner Ives, der er fra designskolen St. Martins. Hans paillet-cocoon-kjole og håndbroderede perletop med neonpink tailored cykelshorts indvarsler en ny epoke. Der er også rigeligt af tilsvarende items hos de etablerede modehuse som Prada, Dries Van Noten og Chanel, men igen har det hele fået en mere intellektuel vinkel. Og alt, hvad John Galliano laver for Maison Margiela, er bare smukt og relevant. Det er ikke bare pjank det hele, og der er ingen ironi, ingen ”kitsch”. Jeg forestiller mig, at det er en garderobe, som vor tids Virginia Woolf ville feste i", siger eksperten.

Goddag, dekadence!

Modeekspert Chris Pedersen, der er redaktør på Børsens Weekend-sektion og tidligere moderedaktør på Euroman, mener, at flere designere har kigget frivoliteten efter i sømmene.

"Jeg tænker især på Anthony Vaccarello hos Saint Laurent, hvor der er dømt sexy party med ultrakorte shorts, giganthøje hæle og bodystockings, mens Valentino jo er full blown evening wear med rober og henslængte kapper med fjer og krystaller", forklarer han.

Og det er et opgør med den bekvemme fleece og de flade sundhedssandaler, vi har gjort til en fast del af hverdagsuniformen.

"Dekadencen, i sin reneste essens, handler ikke om funktion, faktisk tværtimod. Og jeg tror, at vi i de kommende år vil se en rendyrket ”æstetik for æstetikkens” skyld. Eller om ikke andet så mode, der virkelig signalerer sene nattetimer."

Det statement erklærer Susanne Madsen sig enig i. Hun mener, at det ikke kun er 20’erne, designerne lader sig inspirere af.

Britney Spears – i de unge år – er også en slags muse, for hun repræsenterer en ubekymret fortid før finans - og klimakrise, hvor vi sang ”Oops, I did it again”, mens mastercardet dansede, og champagnepropperne sprang.

Dansevenlige festsko og store smykker

Så hvilke items vil få en renæssance i de nye 20’ere? Cigaretrør og nedknappede skjorter til fladbrystede garconne-kvinder eller dobbeltdenim-outfits, der matcher vores kærestes, og som Justin Timberlake og Britney flashede til The American Music Awards for præcis 20 år siden?

"Jeg ved godt, at der er skyhøje hæle i massevis af AW21-kollektionerne, men jeg tror, at den ekstravagante men anvendelige sko vil fylde meget fremover", forudser Susanne Madsen.

"Det kunne være Bottega Venetas fjersandaler eller Pavilion Parades dekadente slippers i antikke tekstiler. Festsko, som man kan feste i uden at få ondt i fødderne. For helt ærligt, mange mennesker er blevet for vant til ikke at have hæle på under lockdown og får svært ved nogensinde at vende tilbage."

Men selvom vi er blevet mere komfortable og muligvis har brugt (for) mange timer på sofaen, så er det netop stof til festdrømmene, vi har søgt, mens vi lå på langs. For selvsamme år, hvor det er 20 år siden, at Ewan McGregor havde hovedrollen i den blingfyldte blockbuster ”Moulin Rouge”, vender han tilbage i endnu en potentiel kultrolle, nemlig som Halston i serien af samme navn.

"Halston, der klædte Liza Minelli, Diana Ross og Pat Cleveland i kaftaner og sexet jersey, tror jeg, vil få stor indflydelse på modebilledet. Vi hungrer efter hele Studio 54-stemningen med den løsslupne seksualitet, vilde musik, og lysten til at overgive sig til festen. Vi har brug for mode og æstetik, der signalerer krop, hud og berøring. Det kan vi faktisk ikke undvære længere, når vaccinen begynder at hjælpe. Og så tror jeg på, at de store smykker, der understreger huden, også vil vende tilbage.

Halstons muse, Elsa Peretti, designede bl.a. armbånd, der mimede kroppens små buler og bølger. Hun er et ikon til tiden. Sej, sexet, selvstændig og med en kampklar lyst og appetit på livets lyse og mørke sider. Jeg tænker også på Paloma Picasso som et moderne forbillede. Begavet og med de her markante røde læber. Og så er der jo Tom Fords designs fra Gucci-årene, der emmede af sex, og som allerede begynder at trende på resale-shops. Vi skal forberede os på, at alt det vender tilbage", forklarer eksperten og tilføjer:

"Et andet ikon, der kunne blive relevant igen, er den tidlige Kate Moss, som altid var iført lårkort og dyb udskæring, og som så flabet ud med en smøg i kæften og uglet hår."

Carrie Bradshaws genopstandelse

Det er dog ikke kun 1920’erne, vi skal give plads til i vores erindring og i vores klædeskab. Hypernostalgien sætter også ind i disse år, hvor designerne sværmer om et andet markant årti, nemlig tiden omkring årtusindskiftet – eller Y2K-trends, som de også bliver kaldt. Yes, vi er ude i G-streng og ultralavtaljede jeans, gennemsigtige mesh-toppe med spaghettistropper og tube-toppe a la Carrie Bradshaw.

Amerikansk Vogue tilskriver en del af vores mod til at vise mere hud, at vi ikke kun viser os på gaden, men derimod på de sociale medier, hvor vi bedre kan styre, hvad vi vælger at vise. Og så har der også været et markant skift siden 00’erne, for nu er designerne bag de dristige outfits oftest kvinder, der forstår kvindekroppens kurver, blødhed og svingende størrelser, og som hylder naturlige former, kropsbehåring og personlige skønhedsmarkører. Ikke skønhedsfejl! Men er den nye besættelse af Y2K-moden kun optimisme, eller er det også et udtryk for uopfindsomhed.

"Jeg tror måske snarere, at det handler om nostalgi og at søge tilbage mod en tid, hvor det hele var lidt mere ukompliceret. Mange af de designerne, som kommer frem nu, var teenagere omkring den tid, så det er vel naturligt, at de søger tilbage til deres formative år. Samtidig tror jeg også, at hele det look rammer den rigtige balance af ugly-cool for mange. Det er Charlotte Knowles’ nye KNWLS et godt eksempel på", siger Susanne Madsen. Og Chris Pedersen supplerer:

"For de af os, der var unge dengang, var det en moderne 20'er-periode. Med raves, ecstacy og en stærk party-kultur. Masser af eksperimenter og nætter, der aldrig sluttede. Selvfølgelig søger de unge tilbage til det, der for dem er den seneste reference."

Danskerne danser med

Heldigvis har vores egne danske designere masser af glimrende bud på, hvordan du bedst klæder dig efter de ”nye” 20’eres stemning. Day Birger et Mikkelsens nye chefdesigner, Christina Exsteen, lokker med en sexet frakke i sort lak og en midnatsblå blomsterkjole med indbygget charmeklud i halsen.

Hos Ganni signalerer et sølvdenim-sæt millenial-chic, mens en dekonstrueret herreskjorte vil klæde enhver moderne Marlene Dietrich. H&M Studios opulente aftenkjoler i sort (Charleston-) fryns, gulvlang rød grunge-glamour eller spektakulær neongul vil være uimodståelige sat sammen med Henrik Vibskovs humørfyldte hatte, mens House of Dagmars kagecremefarvede frynsenederdel og vidunderlige uldfrakker er velegnede til såvel streetstyle-dronninger som til sofistikerede feminister på vej til bestyrelsesmøde.

Hos Gestuz sender læder-corsagekjoler og spaghettistropper tankerne tilbage til en powerfuld Posh Spice, mens Lovechilds sexede velourkjole og ditto suit i taupe egner sig til cocktailfester uden bagkant. Mark Kenly Domino Tans elfenbensfarvede kappe og feminine bowlerhatte med brede skygger kunne få klædeligt selskab af boudoirkjolen i champagnefarvet satin og flæsefalbelader i Jackson Pollock-mønster fra Rabens Saloner.

Og skal festen have fuld skrue, så allier dig med Rotates leopardkjole og pailletkjole i udsyret syren, Soeren Le Schmidts koboltblå aftenkjole, der er en stumfilmsstjerne værdig, og de skønne silkekjoler fra Stine Goya tilsat hendes lange læderhandsker i sart viol. Life is a cabaret!