Iris Gold: ”Jeg har meget aktivt valgt at omfavne min krop, som den er”

Ej, hvor er det en flot farve! Sådan en rød må jeg have næste gang, udbryder Iris Gold, idet hun sætter sig ned ved cafébordet.

"Negle er bare den bedste conversation starter," konstaterer hun og kigger ned på sine egne hænder.

Neglene er prydet med sorte tipper, hvide stjerner og drys af glimmer-krystaller. Hun får dem lavet hos @phine_nails, og det har hun gjort trofast de seneste to år.

"Josephine startede med at lave negle i sin mors lejlighed, og nu har hun fået så meget succes, at hun kunne åbne sin egen salon. Det er så sejt. Og undervejs er vi jo også blevet veninder – det bliver man jo, når man sidder og holder i hånden med en anden kvinde en gang om måneden," smiler sangerinden, hvis borgerlige navn er Mercedes Seecoomar, men som i dag er mest kendt under sit kunstnernavn Iris Gold.

Læs også

Iris Gold: ”Jeg er kun blevet gladere for min krop, efter jeg har født”

"Det er jo eksploderet med negle alle vegne. Engang var det jo primært noget, man så i hiphop-kulturen – og så på seje Florence Griffith-Joyner (amerikansk eliteløber, red.). Min mor havde en bog om stærke kvinder, som jeg kiggede meget i som barn, og der blev jeg helt fascineret af netop hendes vilde nail game. I dag er det så blevet mere mainstream at få lavet negle, men for mig er det stadig vildt fascinerende," siger hun og forklarer, at neglene samtidig repræsenterer broen mellem Mercedes og Iris.

"Jeg er ikke til normcore eller dansk minimalisme. Jeg lever virkelig efter devisen ”more is more”. Og det virker. Iris Gold kan springe i et catsuit med rhinsten og glimmer, pailletjakkesæt og vinger med fjer på scenen – og blive elsket for det.

For selvom hun ikke har fulgt den lige vej og nægter at være ”popsanger” (”jeg kalder min stil for hippie hop”, som hun siger), så er hun allerede det, man kan kalde ”folkekær”.

Både når hun poster vilde looks fra koncerterne til sine mere end 30.000 følgere på Instagram, er på forsiden af Petra Kleis’ hypede fotobog eller optræder i flow-tv-successen ”Toppen af poppen”.

Nu siger jeg ja til mig selv

Iris Gold bestiller omelet med ost og skinke og en cappuccino. Sulten kommer fra den lange gåtur, hun tog sig tid til forud for mødet. 

"Jeg er for nylig gået fra mit barns far. Så lige nu bruger jeg tid på at finde mig selv i det. Og det betyder også, at jeg sørger for at gå lange ture, hver gang solen endelig skinner. Nyde bevægelsen, enkelheden, og at jeg kun skal trække vejret. Bruge kroppen til det, den er lavet til. Jeg tror, at det er sundt at mærke fremdriften med knoglerne stablet ovenpå hinanden," reflekterer hun. 

"Og så gælder det også om at omgive sig med gode mennesker, der giver energi. Mine venner og min familie. Jeg er vokset op i kollektiv og har tre fædre, og det er særligt den ene af dem, som jeg har lænet mig ind i og op ad i denne her svære tid. Man ved ikke, hvor hårdt et brud føles, før man selv har levet det. Og det har han ligesom mig. Han behøver ikke altid sige noget; han kan bare være der, i nærværende stilhed, sammen med mig."

"Min søn har også den fineste tilknytning til min far. Han har sådan en ting med at nulre øreflippen, samtidig med at han drikker vand i sofaen. Det er hans meditation. Normalt er det noget, han kun gør sammen med mig, men pludselig så jeg ham dele det moment med min far. Det blev jeg meget rørt af. Bruddet er stadig ømt og hårdt," fortæller sangeren.

Læs også

Iris Gold om bruddet med sit barns far: ”Jeg skal turde at blive ked af det for en stund”

Også selvom beslutningen var hendes egen og definitivt den rigtige. 

"Jeg lærer meget om mig selv lige nu. Og jeg opdager samtidig, hvor stort et netværk, jeg egentlig har. Hvor mange der elsker min søn og mig. Det har været livsbekræftende at opdage, hvor mange der vil os, og at se min søns kærlighed til andre."

Kollektivets stjernefrø

Kærligheden til musik begyndte allerede at blomstre i 2013, hvor Iris Gold boede i London. Det førte til både et album, hits og stor efterspørgsel på sangeren, der nægter at lade sig kategorisere. 

"Der er så mange, der vil kategorisere dig, når du ser ud, som jeg gør. Så skal jeg være denne her soul-type eller passe ind i et særligt format. Men det har jeg afvist – jeg har hele tiden holdt fast i, at jeg først og fremmest er mig selv."

Heldigvis mødte Iris Gold to musiske sjælevenner i den britiske hovedstad, der havde forståelse for hendes talent og singularitet og ikke ville ændre på hende, men blot ”nussede om” hendes talent, som hun udtrykker det. De hjalp med at producere musikken og blev hendes indgang til et kæmpe netværk.

"I England er alt meget stort og meget småt. Den ene dag spillede jeg i Hyde Park som support for Taylor Swift, Robbie Williams og Blur; dagen efter kunne jeg spille på en lille klub side om side med Doja Cat."

Kærligheden spændte ben. 

"Jeg forelskede mig i en dansk fyr i 2017. Jeg havde da haft summer flings før, men da jeg mødte ham her, vidste jeg, at jeg måtte flytte hjem," husker hun.

Og tilføjer så med et grin: 

"Men vi var bedst til rejser og eventyr og ikke gode til hverdag, så det holdt ikke længe. Men nu var jeg tilbage i Danmark, og her blev jeg."

Iris Gold er vokset op i det, hun med egne ord kalder et ”hippiekollektiv”, lige udenfor Christiania.

"Der var masser af fashion, liv og musik, men der var ikke noget bad, ingen sengetider, ingen faste rammer. Alt det, der lyder fascinerende, var også det, der gjorde min barndom svær. Der var plads til min fantasi, jeg kunne synge og skrive sange, og jeg opfandt et glamourøst alter ego. Men jeg savnede faste rammer og mere struktur, at man vidste, hvem der sørgede for madpakken, og at man kom op til tiden om morgenen; der var meget fest og fulde voksne."

Og så har hun også erkendt, at kaos kan være festligt, så hvis du ikke kan få ro og orden, må du suge til dig af glimmer og guld.

"Måske er det netop dem, der har haft mest modgang, der kommer til at shine mest over tid. Jeg er deep i dag, hva’?" griner hun.

"Det må være den gåtur herhen. Det må jeg gøre noget mere. Det er jo gåturene, der giver tid og rum til refleksion, og det tror jeg mange af os ikke er gode nok til. En af mine amerikanske venner bemærkede, at vi har mere travlt i Danmark end i USA. Helt modsat hvad man skulle tro."

"Det er, fordi vores afstande er så korte, og vi lynhurtigt kan komme fra A til B. Vi har altid mødepligt, fordi vi ikke kan undskylde os med, at vi er for langt væk til at komme, og selv i metroen er der både wifi og telefonforbindelse, så vi kan altid lige svare på en mail eller en besked. Det er overvældende."

Læs også

Iris Gold: ”Min søn skal ikke have for løse rammer og for meget ansvar i en tidlig alder”

Måske er det derfor, at Mercedes fik brug for sit alter ego Iris Gold? For at komme væk fra hverdagens mondæne, fortravlede krav og lade scenens funklende eskapisme omslutte hende?

"I kollektivet hvor jeg voksede op, boede Lone med de flotte kjoler, spraglede tørklæder og store hatte. Hun klædte sig med det samme overskud, som hun havde af tid og kærlighed til os børn. Det var meget inspirerende," husker hun.

"Og siden kan jeg jo se, at alle de kvinder med overskud, som jeg beundrer, elsker glitter lige så meget som mig. Tina Turner, Beyonce, Lizzo – jeg vil bare være glimrende ligesom dem. I’m a motherfucking showgirl! Hvis du vil opnå noget i livet, må man dress the part! Man må ligne det, man vil være."

Og Iris Gold har altid vidst, at hun hellere vil være stjernen på scenen, end hamsteren i trædemøllen. Alter egoet voksede frem af en dyb lyst og ikke som en tilfældig producers smarte marketingstunt. Hun nævner Lady Gaga, David Bowie og hele galleriet fra hiphop-kulturen.

"Det har jeg talt meget med min psykolog om. Det er kontrasten, der kan noget. Mellem Iris’ bombastiske, selvsikre kick in the door-attitude, og mig der er genert og socialt akavet. Hun har både en stærk feminin og maskulin energi i sig, og derfor har jeg også altid to-tre forskellige outfits på i løbet af mit show."

"Man kan kommunikere meget ved at skifte fra et suit til en lille kjole eller et stramt catsuit. Og så kan kroppen og bevægelserne samtidig være med til at definere tøjets sprog – Tina Turner var virkelig god til at bære en lille bitte glimmerkjole med en nærmest mandhaftig pondus."

Men Mercedes har også lært Iris noget om, hvordan ro og sårbarhed kan bruges på en scene.

"Da jeg var seks måneder henne i min graviditet, måtte jeg se i øjnene, at jeg ikke kunne hoppe og springe rundt på scenen. Så jeg måtte sætte mig ned på scenen, give mig tid til at fortælle om skuffelser, følelser og alt det skrøbelige, der også hører med til at være musiker og snart nogens mor. Det tog jeg mig tid til og oplevede heldigvis, at det kunne publikum også rumme."

Nu skal hun giftes – med sig selv

Iris Gold har ikke bare lært at sætte farten ned. De seneste år har også været en lektion udi livets uforudsigelighed. 

"Der er både stormvejr og stilhed, og det er fint. Man må flyde med, for det eneste, du kan være sikker på, er, at tingene ikke går, som du har planlagt. I år har jeg besluttet mig for, at jeg må sige mere nej, gå flere ture, og jeg skal ikke mere være en pleaser. Jeg har haft så travlt med at være noget for andre; nu vil jeg være noget for mig selv," konstaterer hun.

Derfor har hun også truffet en markant beslutning: hun vil gifte sig med sig selv.

"Det burde alle gøre. Markere at de vælger sig selv først. Jeg skal have en lille ceremoni med mine nærmeste, hvor der også skal være champagne og kage, og så skal jeg overnatte på hotel med mig selv. Lige nu er jeg i gang med at skrive bryllupsløfterne til mig selv, og jeg skal giftes i en smuk lyserød og hvid kjole fra Ann Wiberg."

"Det fedeste er altid at være mig lige nu. Jeg kan savne gåturene alene og måske også at have lidt mindre ansvar. Men jeg savner ikke at gå i byen og drikke mig stiv. Jo, jeg savner de der nytårsaftener, hvor vi ikke skulle spise os lynhurtigt igennem fire retter, fordi alle ved bordet havde små børn. Men det er omvendt en pris, som jeg gerne betaler, for jeg vil jo helst være sammen med min søn så meget som muligt," smiler hun. 

"Jeg er muligvis for træt til at tale i telefon med mine venner, og ja, jeg gad da godt at få otte timers søvn uden afbrydelser, men livet med min søn har været rendyrket lykke. Jeg glæder mig over ham hver eneste dag. Og det er nok. Mere end det."

For Iris Gold har ikke bare valgt at gifte sig med sig selv, og være mor alene, hun har også besluttet sig for at omgive sig med mennesker, der udgør hendes moderne storfamilie.

"Jeg har alle de her ”mødregrupper”, hvor jeg er den eneste single. Men jeg er så elsket i de fællesskaber, at jeg ikke føler mig single. Jeg har ikke brug for at kaste mig ind i et nyt forhold, for jeg har min tribe, og jeg er omgivet af livsvidner."

Ro i maven og glimt i øjet

Det er i høj grad Iris Golds livsvidner, der har haft størst indflydelse på såvel hendes selvopfattelse, som hendes forhold til nutidens idealer. 

"Der er heldigvis sket en masse inden for de seneste år og rammerne for, hvad der er smukt, er blevet mindre snævre. Jeg er halvt jamaicaner og halvt inder, så det ligger meget langt fra mine rødder med det tyndheds-ideal, der har hersket i Danmark i så mange år. I Indien synes de, at jeg er alt for tynd, og da jeg boede i England, var der også meget mere plads til kurver, bløde former og crop tops til alle kropsstørrelser."

"Jeg har altid haft en slank overkrop med runde bryster og en struttende mave; og jeg har altid gået i stramme kjoler og nydt min mave. Min mor har den samme mave, og hun ruskede altid i den med stolthed, da jeg var barn," fortæller Iris Gold.

"Min farmor, Lise. Hun er bare så god til at samle hele familien, uanset hvad der sker, og holde fast i at vi skal være der for hinanden. Hun er så nærværende og altid til stede lige dér, hvor hun er. Hun kan nusse tæer, så man kommer helt i zen, og hun har en vidunderlig, brummende nynnen, fordi hun har røget en masse cigaretter," fortæller Iris Gold med kærlighed i stemmen. 

"Og jeg beundrer også mig selv. For jeg klarer en krise og passer stadig min karriere, min søn og mine venner. Og selvom jeg ikke kan gøre alting 100 procent hele tiden, så er det i min verden stadig beundringsværdigt. Jeg har ikke brug for at være et forbillede over for alle. Men jeg håber, at min søn kigger til mig og ser, at man godt kan være et ordentligt menneske – selv når man bliver misforstået; og at man skal finde ro i sit eget selskab og hvile i sig selv."

"Det er det, som jeg gerne vil give ham. Iris Gold taler, så man tror på hende. Med indlejrede tænkepauser efterfulgt af præcise sætninger. Det er meget mere end bare dagens gåturs skyld; det er årevis af tanker, der kondenseres."

"Alverdens glimmer kan ikke gøre dig smuk. Skønhed handler om glimtet i øjet. Når sjælen skinner igennem, og du tør vise, hvem du er. Og så handler skønhed om kindness. Intet er mere smukt og sexet end empatiske mennesker. Det er dét, jeg kigger efter – ikke velformede numser, struttende bryster og flot hår. Flere og flere vil høre, hvad jeg har at sige – i stedet for bare at se mig som en sangfugl med glimmer på. Det skal jeg lige vænne mig til. Al den oprigtige interesse. Det er underligt, men fedt."

Hvordan fejrer du den succes?

"Når jeg ser tilbage på min karriere, kan jeg godt tænke: ”Fuck, hvor har jeg lavet og opnået meget.” Men jeg er desværre virkelig dårlig til at stoppe op og fejre det. Jeg vil gerne blive bedre til at nyde, når det går godt, men i musikbranchen er det hele tiden sådan: videre, videre, videre; større, større, større; mere, mere, mere. Det er kun dem, der står udenfor, som registrerer hvor godt det går, for jeg når ikke rigtigt at opdage det selv," konstaterer sangeren.

"Der er masser af ting, jeg gerne ville ændre i musikbranchen, men hvis jeg skulle slå ned på én ting, så er det oplevelsen af, at der kun kan være én dronning ad gangen, mens der altid gerne må være flere konger. Men det er jo netop, når vi står sammen, at vi bliver smukkest og stærkest. Det viser et initiativ som Black Voices, jeg var med i, som Caroline Henderson tog initiativ til. Kvinder er rigtigt gode til at hjælpe hinanden; det er strukturerne, der gør, at vi helt unødvendigt bliver hinandens konkurrenter."

"Men jeg oplever, at der er kæmpe ændringer undervejs – fra alle sider. Det fylder mig med håb."