Sara Maria Franch-Mærkedahl

Skønhed på budget: Selvforkælelse kan sagtens lade sig gøre for små beløb

Sådan forkæler Sara Maria Franch-Mærkedahl sig selv på budget. Se hendes 3 favoritter.

Lige for tiden er det fødderne, der er det vigtigste punkt på Sara Maria Franch-Mærkedahls liste over skønhedsgøremål. De bliver nemlig udsat for lidt af hvert, når de hver fredag bliver svunget over parketgulvet i "Vild med dans". Se hendes tre skønhedsfavoritter på budget her.  

- Jeg er generelt typen, der hungrer efter luksus, når det kommer til selvforkælelse med produkter. Men det kan også sagtens lade sig gøre for små beløb. For eksempel bliver mine fødder oftest placeret i et par høje hæle, og det i sig selv gør dem ind imellem godt trætte. Lige nu er det specielt vigtigt for mig at huske mine fødder, fordi jeg danser meget, og mine fødder bliver udsat for en del ekstra hård behandling. Men også om sommeren får jeg hurtigt tørre fødder, og så er et fodbad med gode urter - og selvfølgelig en dejlig balsam bagefter fra samme mærke - ren selvforkælelse. Med de små poser fra Kerstin Florian får man en dejlige hjemmespa-oplevelse til en rigtig god pris. Lav et fodbad, tænd et par duftlys og sæt afslappende musik i højtalerne. Så lover jeg, at både du og dine fødder har det godt bagefter.

Fodbadesalt fra Kerstin Florian, 41,- kr. hos Comwellshop.dk

- Denne lille svamp er fantastisk. Den skrubber nænsomt huden i ansigtet uden at det bliver for voldsomt. Min hud på kinderne er meget følsom og kan ikke tåle for grove skrubbecreme. Den her kan bruges hver dag, men jeg bruger den et par gange om ugen efterfulgt af en ansigtsmist og en god creme med masser af fugt.


Natural Konjac Svamp fra Karmameju, 69,- kr. hos Karmameju.dk

- Jeg kan godt lide at føle, jeg forkæler mig selv lidt, selv om det er noget så enkelt som et hverdagsbad. Tromborgs kropssæber er lækre og dufter fantastisk godt. Den giver mig følelsen af, at jeg en helt almindelig mandag morgen alligevel får lidt tid til mig selv inden dagens gøremål.

Aromaterapisæbe med lavendel fra Tromborg, 90,- kr. hos Tromborg.com

Sara Marias bedste skønhedstip:

- Jeg ville gerne være bedre til det, men når jeg gør det, er det virkelig godt. En tur i skoven, ud og trække vejret og slippe tankerne. Og hvis du kan overskue det, er det faktisk rigtig skønt at gøre det i finregn. Det giver en helt specielt følelse.