Anne Christine Persson

Nej tak til akryl og lave hæle

Sort og bæredygtigt, ja tak! Hun har en forkærlighed for sort, og så går Anne Christine Persson, udviklingsdirektør for Copenhagen Fashion Week, aldrig af vejen for høje hæle – og bæredygtig shopping.

Hvordan vil du beskrive din stil?

Sort med et tvist.

Hvad har du meget af i dit klædeskab?

Cashmere-sweatre, gode jakker og flotte kjoler.

Hvem har god stil i dine øjne?

Franske kvinder.

Jakke og taske fra Chanel

Top med print fra Anne Sophie Madsen (hvor tegningen på væggen også er fra), clutch, Balenciaga, sko, Alaia.

Skosamlingen med favoritter fra Alaia, Balenciaga og YSL.

LÆS OGSÅ på Eurowoman.dk: Sommeraccessories på 3 budgetter

Små jakker fra 2nd Day, Sand og Givenchy.

Bukser fra Baum und Pferdgarten og 2nd Day.

Smykker med blikfang fra YSL, Monies, Georg Jensen, Yvonne Kone og Bjørg.

Hvad ser man dig aldrig i?

Akryl og kitten heels.

Hvem er dine danske favoritdesignere?

I kraft af mit arbejde er jeg omgivet af dygtige danske designere, og det er svært at have favoritter. Lige nu er jeg meget imponeret over nye talenter som Anne Sofie Madsen og Freya Dalsjö.

Og udenlandske?

Givenchy, Céline, Balenciaga og Rick Owens – og det svenske mærke AltewaiSaome har også indfundet sig blandt favoritterne.

Hvad er et typisk hverdagsoutfit for dig?

Et par jeans, en sweater eller top, en jakke og høje hæle.

Anne Christines bedste stiltip

• Invester i god kvalitet, som holder i lang tid. Køb færre, men bedre ting – det er bæredygtigt!

• Du når langt med en god sort blazer, de perfekte jeans og en sweater i cashmere.

• Høje hæle kan redde mange kedelige outfit.

• Mental velvære skinner igennem og gør dig lækker udenpå.

Hvad er en god investering?

Jeg kan godt lide at shoppe bæredygtigt. Dyre sko og tasker holder generelt længere, fordi det er god kvalitet. Billige sko ligner billige sko og holder generelt ikke specielt længe.

Hvordan bliver du klar på 5 minutter?

Er det muligt? En flot kjole, et par tårnhøje hæle, mascara og rød læbestift kan redde enhver fest.

LÆS OGSÅ: "Jeg beundrer franske kvinders stil"