10 ting, du skal vide om tilsætningsstoffer

1. Hvor mange tilsætningsstoffer er der i mine fødevarer?

Der findes mere end 300 tilsætningsstoffer, der er godkendt i EU. Hvert år indtager du – og alle andre gennemsnitsforbrugere – 6-7 kilo af disse stoffer. De kemiske substanser er så potente, at et enkelt produkt kun behøver at indeholde en lillebitte dosis for at have den ønskede effekt.

2. Hvorfor tilsættes de?

Ifølge fødevareproducenterne anvendes stofferne primært for at undgå, at maden bliver dårlig og for at beskytte os forbrugere mod madforgiftning. Dog udgør andelen af de konserveringsmidler og antioxidanter, der har til formål at sikre disse ting, blot en enkelt procent af den totale mængde tilsætningsstoffer. Ni ud af ti stoffer er i stedet brugt med et kosmetisk formål.

3. Hvad bruges de kosmetiske stoffer til?

De forandrer farven, smagen, konsistensen eller overfladeegenskaberne på dine fødevarer. Typisk skal de genskabe det, der er gået tabt i den industrielle proces, eller de anvendes som en billig erstatning for en råvare. Formålet kan også være at forlænge produktets levetid på butikshylden og i køleskabet.

4. Kan jeg få en quickguide til tilsætningsstoffer?

Stivelse bruges ofte til kunstigt at booste volumen i f.eks. yoghurt eller babymad. Emulgatorer og stabilisatorer anvendes, så væsker, der normalt skiller (som olie og vand), kan blandes i f.eks. chokolade og bagværk, mens din læskedrik eller slik får et pift farvestof for et syns skyld. Kunstige sødemidler som aspartam, saccharin og HFCS forsøder ikke blot din lightsodavand, men også fødevarer som smørepålæg, skinke og færdigretter. Endelig narres din smagssans af smagsforstærkere og aromastoffer, som gør smagsoplevelsen i f.eks. færdigretter stærkere eller mere naturlig.

SE OGSÅ: Sandheden om sødemidler: Gør de dig tyk?

5. Hvorfor skal jeg bekymre mig om stofferne?

For det første aner du ikke, hvad der er i den mad, du slæber med hjem fra supermarkedet, hvis ikke du er en haj til at nærstudere varedeklarationen for E-numre. Og dermed køber du produkter, der ikke er det, de umiddelbart giver sig ud for at være. Den „friskpressede” juice, som i virkeligheden er 11 måneder gammel, vaniljeisen der aldrig har været i nærheden af en stang ægte vanilje, men får sin smag fra råddent grantræ (ja, du læste rigtigt) eller skinketernene med kun 71 procent skinke, mens resten er vand, salt, maltodextrin, kartoffelstivelse, dextrose, svineprotein og E-numre.

6. Hvordan påvirker stofferne maden?

Oftest påvirker det både smagen og næringsindholdet, når din mad er spækket med tilsætningsstoffer. Selvom en dunk appelsinjuice f.eks. er blevet „presset direkte efter høsten”, kan den i virkeligheden være produceret længe før, den havnede på dit morgenbord. Smagen forringes, og indholdet af C-vitamin falder i samme øjeblik, som appelsinens saft forlader den beskyttende skal.

7. Og hvad med min sundhed?

Ingen ved det rigtig. For det første, fordi vi af etiske årsager baserer vores viden om tilsætningsstoffernes effekt fra forsøg på rotter, mus eller mikrober, og det gør det svært at omsætte resultaterne til mennesker. Desuden har forskningen hidtil fokuseret på et enkelt stof ad gangen, og derfor ved vi ikke meget om, hvordan vi påvirkes af at blive eksponeret for en række stoffer over lang tid – den såkaldte cocktaileffekt. Men tilsætningsstoffer mistænkes for at være skyld i alt fra allergier og ADHD til kræft, og flere stoffer er da også allerede blevet fjernet fra vores madvarer af samme sundhedsskadelige årsager.

8. Hvordan spotter jeg E-numrene?

Gå først og fremmest gå i nærkamp med varedeklarationerne, og tag udgangspunkt i disse grundregler: Styr uden om tilsætningsstoffer, der har så komplicerede tekniske navne, at du ikke kan udtale dem. Vær især skeptisk over for smagsforstærkere, aromastoffer og farvestoffer, og stil dig selv kritiske spørgsmål. Hvorfor har producenten tilsat dem? Og hvor meget ægte råvare (f.eks. kød eller jordbær) indeholder produktet egentlig? Husk også, at økologiske produkter ikke nødvendigvis er – modsat hvad mange tror – frie for tilsætningsstoffer. Danske økologiske varer, der mærkes med Ø-mærket, indeholder ikke farve- og sødestoffer og smagsforstærkere, men må ifølge EU-reglerne indeholde 49 tilsætningsstoffer af forskellig slags.

SE OGSÅ: Hvad gør junkfood ved din hjerne?

9. Hvor finder jeg så de „rene” varer?

Du er nødt til at bruge noget tid på at opstøve de rigtige, rene madvarer. Regn med, at det sjældent er nok kun at handle i én butik, så kortlæg alternativerne, og besøg de gode bagere, slagtere, fiskehandlere, grønthandlere og markeder i nærheden af dit hjem eller din arbejdsplads. Indstil dig også på, at den ægte vare ofte koster mere end de manipulerede. Grundreglen er nemlig: Jo flere kemikalier, desto lavere pris, hvilket siger noget om, hvor lidt tilsætningsstofferne koster at producere.

10. Hvad er fremtiden for tilsætningsstofferne?

Stadigt flere forbrugere kræver friskere fødevarer, som er så lidt forarbejdede som muligt og uden kemiske tilsætningsstoffer. Og det er fødevarebranchen ikke blind for og “Uden tilsætningsstoffer” er derfor blevet et godt salgsargument. F.eks. skriver Hanegal “Helt uden numre” på deres produkter, ligesom britiske fødevarekæder nu har lanceret både serier af færdigretter, som er helt uden tilsætningsstoffer og endda proklameret at ville fjerne kunstige farve- og smagsstoffer, smagsforstærkere, hærdet fedt og sødemidlet aspartam fra mange tusind varer på hylderne. Men det bliver ikke let for industrien at omlægge de dyre produktionsmetoder. Desuden giver sunde og kun i mindre grad forarbejdede produkter – som frugt, grønsager og enkle mejerivarer – mindre profit. Og så må prisen jo skrues i vejret. Så i sidste ende er det os forbrugere, der skal afgøre med os selv, om vi vil fortsætte med at lukke øjnene for E-numrene, eller vi i stedet vil betale for de rene varer.