5 veje til at fyre op under sexlysten

"Jeg har mistet lysten så meget, at jeg ikke engang har lyst til at få lyst", siger Sofia bedrøvet.

"Jeg elsker min mand, jeg elsker vores liv, jeg synes vi har det godt sammen, jeg kan ikke forestille mig at være sammen med en anden, jeg savner slet ikke sex, jeg er bare så vanvittigt frustreret over, at jeg ikke har lyst …"

Sofia og hendes mand Henrik er kommet i parterapi, og problemet er sex … Eller manglen på samme.

Fortæl mig om jeres udfordringer, opfordrer jeg:

Sofia svarer: "Jo, jeg føler mig så utilstrækkelig og forkert. Jeg lister lidt rundt og forsøger at undgå Henrik, fordi jeg frygter, at han vil lægge op til sex, og jeg så skal afvise ham, eller bare gå med på den og så mærke den der ubehagelige følelse af at være bange for ikke at blive våd og få lyst, og at han skal føle, det har noget med ham at gøre."

Har det da ikke det?

"Nej, eller måske … Altså jeg synes, han er lækker og skøn, men jeg synes også, det er svært at finde gnisten … Han var så god til at tænde mig – være sådan maskulin og insisterende, og nu føler jeg måske, han er lidt doven … Og needy."

Kan du genkende det, Henrik?

"Tja, needy ved jeg ikke, men doven måske … eller bange. Jeg er blevet afvist så mange gange og orker ikke at blive sådan en mand, der render rundt og tigger om sex, og så er det nok bare lettere at lade være og se, hvad der sker."

Mange par oplever ligesom Sofia og Henrik, at der er forskellighed i sexlysten og spørger, hvad der er normalt. Det spørgsmål er naturligvis svært at svare på, da vi er forskellige, og der er mange ting, der kan spille ind på sexlysten i perioder af vores liv. Men det er vigtigt, at man spørger sig selv, om man er seksuelt forligelige, og om man har samme grad af lyst.

Problemet opstår, når I ikke er enige, ikke har samme drift, og når den ene derfor føler sig jaget, imens den anden løber rundt og forsøger at gøre sig til. Det giver ubalance, ked af det-hed, vrede og frustration. Mange ønsker at få en hurtig løsning på deres seksuelle udfordringer. Hvorfor kan det ikke være, som det var i starten? Hvorfor kan vi ikke bare have lyst, og hvorfor skal det være så svært? Men måske gør vi os ikke umage nok, når vi ikke længere er i starten af relationen.

Måske glemmer vi at gøre kur til hinanden, og måske bliver hverdagen og trygheden en hæmsko for lidenskaben. Jeg synes, det lyder som om, Sofia og Henrik er kommet ind i en ond spiral, hvor de føler sig forkerte over for hinanden og gør den anden forkert, så jeg spørger dem, om det kunne være en ide at arbejde med forventningspresset, så de ikke skal bruge så meget energi på det.

Læs også: ”Er skilsmisse den eneste rigtige reaktion på hans utroskab?”

Hvad tror I kunne være godt for jer, og hvad kunne I ønske jer?

Sofia: "Jeg kunne godt tænke mig at have lyst til at få lyst, og at det er ok, når jeg ikke har det."

Henrik: "Jeg kunne godt tænke mig at få gang i sexlivet uden at skulle plage Sofia om det."

Har I selv en ide til, hvordan det kunne løses?

"Det, du siger med forventninger, det rammer mig", svarer Sofia.

"Måske vi kunne planlægge lidt og lave nogle aftaler, så det ikke fylder så meget."

Kunne det være en ide at forsøge jer med en kærestedag, eller hvad I nu vil kalde det? Altså et tidspunkt, hvor I ved, I skal være intime og tætte og have sex?

"Det kunne godt fungere for mig", siger Henrik.

Og så kunne jeg godt tænke mig, at I forsøgte at komme hjem på egen banehalvdel – altså at I udelukkende skal fokusere på egen nydelse, tage sex i stedet for at give det, være ligeglad med, hvad eller om den anden får noget ud af det, lade være med at LEVERE sex, men tage sex, for din skyld.

Det kan måske gøre noget ved intensiteten og lysten og nydelsen. Sofia og Henrik er enige om, at det lyder spændende, men grænseoverskridende. Aftalen bliver, at de har kærestetid en gang om ugen, og at vi så mødes igen og ser, hvilken forandring der er sket. Da vi mødtes igen, var der sket en forandring, men der var stadig en akavethed.

Dog havde det hjulpet dem, at de kunne italesætte deres frustrationer og frygt. Det, følte de, gjorde det meget lettere for dem ar arbejde sammen fremfor at skabe yderligere afstand.