Camilla tabte 18 kilo: Sådan går det et år senere
Sidste år fulgte vi FIT LIVINGs redaktionschef Camilla Natascha Nivaro Holm, der tabte sig 18 kilo efter sin anden fødsel og nåede drømmevægten til sit sommerbryllup. Men hvordan er det gået med at holde vægten siden hen? Læs med her, og få svaret.
Kosten
“Jeg er meget enten eller, så da jeg gik i slankemode i forhold til brylluppet, var jeg meget disciplineret, og jeg var sikker på, at jeg ville nå i mål og komme ned på min idealvægt på 62 kilo, hvilket jeg også gjorde. Når jeg kommer ud på den anden side af en kur, er disciplinen ikke nødvendigvis den samme, fordi jeg trænger til at hygge mig lidt og spise de ting, som jeg har holdt mig fra under kuren.
Derfor tog jeg på efter brylluppet, men principperne var så friske i erindring, at jeg ikke tog lige så meget på, som jeg tror, jeg ellers ville have gjort. Jeg har den gyldne regel, at jeg ikke skal veje over 65 kilo, for så stikker det af for mig. Efter første måned tilbage på arbejde vejede jeg næsten 67 kilo, så jeg gik i gang med at leve efter slankeprincipperne igen. Jeg har siden gjort meget ud af at planlægge min sundhed, så jeg undgår at ryge i de gængse fælder på arbejdet som at spise onsdagskage eller at gå amok i buffeten.
Hver uge fylder jeg køleskabet på mit arbejde op med små bægre med Cultura, som jeg spiser hver morgen, og Cola Zero, som er min eftermiddags-treat. Til frokost sørger jeg for at tage en moderat portion til trods for, at vi har buffet i kantinen. Jeg husker mig selv på, at jeg ikke behøver at smage på det hele, selv om der ofte er mange lækre retter. I stedet holder jeg mig til én god ting og supplerer så med en masse grove grøntsager, som jeg spiser mig mæt i.
Hvis jeg ikke kan stå for frokosten og spiser en lidt mere usund tallerken, kan jeg godt finde på at springe aftensmaden over, fordi jeg er for mæt til at spise kl. 18.00, som man ofte gør som børnefamilie. Så tager jeg i stedet en portion skyr senere på aftenen. Jeg synes, at det er OK at bryde med de sociale forventninger, der er til vores spisemønstre.
Hvis ikke jeg er sulten til aften, fordi jeg har spist en stor frokost, føler jeg mig ikke tvunget til at spise. Jeg vil selvfølgelig gerne være et godt forbillede for mine børn og spise sammen med dem, men ligesom de kan have dage, hvor de ikke er særlig sultne, kan jeg også have dage, hvor jeg ikke er det.”
Træningen
“Min træning kører efter faste rutiner. Jeg træner to morgener om ugen, hvor min mand afleverer vores børn, og lørdag morgen. Tidligere dyrkede jeg mest reformer eller row, men nu har jeg fundet mit løb igen, så det har taget over i ugedagene.
Jeg løber typisk fire kilometer om morgenen efterfulgt af maveøvelser hjemme på stuegulvet. Da jeg gik på kur efter nytår, lavede jeg en challenge med vores chefredaktør Sara, som også gerne ville tabe sig nogle kilo efter et stressforløb. Vi vejede os sammen hver uge og hjalp hinanden med at holde fast i de sunde vaner.
Den challenge fik mig tilbage på sporet. Det er en udfordring at få fast træning til at gå op med familielivet. Det handler om at finde en struktur og så holde fast i den uanset, hvad der ellers er på programmet.
Mine træningsmorgener er ikke til diskussion, og det kræver en partner, der kan forstå, hvorfor det skal prioriteres så højt. Jeg træner ikke kun for at være slank, men også fordi det giver mig en længere lunte. Jeg bliver et langt gladere menneske af at få dyrket motion, og jeg bliver en bedre mor, hustru og kollega.”
Det sværeste
“Jeg får stadig trang til at snacke, særligt om eftermiddagen, så næsten hver dag drikker jeg en Cola Zero, fordi den tager trangen. I stedet for at spille hellig og sige, at jeg ikke føler et behov for noget sødt, så har jeg valgt at anerkende behovet og så finde et alternativ til at snacke noget usundt. Jeg vil stadig gerne være mere disciplineret omkring det at snacke, men det er virkelig svært at bryde parallellen mellem hygge og mad.
Det var OK nemt for mig at følge en disciplineret plan i seks måneder, men det er svært at opretholde. Jeg kan ikke følge en disciplineret plan resten af livet, og der skal også være plads til en is på en sommerdag og et glas Aperol spritz i solen.
For at det kan lade sig gøre, skal jeg holde fast i min struktur omkring min træning og min hverdagsmad, og så kan jeg give mere slip i weekenden. Jeg anerkender, at der er noget socialt i at spise, og jeg vil hellere sidde en lørdag aften og spise bland selv-slik med min familie, end jeg vil spise kage foran computeren med kollegaerne om onsdagen.”
Det bedste
“Jeg er rigtig stolt af mig selv, men jeg passer også på det, jeg har opnået, fordi jeg ved, at jeg kan tabe det på gulvet på to sekunder. Jeg holder mig hele tiden for øje, hvor glad jeg er for min krop nu. At jeg kan tage på stranden og være tilfreds med min krop efter, at jeg har født to børn.
Det er en større lykke for mig end nok så mange fede måltider, og den følelse vil jeg gerne fortsætte med at have hele denne sommer.Da jeg i januar havde taget fem kilo på, blev jeg virkelig irriteret, fordi jeg i en lang periode havde været godt tilfreds med min krop.
De bukser, der plejede at sidde godt, sad nu stramt og klemte min mave, og jeg gik fra at føle mig godt tilpas og parat til at møde verden til at føle, at jeg skulle gemme mine buler og former lidt af vejen. Heldigvis fik jeg hanket op i mig selv, inden det stak helt af, gik tilbage til slankeprincipperne og smed fem kilo på seks uger.”
Fremtiden
“Jeg er helt vildt glad for at løbe igen, og jeg er nysgerrig på, hvor langt jeg kan tage løbet nu. Jeg har tidligere løbet flere halvmaratoner og været i en super løbeform, men det er længe siden.
Jeg drømmer nu om at løbe et maraton, men lægger ud med at løbe CPH Half til september med redaktionen, og så må vi se, hvor langt jeg ellers når. Det vigtigste er, at jeg fortsætter med at styrke min krop, så jeg kan løbe længe endnu uden problemer, holde mig fri for skader og være aktiv med mine børn.
Jeg er rigtig stolt af, at jeg har passet min træning, også selv om jeg har haft travlt, og jeg føler, at jeg kommer tættere på at få et balanceret forhold til mad. Jeg er stadig en kæmpe livsnyder og kan snildt kaste en pose syrlinger ned på to sekunder, for det snackafhængige monster ligger latent i mig, men jeg får rettet op på det hver gang.
Jo tættere, jeg er på den seneste succes, jo lettere bliver det at tage mig sammen igen, og jeg håber, at jeg på et tidspunkt kommer til at være helt i balance i stedet for at køre op og ned.Det er en kamp at spise balanceret og ikke føle, at jeg går glip af noget, men rent faktisk vinder ved at gøre det, både på den korte og lange bane.
Derfor minder jeg konstant mig selv om, at jeg er gladere, når jeg føler mig sund, slank og godt tilpas i min krop. Og når jeg giver min krop nogle sundere, bedre levevilkår, lever jeg måske også længere og bedre. Det håber jeg i hvert fald. Det er min største drøm.”