Efter skilsmissen: ”Hvis ikke jeg havde haft min træning, var jeg gået helt ned”

Selv om man er verdens 10. hurtigste ikke-professionelle kvinde på cykel, kan man ikke køre fra den sorg, det er at blive skilt. Men det hjælper. Det kan Rikke Cedervall Laursen, 48 år, tale med om. Hun er ikke bare indehaver af 10. pladsen, men er også kendt som kvinden bag kvinde-cykelholdet ”Team Charlie Cycling”, som knokler indædt for at få flere damer i sadlen og ud på landevejene. Både fordi det er sjovt og sundt, men også fordi hun af egen erfaring ved, at det kan hjælpe en igennem diverse kriser.

Da hun for 11 år siden stod nyskilt med to mindre børn, kastede hun sig op på cyklen.

"Min træning er min psykolog. Jeg har været heldig, at jeg som træner har været bevidst om, hvad motion kunne gøre for mig, ellers tror jeg, at jeg var gået helt ned," siger Rikke, der i dag har sit eget PR-bureau, men altid har arbejdet som fitness-, spinning- og cykeltræner sideløbende med business-karrieren. Derhjemme havde det kørt på pumperne i et par år, så da skilsmissen til sidst var uundgåelig, var hun relativt afklaret.

"Alligevel var jeg rigtig ked af det. Jeg har aldrig set mig selv som skilt. Men jeg havde længe følt mig ensom i ægteskabet. Man tror, man er en familie, og så ender det med, at man sidder der alene med børnene."

Det var hende, der måtte rykke ud af villaen. Eksmanden havde bedt hende lave en liste med alt det, hun skulle have med, men først en måned senere kom hun i tanke om, at hun havde glemt sin elskede cykel.

"Pludselig havde jeg en weekend uden børn. Nogle nyskilte bliver kede af det, men jeg havde det sådan: ”fedt mand - så kan jeg komme ud og dyrke noget motion”. Jeg havde fået en racercykel som en kærlighedsgave af min eksmand, men nu måtte jeg ikke komme og hente den, fordi jeg ikke havde skrevet den på listen. Og jeg havde ikke råd til en ny. Lige dér vidste jeg, at jeg kiggede ind i en krystalkugle for, hvordan mit liv ville blive med ham som eksmand. Jeg har løbet, cyklet og bokset mig igennem det!"

Mental opladning - og balleløft

Rikke Laursen lånte en cykel og begyndte at træne sig op til 24-timers cykelløb.

"Det var et træningsforløb med fællestræning, og netop fællesskabet er en af de fantastiske ting ved cykling: Man er sammen om tingene og hjælper hinanden. Sådan er det også på mine egne cykelhold: Vi vender hele festen, både sygdom og utro lortemænd, og det er også over kaffen, vi siger: ”Hvis du elsker ham, så bliv – der er så mange idioter derude”. Cykling er mental opladning, og så får du faste lår og løftet balderne."

Først et år efter skilsmissen røg hun ned i det sorte hul, mange nyskilte sidder i fra starten. Børnene skulle holde jul hos deres far, selv skulle hun være sammen med sine forældre.

"Vi skulle bare være os tre juleaften. Jeg var rigtig, rigtig trist. Jeg havde taget mine løbesko med, og næste dag løb jeg en lang tur og fik det lidt bedre. Men siden har følelsen også ramt mig ved andre lejligheder: Når jeg var til ting på skolen og så de andre forældre sidde sammen, og jeg sad der alene."

Modgiften har for Rikke hele vejen igennem været motion og gode oplevelser – det sidste også uden børn. Bl.a. har hun haft en hver-anden-weekend madklub med andre fraskilte, lige som hun har ladet op på rejser uden børn med en veninde. Som træner kender hun alle undskyldningerne for IKKE at komme op af sofaen: For lidt tid, for udmattet osv. Men den køber hun ikke, og hun kan ikke opfordre andre nok til at motionere.

"Det handler rigtig meget om prioritering. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har læst en bog eller været i biografen. Men træningen er givet så godt ud, fordi man får så god energi."