Parforhold: ”Jeg var engang den vilde af os, nu savner jeg lysten til sex”

Julie og Morten holder hinanden i hånden, mens de sidder over for mig. Jeg kan se, at de er lidt nervøse, men sidste samtale åbnede også for en dybere refleksion om deres sexliv, som gjorde lidt ondt. Julie satte ord på sin manglende lyst, og Morten på sin følelse af at være afvist. I dag skal vi så fokusere på, hvad der kan gøres. Julie tager bedre fat om Mortens hånd og tager ordet:

"Jeg vil faktisk gerne have mere lyst! Siden sidst har jeg tænkt og tænkt på os. Jeg var engang den vilde af os to…"

Morten nikker og smiler, og Julie fortsætter:

"Da jeg var ung, onanerede jeg tit om morgenen. Jeg tog mig tid til at pleje min krop efter badet, og jeg tænkte på, hvad jeg havde lyst til med dig. Jeg havde små fantasier i baghovedet, inden vi mødtes, og det gav mig lyst. I de sidste 10 år har jeg bare haft travlt. Jeg har ikke givet mig selv den omsorg, som jeg egentligt har brug for, og det skader min lyst."

Morten bliver rørt og giver hende et kram. Der er stille lidt.

Så siger han:

"Jeg har virkeligt følt, at det var mig, som du ikke ville mere. Men hvis du gerne vil mig, og jeg vil dig, så skal vi bare finde ud af hvordan."

Lyst er et fælles ansvar

Som jeg lytter til den, bliver jeg helt varm om hjertet. Alt for mange par ender i en kamp om, hvem der mest mangler lyst, og hvis skyld det derfor er, at sexlivet ikke trives. Hvis man som par går ned ad den vej, åbner det kun blindgyder. Så bliver det en ”dig mod mig-kamp”, som kun dræber endnu mere lyst og kærlighed.

Den eneste vej til mere intimitet er at gøre det til et fælles ansvar og gerne et spændende, kreativt projekt, som giver smil på læberne, røde kinder og dejlige oplevelser. Derfor beder jeg parret arbejde med to fokuspunkter. Julies plads til at lade sig selv op som kvinde.

God gammeldags selvomsorg med tid til træning, pauser og at gøre sig lækker. For når hun tænder på sig selv, er der også en meget større mulighed for, at hun tænder på Morten. Det andet fokuspunkt er at blive klogere på, hvilken sex de har lyst til, og afsætte tiden til det.

Kunne du have lyst til tantra, skat?

Da de kommer igen efter nogle uger, kan jeg høre dem grine på vej op ad trappen. Morten begynder med at fortælle:

"Det har været ret revolutionerende for mig at planlægge sex. Ikke bare at række ud efter hende ved 22-tiden, men faktisk have en samtale om hvilken sex og hvornår. En dag sendte jeg hende en besked, mens vi begge var på arbejde, hvor jeg skrev, at jeg om aftenen ville sende hende i bad og derefter give hende massage, hvor hun ville have det, og det blev en ret dejlig aften."

Julie smiler til ham ved mindet, og jeg kan se på dem, at det virkelig havde været skønt.

Læs også: Parterapi: ”Skal vi blive skilt eller blive sammen?”

Julie fortsætter:

"Jeg har nok troet, at lyst bare er noget, som er der. Men at blive bedt om at forholde mig bevidst til min lyst har udfordret mig til at sætte ord på den og skabe det, jeg egentlig ønsker. Jeg er i dag mere til lange sessioner. Til øjenkontakt, mange kys og længere tid end før, hvor jeg gerne stak røven i vejret og tændte på det frække i det. Nu vil jeg gerne på tantrakursus."

Morten bryder ud i en høj latter, da hun siger det, og responderer så:

"Hvad som helst for dig, min egen. Men jeg havde godt nok aldrig set mig selv som en, der gik i parterapi, tog til tantra og elskede det. Men hvis det giver dig lyst til mig, så smider jeg gerne golfudstyret ud for en batik-T-shirt."

Da jeg siger farvel til dem, er det med denne tanke: Hvis alle gav deres sexliv den omtanke, som de giver deres karrierevalg eller huskøb, så var der mere sex i soveværelserne og flere kvinder, der hellere ville knalde end købe pyntepuder.