Slanketips fra diætisten

Slanketips fra diætisten

Slanketip # 1

Lad være med at tage maden med ind til bordet, så er det nemmere at holde sig til en portion. 

Slanketip # 2

Hold dig til tallerkenmodellen, som hjælper dig med at fokusere på kun at spise en portionsstørrelse.

Slanketip # 3

Hold øje med fibrene i din kost. Mæthed er afgørende for at undgå småspisning.

Slanketip # 4

Brug fornuften. Mange tror f.eks., at hvis der står grovkiks på pakken, så er det okay at spise. Men „grovkiks“ indeholder typisk lige så meget energi som almindelige kiks, så det vil ikke hjælpe dig med dit vægttab.

Slanketip # 5

Hjemmebagt er godt, men vejer mere end købebrød og har sjældent nok fibre.

Slanketip # 6

Sødestoffer stimulerer sukkertrangen, og så kan det være sværere at holde dig sund (og slank).

Slanketip # 7

Der findes virkelig mange kogebøger med gode og lækre slankeopskrifter. Generelt er det meget individuelt, hvad der passer til den enkelte, og så længe du tænker over, hvad der bruges i opskrifterne og spiser ud fra det, så er du kommet langt!

Tip: Find spændende slankeopskrifter i bøgerne „Slank på den fede måde“ og „Sund på den fede måde“. Se mere på »Lonekjaer.dk.

Bonustip: Følg med i »Rikke Grybergs blog om sit slankeprojekt her på ALTfordamerne.dk.

Diætist Charlotte Humble Andersen.

Nøgleord i denne artikel: Slanketips, tabe vægt, slankeopskrifter, sukkertrangen, diætisten.

Charlotte Humble Andersen om sig selv

Jeg er uddannet på Suhrs Seminarium (nu Metropol) i januar 2005. Siden har jeg primært arbejdet med spiseforstyrrelserne anoreksi og bulimi samt overvægt. Jeg arbejder med kognitive terapeutiske metoder, som jeg mener er meget anvendelige i ernæringsvejledning, da det giver nogle konkrete redskaber at arbejde med. Jeg er stor tilhænger af, at alt hvad der handler om overvægt ikke kun handler om mad, hvorfor jeg også tror på at Fit4Life/Energy4Life er en god løsning. Vi skal være bedre til at se på hele mennesket og tage hensyn til hvor den enkelte er i sit liv. Det er også vigtigt for mig at sige, at sundhed ikke kun er fysisk velvære men også psykisk velvære, så hvis man f.eks. virkelig nyder at gå ud og spise med dem man holder af, så gør det. Så er der også meget mere energi til at være standhaftig i hverdagen. »Charlotte kan kontaktes her