Ugens sundhedstip: Farver, chiafrø, morgenmad og mere

Sunde tip: Morgenmad, spis farver og chiafrø

De små ting tæller virkelig, så spis masser af farver (altså ikke de kunstige) og tag en slentretur efter maden, så er du allerede meget sundere end i går.

Skip morgenmaden, og du bliver tyk

Har du for vane at springe måltider over i håbet om at tabe dig? Så er din rumlen i maven helt unødvendig. For springer du måltider over, øger du faktisk dine chancer for fedme, især når det er morgenmaden, du skipper. En undersøgelse offentliggjort i American Journal of Epidemiology viste, at mennesker, der ikke spiste morgenmad, havde 4,5 gange større sandsynlighed for at blive overvægtige. Hvorfor? Fordi når du springer et måltid over, forsinker du dit stofskifte og øger din sult. Og dermed er chancen for, at du overspiser ved næste måltid stor.

LÆS OGSÅ: Flad-mave-brød med macadamianødder & chiafrø

Pssst...

En 30 min. gåtur efter maden holder dit blodsukker stabilt. Du behøver faktisk bare slendre.

Kilde: Men's Health

Chia

En spiseskefuld Chiafrø indeholder lige så meget fiber som en hel portion havregryn og som ekstra bonus også kalcium og omega-3. Derudover indeholder de små frø jern, som kvinder generelt ikke får nok af. Frøene smager nøddeagtigt og kan bruges i smoothies eller salater.

Kilde: Women's Health

Spis masser af farver

Sørg for at spise fødevarer i så mange forskellige farver som muligt hver dag. Du skal virkelig tænke i at få noget rødt eller lilla. For jo flere forskellige farver du får dagligt, jo sundere er din kost.

Dr. Andrew Weil/Drweil.com