Vidste du det? Derfor betyder gaver så meget for os

For et par år siden fyldte antropolog og forfatter Katarina Graffman 50 år. 

Da hun er selvstændig, er hendes indkomst noget ujævn, men hun ville stadig gerne have en stor – og overdådig – fest. Man fylder kun 50 én gang i livet, så selvfølgelig skulle det fejres. 

Læs også

Birthe Kjær om sin barndoms jul: "Juleaften krævede tålmodighed"

Katarina lejede et smukt lokale, hyrede en kok, købte vin og skaffede serveringspersonale. Hun sørgede også for et liveband. Det blev et vellykket arrangement med næsten hundrede gæster, der spiste, drak og dansede til langt ud på de små timer.

Men bagefter har Katarina tænkt over gaverne. Da hun både forsker og forelæser om forbrugerkultur, er det et emne, der interesserer hende.

"Vi taler jo aldrig om, hvordan vi oplever gaver, i vores kultur, det er tabu. Vi smiler og siger tak, selv om vi måske er skuffede, især hvis gaven kommer fra en person, som vi havde forventet mere af. At få en flaske cava, når man fylder 50 og har inviteret til fest, kan faktisk føles lidt skuffende."

Siger hun og griner. Det er et følsomt emne, og Katarina Graffman er ikke ude på at hænge sine venner ud, hun er mere interesseret i gaver fra en antropologs perspektiv.

"Dagen efter festen begyndte jeg at undre mig over, hvorfor så få mennesker havde gjort sit umage med at finde på en personlig gave. Hvad er det, der afgør, hvilke gaver forskellige mennesker får?"

Betydningen af en gave er et emne, der er blevet undersøgt grundigt af antropologer. At give en gave er nemlig ikke så enkel en handling, som man kunne forestille sig. Tværtimod har gaven mange betydninger, ikke mindst magt.

"Gaver skaber sociale bånd og er omgærdet af sociale og kulturelle koder: Hvor meget eller hvor lidt skal man give? Skal man give noget, der passer til netop denne person, eller skal man gå efter noget mere neutralt? Skal det være noget nyt, eller kan man give en af sine egne gamle yndlingsbøger?"

Og hvad med gaver, når man tager til fest? Skal gaven betragtes som en ”betaling” for at blive inviteret til festen? Og skal prisen på gaven i så fald svare til kuvertprisen? De fleste etikette-eksperter er enige om, at gaven ikke er en kvittering for at blive inviteret. For hvordan kan man sætte en værdi på en fest? Skal man ringe til værtinden og spørge om kuvertprisen? I så fald kan man i Robin Hoods ånd lige så godt argumentere for, at den, der ikke har råd til en fashionabel fest, skal have de dyreste gaver, mens den, der kan holde et brag af en fest, ikke har brug for så dyre gaver.

Penge er ikke alt

Selvfølgelig skal gaver ikke kommercialiseres, påpeger Katarina Graffman. En gave er en gave, og pengeværdien er kun en del af gavens betydning.

"Jeg hørte om en person, som fik en smuk kurv i 50-års fødselsdagsgave. I kurven lå 50 håndskrevne sedler, og på hver seddel stod der en linje om, hvad giveren satte pris på hos fødselaren. Det var da fint! En af mine venner giver altid genbrugsgaver. En smuk tallerken eller skål, som minder hende om den person, hun skal fejre. 

Hun pakker den ind i smukt papir med fint bånd om. Derudover holder hun altid en lille tale om gaven, hvilket er en dejlig detalje. Ting, du selv laver, som et par strikkede sokker eller en hånddrejet kop, er også eksempler på betænksomme, personlige gaver. Eller hvorfor ikke give en stor buket vilde blomster? Eller tre velvalgte paperbacks?"

Penge er kun ét aspekt af gaven. Men det er noget, som mange mennesker synes at hænge sig i.

En kollega er irriteret over, at hendes veninde køber så dyre og overdådige gaver. Veninden går tilsyneladende ud fra, at min kollega mangler penge. Min kollega synes, at venskabsforholdet bliver skævt – det er, som om veninden får en fordel, og min kollega føler sig købt.

Læs også

Camilla Dalsgaard: Sådan bliver vores jul

Samtidig er hun måske ikke selv bedre. Hun har nemlig på sin side en anden veninde, som har meget få penge. I stedet for at købe en eller anden jule- eller fødselsdagsgave til hende plejer min kollega at give hende penge. Normalt en, nogle gange to femhundredekronesedler.

"Jeg ved, hvor få penge hun har. I stedet for at købe en blomst, der står og ser smuk ud i et par uger, får hun penge, som hun kan gøre med, hvad hun vil. Hun har aldrig protesteret, og jeg føler, at hun sætter pris på min gestus."

Vil ikke virke nærig

At fortælle nogen, at man mangler penge, kan nemlig være et følsomt emne. En anden veninde blev spurgt, om hun ville deltage i en indsamling til en veninde, som snart fyldte rundt. Den person, der stod for indsamlingen, mente, at alle skulle indbetale femhundrede kroner, så fødselaren kunne tage på spaophold med sin mand. Min veninde ville ikke virke nærig, og hun ville heller ikke tale højt om sin dårlige økonomi, så hun indbetalte de femhundrede.

Nu er hun blevet ret irriteret over alle de indsamlinger til fælles gaver, der dukker op både på arbejdet og privat.

"Jeg ved ikke, hvor mange hundrede kroner jeg har indbetalt til forskellige indsamlinger. Et andet aspekt af emnet er, at jeg som single forventes at betale lige så meget som et par. Det burde være omvendt, for det er meget dyrere at leve som enlig. Jeg synes, det er irriterende at skulle være med i indsamlinger – jeg foretrækker at købe min egen gave."

Det er endnu mere irriterende at være involveret i en gave, når man ikke skal med til den fest, hvor gaven overrækkes. Hvis en person fylder rundt, og vennerne samler ind til en flot gave, skal jeg så – selv om jeg ikke skal med til festen, hvor gaven overrækkes – alligevel bidrage økonomisk? Jeg gjorde det engang og opdagede, at mit navn ikke engang stod på fødselsdagskortet. Så den person, der fik gaven, havde ingen anelse om, at den også var fra mig.

Hvorfor vækker penge og gaver så stærke følelser? Psykolog Lasse Övling, som har rådgivet flere par, siger, at penge sammen med sex er det mest følsomme emne.

"Jeg tror, det skyldes, at penge kan forbindes med min værdi som menneske. Et klassisk eksempel er at købe en flot, dyr ny bil og føle sig lidt bedre tilpas i en periode."

Læs også

Elses barndom sad som et uforløst traume i hende - en dag ringede telefonen

Hvis man ikke vil deltage i en gaveindsamling, synes Lasse Övling, at man slet og ret skal stå ved det. At stå op for sig selv er vigtigt i det lange løb.

"Hvis man er single og synes, det er rimeligt, at man ikke skal bidrage med lige så mange penge som et par, kan man roligt sige det: ”Nej, jeg vil ikke betale lige så meget som jer, for I er jo to.” Det er der absolut ikke noget mærkeligt i, det er fuldstændig indlysende. Hvis man får en gave, som man ikke er tilfreds med, kan man tænke over, hvorfor man bliver så ked af det. Havde man forventet mere af netop denne person? Føler man, at man er mere værd? Det er en god mulighed for at udvikle sin egen selvforståelse og prøve at forstå, hvad det er, der gør ondt."

Vores syn på gaver hænger også sammen med vores syn på samfundet, siger Lasse Övling. Hvad anses for værdifuldt i vores tid? Hvad fremhæves som eksklusivt?

"En gave skal jo desuden helst gives af kærlighed, og personligt kan jeg blive meget rørt over et enkelt kort. At nogen har gjort sig umage med at skrive et par kærlige og smukke linjer til mig," siger Lasse Övling.