"Jeg fortryder, at jeg ikke tog mere tid med mine børn"

Hvad har været din største karrieremæssige sejr?

– Min bog. Jeg har drømt om at skrive, siden jeg som 20-årig franskstuderende sad i Sydfrankrig og gennempløjede eksistentialisterne. Men jeg skulle gøre min uddannelse færdig. Og bagefter fik jeg job og børn, jeg havde forpligtelser overfor. Jeg kunne ikke have skrevet den her bog, da jeg var 30. Jeg har brugt min livserfaring og erhvervserfaring og de problematikker, man kommer ud for som kvinde. Med min bog kan jeg få indflydelse gennem min pen, og jeg er ikke afhængig af, at jeg repræsenterer en organisation eller virksomhed, som jeg ellers har gjort hele min karriere.

"Jeg kan da stadig spørge mig selv, om det var det rigtige valg."

Hvornår har du tvivlet mest på dig selv?

– Da jeg fik min anden søn i 1987 og skulle starte på mit job i maj måned efter seks måneders barsel. Jeg gik ned af vores villavej, solen skinnede, og jeg så hele sommeren i haven for mig. Men jeg skulle ind og sidde på kontoret. Da jeg stod og ammede ud om morgenen, tænkte jeg: "Er det her det rigtige valg?". Det var svært, og dér var jeg i tvivl. Jeg valgte at blive i jobbet som informationschef i en stor forsikringskoncern, men jeg kan da stadig spørge mig selv, om det var det rigtige valg. For den tid kommer aldrig tilbage. Jeg gjorde det, jeg følte, var det rigtige på det tidspunkt, men på sin vis fortryder jeg, at jeg ikke tog mere tid sammen med mine børn. Også for min egen skyld.

Børnene er heldigvis blevet harmoniske og velfungerende, men jeg ville gerne have haft glæden ved at være mere nærværende og have oplevet endnu mere med dem. Mange kvinder siger, at man kan organisere sig ud af at have både karriere og familieliv. Jeg har også haft unge piger til at hente mine børn i børnehaven og endda haft én til at bo hos os i en periode. Men det er mig selv, der er gået glip af nogle ting.

Hvornår har det betydet mest for din karriere, at du er kvinde?

– Jeg har lavet en del frivilligt arbejde bl.a. som formand for Foreningen af Erhvervskvinder, og her skulle jeg motivere og engagere en bestyrelse, som arbejdede frivilligt og ulønnet. Det krævede, at jeg gik foran og motiverede og begejstrede og fandt ud af, hvad hver enkelt af dem tændte på i deres arbejde. Jeg tror, at kvinder har en særlig empati, et stort organisationstalent og tænker meget i helheder. Derfor har kvinder nogle helt specielle egenskaber og en særlig indføling, når det handler om at få deres medarbejdere til at yde deres bedste. Mange kvinder kommer ind i magtens korridorer på mændenes præmisser, og når de først er kommet ind, er det vigtigt, at de tør lede på deres egen måde og ud fra deres egne kvindelige værdier. Kvinder skal huske at holde fast i det, der gør dem til noget særligt.

"Min mand har ikke brokket sig over, at han skulle være alene med børnene."

Hvilken rolle har din opvækst spillet for din karriere?

– Min mor er fra 1916 og fik en lederstilling, hvilket var meget atypisk for den generations kvinder. Hun kom fra små kår med fire søskende og forældre fra Polen. Hun var en mønsterbryder og har været en stor rollemodel for mig. Mine forældre har især givet mig et rigtig godt selvværd og lært mig, at hvis man har nogle talenter, er man også forpligtet til at bruge dem. Selvom min opvækst også har betydet en del for, hvem jeg er, så mener jeg, at det vigtigste valg, en kvinde træffer, er hendes mand.

Du skal vælge en mand, der bakker dig op og er engageret i det, du foretager dig og giver dig råderum. Sådan en mand har jeg valgt. Han er min anden mand, og vi er et klassisk eksempel på "dine, mine og vores børn" og ex'er og alt det, det indebærer af udfordringer. Når jeg har siddet og skrevet læserbreve kl. 24 eller er taget til foreningsmøder om aftenen, har han ikke brokket sig over, at han skulle være alene med børnene, eller at jeg var væk igen. Derfor er det vigtigt at vælge en partner, som ser, hvad der gør dig glad og giver dig energi. Jeg har ikke kunnet lade være med at engagere mig. Sådan er jeg skruet sammen, og vi skal alle sammen finde ud af, hvad det er, der giver os et kick, og finde en mand, der støtter os.

Hvilken fejlagtig idé har du haft om det at sidde i en chefstilling?

– Man skal være mere strategisk, end jeg umiddelbart havde forestillet mig. Ligesom i politik er der nogle usynlige spilleregler på lederniveau i en virksomhed, og det lærte jeg the hard way. Jeg har altid været vant til at arbejde i et team, men vi lever i en tid, hvor det er vigtigt at markedsføre sig selv. Man skal vise, hvad man har lavet, og at man kan bidrage til bundlinjen. Derfor er det ikke altid særlig teamfokuseret at sidde i en chefstilling, men handler mere om hele tiden at vise, hvad man selv har opnået og står for. Dog kendetegner det netop den gode leder, at hun lader sine medarbejdere få æren for det, de laver.

"Vi må ikke glemme, at det også er en kanon erfaring at få et barn."

Tror du, at kvinder bliver sat tilbage karrieremæssigt pga. barsel og børnepasning?

– Der er nogle fantastiske kvinder, som har arbejdet hårdt for, at vi har mulighed for at holde en lang barsel i dag. Min mor havde ingen barselsorlov, da hun fik mig, og da hun efterfølgende lå tre uger på hospitalet med en blodansamling, fik hun at vide af sin arbejdsgiver, at hun havde brugt sin sommerferie. Sådan var det dengang. I dag har vi valget, og jeg tror, at det handler om, hvordan den enkelte kvinde håndterer det. Jeg tror, at hvis man er en god og skattet medarbejder, skal man nok få indhentet den tid, man har været på barsel. Vi må ikke glemme, at det også er en kanon erfaring at få et barn. Man lærer sig selv bedre at kende og kan blive en bedre medarbejder. Og så er det vigtigt for samfundet, at vi får født nogle børn.

LÆS OGSÅ: "Jeg indrettede et kontor til ammestue"

Hvor stor den del af din karriere har været planlægning, og hvor stor en del har været tilfældigheder?

– Det job, man begynder i, giver erfaring indenfor et bestemt område, og når man skifter job eller bliver headhuntet, er det ofte til samme branche. Jeg synes ikke, at der har været mange tilfældigheder i min karriere. Det er benhårdt arbejde, og der er ikke noget, der er kommet flyvende. Det er vigtigt at have en målsætning om, hvor man gerne vil ende henne. Jeg er ikke gået efter titler som sådan, men jeg har hele tiden gået efter at få indflydelse. Det har også konsekvenser, for det har betydet, at jeg har siddet i positioner, hvor jeg var meget synlig og havde et ansvar, som gjorde, at jeg sov for lidt om natten. Det følger med. For de kvinder, som vil sidde med rigtig tunge poster, er der nogle ting, man må vælge fra. For mig har det været min bog, jeg har valgt fra, fordi der ikke var plads til at skrive i den måde, jeg havde skruet mit liv sammen på.

Hvorfor er det vigtigt, at der kommer flere kvindelige topchefer – og hvordan sikrer vi det?

– Når man ser på, hvordan vores samfund er sammensat med ca. lige mange kvinder og mænd, hvorfor alverden skulle der så ikke være lige så mange kvinder repræsenteret i toppen af erhvervslivet? Der er mange kvinder, der kommer ud med gode uddannelser, men hvor forsvinder de hen? Jeg tror, at det er den klassiske rip-rap-rup-effekt, hvor mænd vælger andre mænd. Det handler om netværk. Derfor skal kvinder sørge for at gøre sig synlige, og de skal blive bedre til at anbefale andre kvinder. Vis noget søstersolidaritet og gør opmærksom på dit netværk, når du har muligheden.

Om Regitze Schrøder

Regitze Schrøder, 60 år, forfatter og tidligere formand for Foreningen af Erhvervskvinder. Hun har arbejdet som informationschef og sekretariatsleder i forskellige store virksomheder og har været Kvinderådets repræsentant ved bl.a. FNs generalforsamling i New York og i Kvindelobbyen i Bruxelles. Hun har tidligere stillet op til både EU-parlamentet og Folketinget for de Konservative.

Regitze har været gift i 27 år og har to drenge og en bonusdatter.

30. august udkommer Regitze Schrøders første roman "Når tavshed taler", som handler om Clara, en karrierekvinde, der besøger sin mor på et plejehjem og finder nogle uniformsknapper fra en tysk uniform. Men moderen vil ikke tale om knapperne. Hun beder hende spørge en fransk kvinde, Sarah, om dem. Clara har boet hos Sarah som studerende og skal besøge hende i Paris. Her finder Clara ud af, at den franske kvinde og Claras far har en fælles fortid.