Sådan dropper du pligtfølelsen

Hvorfor fylder de ting, vi skal, tit så meget mere end de ting, vi har lyst til?

Det har coach Hanna Snorradottir et bud på. Hun har specialiseret sig i at arbejde med ambitiøse kvinder med mange bolde i luften, hvor pligt kommer først.

– Kvinder er gode til at påtage sig en hjælpende og omsorgsfuld rolle. Tit er det ubevidst, når vi gør ting af pligt, og det bunder i frygt for, at andre skal stemple os som egoistiske, hvis vi siger nej. Vi vil jo alle gerne fremstå som gode mennesker. Allerdybest nede er vi bange for at miste dem, der betyder noget for os, eller for at miste vores job, hvis vi ikke følger vores pligtfølelse, forklarer Hanna Snorradottir, der i forbindelse med sit arbejde som coach har udarbejdet en trin for trin-guide til, hvordan man lader lysten vinde over pligten.

1. Bliv bevidst om din pligtfølelse

Det er først, når du er bevidst om hvornår, du føler, at du skal og bør gøre noget, at du kan begynde at ændre dit mønster og prioritere din tid ud fra, hvad du har lyst til, og hvad der er vigtigt for dig at bidrage med. Nogle gange vælger man at handle ud fra pligt, fordi man anser opgaven eller relationen for at være vigtig, selvom man ikke har lyst. Prøv i de næste 14 dage at lægge mærke til, hvornår du siger ja for at please andre. Notér evt. undervejs, så du kan huske situationerne efterfølgende. Mærk om din mave knuger sig sammen, eller om du spænder i kroppen, når du siger ja. Når vi overtaler os selv til at gøre ting, som vi dybest set ikke har lyst til, fortæller kroppen nemlig sandheden. Lyt derfor til din krop og ikke til dit tankespind. Spørg dig selv og mærk efter i din krop: ”Hvor vigtigt er det for mig? Har jeg overskuddet?”

LÆS OGSÅ: Det vidste du ikke om kvinder

2. Find ud af, hvorfor pligten styrer dig

For mange mennesker handler pligtopfyldelse om at få ros, anerkendelse eller opmærksomhed. Spørg dig selv: ”Hvad koster det mig at sige ja, når jeg ikke har lyst?” Tænk på alle de omkostninger, det har for dig i forhold til din energi, dit stressniveau, de mål du gerne vil opnå, dine relationer og din selvtillid. Spørg så: ”Hvad ville der ske, hvis jeg sagde nej til det, som jeg ikke har lyst til? Hvad frygter jeg dybest set, der vil ske?” For mange handler frygten om ikke at ville såre andre, gøre dem vrede og i yderste konsekvens at miste deres anerkendelse, kærlighed og respekt.

3. Sæt dig i dine nærmestes sted

Undersøg, hvor reel din frygt er for at miste dine nærmestes eller kollegaers anerkendelse, respekt og kærlighed. Hvis du var den anden person – ville du virkelig selv have det godt med, at andre gjorde noget for dig af sur pligt frem for lyst? Ville du virkelig ønske, at andre kom til at give noget halvhjertet til dig og have det dårligt med at gøre det, som du beder dem om? Nej, vel! Tænk på, at du i virkeligheden gør andre en tjeneste ved at være klar i mælet i forhold til, hvad du vil, og hvad du ikke vil. Det giver dem en sikkerhed for, at de ikke kommer til at overskride dine grænser, og at de vil få et ærligt svar fra dig.

4. Begynd at sætte grænser

Hvis ”ja, det skal jeg nok” er nærmest standardsvar hos dig, så begynd med at sige: ”Jeg skal lige tænke over det”, når du bliver bedt om noget. Det giver dig tid til at mærke efter – for eksempel ved at sidde ned et stille sted et par minutter og mærke, hvordan du har det med beslutningen. Hvis du mærker ulyst, så er det nok at sige ”Nej, det kan jeg desværre ikke”. Husk at andre som regel ikke er interesserede i at høre lange afhandlinger med undskyldninger eller forklaringer. De vil bare vide, om du kan eller ej. Hvis de bliver skuffede og tænker noget dårligt om dig, fordi du sagde nej, er det dybest set deres eget problem. Lad være med at tage ansvaret for andres følelser. Alle mennesker har deres egne normer for, hvordan man skal opføre sig, så du vil aldrig kunne gøre alle tilfredse. Integrer tankegangen: ”Jeg har ret til at bruge mit liv til det, der er vigtigt for mig”.

LÆS OGSÅ: Sådan tyder du kropssprog

5. Giv frit og modtag frit

Læg mærke til, hvad du har lyst til at give, og hvad der er vigtigt for dig at bidrage med. Gør det med hele dit hjerte uden at forvente noget som helst tilbage. Mærk hvor meget glæde og energi du får. Gå ikke så meget op i, om du skylder nogen noget. Hvis dette trin er svært for dig, så spørg dig selv: Hvem vil jeg helst være – en sur ”regnskabschef”, der gør alting af pligt og fører et nøje regnskab med, hvem der har givet og modtaget? Eller vil jeg hellere føle friheden ved at give det, jeg synes er vigtigt og sjovt at bidrage med, og modtage uden at føle mig skyldig?