Se cityguiden til Paris
Find ud af, hvor du skal bo, spise og shoppepå ferien i Paris med 5 gode fif fra kvinder, der kender byens skjulte skatte.
SHOP
Menush Rasoulinia, skodesigner, bliver inspireret i:
– Designbutikken L‘Eclaireur designet af den belgiske kunstner Arne Quinze. Her er en helt unik atmosfære – ikke mindst fordi 147 videoskærme på væggene forandrer butikken til et slags galleri om natten.
Leclaireur.com, 40 rue de Sévigné.
SPIS
Mette Flintholm, designer hos Becksøndergaard, spiser på:
– Brasserie Lipp, som er helt autentisk og meget parisisk! Her oplever man virkelig sjælen af byernes by. Stedets indretning, maden, tjenerne ja hele oplevelsen sætter dig mange år tilbage i tiden på en chic og cool måde!
Ila-chateau.com/lipp, 151 Bld. Saint-Germain.
Læs også: Tag til USA: 3 fede byer
BO
Zarah Voigt, smykkedesigner, sover på:
– Caron de Beaumarchais, som er et yderst charmerende hotel i Marais-kvarteret med kun 19 værelser. Interiøret er holdt i barok-stilen, og værelserne har guldspejle, sminkeborde og draperede gardiner. Det kan anbefales at få morgenmaden serveret på sengen – og at reservere i god tid.
Carondebeaumarchais.com, Rue Vieille du Temple 12.
Værelser fra cirka 1000 kr.
GÅ UD
Mia Kappelgaard, forsker på Designskolen Kolding, bliver i højt humør:
– På den afslappede restaurant L’Epi d’Or som til trods for den centrale beliggenhed har bevaret noget meget lokalt, gammeldags og lidt teatralsk over sig. Stedet drives af en mor og hendes to homoseksuelle sønner, og det er her, du skal drikke lyserød champagne og kaste dig ud i de franske specialiteter.
Faget-benard.com, 25 Rue Jean Jacques Rousseau, Metro Louvre/Rivoli.
OPLEV
Gitte Overgaard Christiansen, ejer af smykkefirmaet Coal, tipper:
– For at undgå den ofte meget lange kø ved Eiffeltårnet kan det anbefales at nyde udsigten over byernes by – og til Eiffel-tårnet – fra udsigtstårnet på 56. etage i Montparnasse Tower. Her er ingen kø, og oplevelsen er absolut betagende.
Tourmontparnasse56.com, 33 Avenue du Maine.
Læs også: Hold ferie i München: 5 tip