Sinem har vigtigt budskab i juletiden: ”Alene fredag skete det mindst 15 gange”
Sinem Demir har været tjener i ti år. I de seks uger, der bliver kørt julefrokost, går hun ofte frustreret og ked af det hjem fra arbejde, og det er en helt særlig gruppe gæsters skyld. Hun håber, at hun med sin ærlighed kan få dem til at opføre sig anstændigt.
Når snapsen går ind, går hjernen ud, siger man. Det er i den grad en talemåde, 31-årige Sinem Demir kan nikke genkendende til for tiden.
Hun arbejder som tjener på en restaurant i København, og i disse uger går hun ofte frustreret og ked af det hjem fra arbejde.
”Det er sæson for julefrokoster, og med julefrokoster kommer der ofte snaps på bordene. Desværre betyder det også, at der er en del mænd – og jeg er virkelig ked af at generalisere – men en del mænd over 50 år, som ikke kan styre sig,” siger Sinem Demir til alt.dk.
Annonse
Hun er faglært tjener og har ti års erfaring i branchen. Hun oplever en klar stigning i de ubehagelige oplevelser på arbejdet, hvor kunder rager på hende, tager fat i hendes håndled og kommenterer hendes udseende, når restauranterne får julefrokostgæster.
”Den yngre generation har fundet ud af, at sådan opfører man sig altså ikke. Det er også meget sjældent, at kvinder overskrider ens grænse, men når mænd over 50 år kommer ind i en gruppe, så er det meget sjældent, at jeg ikke oplever noget ubehageligt, hvor de gejler hinanden op,” siger Sinem Demir.
Sinem var så frustreret i fredags, at hun tyede til det sociale medie X. Her beskrev hun, hvordan hendes mentale overskud allerede tidligt i julesæsonen var fuldstændig opbrugt, fordi hun hele tiden skulle koncentrere sig om hænder på sin krop og bemærkninger.
”Det går også ud over mit humør, når jeg ikke på arbejde. Det ødelægger jo min dag. Jeg bliver nødt til at læsse af på min kæreste, når jeg kommer hjem, og jeg er begyndt at droppe makeup, fordi jeg bilder mig selv ind, at jeg så er bedre beskyttet. Jeg lægger beslag på mig selv på grund af deres opførsel,” siger Sinem Demir til alt.dk.
Frygter især oprydningen
Der er særligt nogle bestemte tidspunkter i løbet af en arbejdsdag, som Sinem Demir tænker meget over.
Annonse
”Når jeg ved, at jeg har et bord med de her mænd over 50, så kan de finde på at sammenligne smagen på maden med mit udseende, men ofte er det meget mere direkte bemærkninger om, hvordan jeg ser ud. Og når jeg skal rydde bordet af, koncentrerer jeg mig virkelig, fordi jeg er nødt til at læne mig ind over bordet og dermed ikke har hænderne fri til at beskytte min krop. Det er ofte i den situation, at de tager fat i mine håndled og rører ved mig.”
Et selskab sidder ofte i fire timer, beskriver Sinem.
”Så det er lang tid. Og jeg kan jo ikke flygte, for jeg er på arbejde.”
”Nogen mennesker forstår bare ikke, at de betaler for mad, vin og betjening. De betaler ikke for tjeneren,” siger hun.
Har hinandens ryg
Generelt er Sinem dog glad for sit fag.
Annonse
”Jeg droppede KU, fordi jeg var så glad for mit studiejob som tjener, og så tog jeg den uddannelse i stedet. Jeg elsker at give gæsterne en bedre dag med en god mad- og vinoplevelse. Jeg er normalt vild med menneskekontakten og kan snakke om det i timevis. Men i julefrokostsæsonen er det ikke sjovt,” siger Sinem Demir, der også er forperson for Brancheklub Hotel og Restauration København og medlem af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune for Enhedslisten.
Sinem Demir har heller ikke noget at klandre sin arbejdsplads for. Tværtimod griber kollegerne og deres chef hinanden, hvis de opdager, at en er udsat for noget ubehageligt.
”Der er ikke så mange kvinder på mit arbejde, men jeg oplever virkelig, hvordan mine kolleger er begyndt at forstå, hvordan det er at være kvinde og tjener. Og så er der jo altså også nogle af mine mandlige kolleger, som har oplevet noget ubehageligt”.
”Når det sker, og vi opdager det, sørger vi for at bytte borde. Og jeg oplever også, at mine kolleger kommer hen og siger til mig, at jeg skal tage fat i dem, så snart jeg har brug for det. Jeg er bare ked af, at der overhovedet er brug for det”.
Derfor håber hun også, at kommende restaurantgæster, som måske læser dette, vil tage det til efterretning.
”Alene sidste fredag oplevede jeg grænseoverskridende adfærd 15 gange. Jeg håber, at folk vil forstå, at de skal lade os tjenere udføre vores arbejde. Man må gerne rose vores arbejde, men lad være med at komme med uønskede bemærkninger og berøringer”.
