Høflighed er en mangelvare

"Vi taler til hinanden som hulemænd"

Alting glider nemmere, hvis vi taler pænt til hinanden. Men vi danskere har glemt, hvordan man gør. Ja, faktisk er det blevet helt legitimt at overfuse hinanden, og vores lunte er blevet kortere, mener ugens debattør.

DEBAT: "Stik mig fem håndværkere." Sådan lyder ordene til den søde pige i bagerforretningen, uden et smil, uden et tak, uden et venligt ord som indpakning. "Stik mig fem håndværkere." Det er klart, at en sådan melding kan være interessant for dette blads kvindelige kernelæsere, men som omgangstone i en bagerbutik? Nej, ikke ligefrem.

Senere i køen bliver det endnu værre. Ingen verber, intet subjekt, ingen tak. En hel kø fuld af mennesker forlanger bare produkter. To letmælk, en smør, tre franskbrød – siger de og stirrer uden øjenkontakt med pigen bag disken lige ned i gulvet.

Hvad jeg vil frem til er, at høflighed er en mangelvare, og at danskerne jævnt hen taler som de hulemænd, vi var engang og på en måde stadig er.

LÆS OGSÅ: Her er de 3 mest sexede ord en mand kan sige

Er det mangel på service, dvs. et spørgsmål om primitive ekspedienter? Vel ikke lige denne morgen i bagerbutikken. Pigen gjorde, hvad hun kunne for at smile og lyse op. Men andre gange er butikkernes serviceniveau afgjort en del af problemet. Der skal to til tango, og hvis kunderne er primitive, ja så er ekspedienterne det ofte også.

Problemet er blevet kortlagt igen og igen i de analyser, der hver sommer dokumenterer, at udlændingene faktisk er skuffede over serviceniveauet i den danske detailhandel. Uduelige ledelser og et stigende antal unge, ufaglærte deltidsansatte er blandt forklaringerne, hedder det hvert år – og det skal nok være rigtigt, at den dårlige tone i butikkerne og i det offentlige rum faktisk også stammer fra butikkerne selv.

Spørger man om placering af produkter eller nye tilbud, som burde være tilgængelige, er det som at spørge en dør – ingen reaktion. Hvorfor? Fordi kravet om lavere priser har tvunget udvalgsvarebutikkerne til at udskifte professionelle sælgere med billigere arbejdskraft, der ikke har produktviden og ej heller motivation til at sælge. Sagt enkelt: Specialbutikkerne, der burde leve af service, har ikke blot tabt omsætning de seneste år – de har måske også mistet glæden ved at sælge og servicere.

LÆS OGSÅ: Alexander Kølpin: "I dag er jeg rigtig glad for, at jeg ikke sagde: "Du kan bare skride, kælling"

I så henseende er der naturligvis tale om et ledelsesproblem, at der mangler motivation og engagement. Unge mennesker er jo ikke hverken uvidende eller uengagerede i sig selv, men de skal have en sikkerhed i at møde kunderne i øjenhøjde og med støtte fra det nærmeste ledelseslag – og ikke mindst støttes i, hvad service er i den pågældende butik.

Men problemet handler om andet og mere end service. Det er et fravær af finesse i den samlede omgang mellem mennesker. Excuse me, please og may I, siger de på engelsk på ethvert bilværksted med respekt for sig selv.

I Danmark holder vi os iskoldt til det allermest nødvendige med et ordforråd, der er bogstaveligt talt halvt så stort som i de fleste andre europæiske lande. Uden ciseleringer, uden nuancer og alene med bondefolkets sans for det praktiske.

For lad os være ærlige: Dansk er en nordtysk dialekt, der i århundreder kun er blevet talt af almuen, mens magtens og kunstens mere sofistikerede sprog lod sig udvikle på latin eller et af de mere stuerene hovedsprog. Det folkelige er der meget sympatisk ved, herunder en sproglig tone, der på gode dage er sjov og fræk og kæk.

Vi er alle sammen bønderkarle, med andre ord – bortset fra, at det på dårlige dage er lig med en primitivitet, som man ikke kender ret mange andre steder i verden: "Stik mig tre håndværkere," siger hulemanden, hvor køllen er skiftet ud med mobiltelefon.

LÆS OGSÅ: Dit ansigt afslører, hvordan din krop har det

Alligevel er det, som om tingene hele tiden bliver endnu værre. Ikke bare er vores ordforråd begrænset – vi benytter enhver mulighed for at reducere det yderligere. Væk med De, væk med undskyld, væk med ethvert ord ud over sproget som ren transaktionsmekanisme.

Og så grovhederne: Er det ikke også blevet mere normalt – ja nærmest legitimt – at tale grimt til hinanden? At overfuse andre i det offentlige rum. Vi oplever det på gaden og på arbejdspladsen, på de sociale medier, i trafikken og i kassekøen.

Lunten er blevet kortere. Og her i Danmark var den kort i forvejen. Når kommunikationen udpines og misbruges, ødelægger vi en af vores samfunds væsentligste byggesten. Det går ud over den gode stemning, og det betyder også tab af tryghed, fællesskab og tillid.

Og hvad forventer jeg så? Blot en smule af den verbale olie, som jo får næsten alle menneskelige interaktioner til at glide lidt nemmere, eftersom det offentlige rum jo er kendetegnet ved, at vi netop er der sammen. En smule finesse, med andre ord.

Som forleden i kantinen, da en mand på størrelse med en rocker og mindst lige så tatoveret, forlangte en bolle. Bolle, sagde han og skulede. Så fik han et smil fra pigen bag disken, der vistnok kommer fra Polen, men åbenlyst talte bedre dansk end de fleste: "Det hedder ikke bolle," sagde hun. "Det hedder elske."

Sig det • Skriv det • Del det

Vil du kommentere dette debatindlæg, så gå ind på ALTfordamerne.dk/debat, og skriv din kommentar nederst på siden. Vil du skrive et nyt debatindlæg til disse sider? Send det til Kathe Japp på japp@altfordamerne.dk, og skriv "Debat" i emnefeltet. Indlægget skal fylde cirka 900 ord.

LÆS OGSÅ: Her er 11 råd mod stress - som virker

LÆS OGSÅ: Sådan er danskerne: Dårlige manerer, god humor og småracistiske

LÆS OGSÅ: Marie Louise Wille: Det er en ret god idé med høflighed

Om Kresten Schultz-Jørgensen

Kresten Schultz-Jørgensen, født 1964, er adm. direktør for kommunikations-huset LEAD Agency. Han er en efterspurgt foredragsholder og rådgiver omkring disse emner. Kresten Schultz Jørgensen har tidligere været redaktør på Dagen, Aktuelt og Politiken. Han har været nordisk kommunikationsdirektør i The Coca-Cola Company og kommunikationsdirektør på Det Kongelige Teater.