Her er 24 fine idéer til kalendergaver til de yngste
Skal dine børn have en pakkekalender eller en julesok i december - og dermed have en lille gave hver dag? Læs med her, hvor vi har samlet lidt inspiration i form af 24 kalendergaver til børn i alderen 2-4 år. Sådan cirka.
Når december nærmer sig, begynder mange forældre at gruble over omfanget af gaver til børn. Foruden julegaverne er der nemlig for mange en tradition forbundet med at give børn gaver løbende i december - enten i form af adventsgaver, som bliver givet hver adventssøndag op mod jul, som en pakkekalender eller julesok med 24 mindre kalendergaver - én for hver dag.
Et argument for at kaste sig ud i at lave en pakkekalender med gaver er den daglige glæde og spænding, det vil vække hos de fleste børn. En lille kalendergave for hver dag tilføjer december lidt ekstra julemagi.
Hvis man har en større børneflok kan det være en stor opgave at lave en pakkekalender med gaverne til samtlige børn. For at give dig lidt inspiration, har vi derfor samlet 24 gode ideer til kalendergaver til familiens mindste i forskellige prislejer - hvad enten det er til pakkekalenderen, julesokken, som adventsgaver eller måske som julegaver under træet.
24 gode ideer til kalendergaver til de mindste
1. Klistermærker
Søde klistermærker kan vække kreativiteten hos de fleste børn. Og de her er så fine, at det ikke vil gøre noget (eller i hvert fald ikke så meget), hvis junior sætter dem alle mulige steder.
Klistermærker fra Djeco, 26 kroner hos LirumLarumLeg
2. Børnesaks
Børnesaks med sjove motiver. Nemt, sjovt og styrker finmotorikken!
Børnesaks med motiv, 35 kr hos Legeakademiet
3. Bøger
En bog til de mindste er altid en god idé. Og så kan du måske selv huske Plet-bøgerne fra din barndom?
'Hvor er Plet?', 100 kroner hos Legeslottet
4. Schleich-dyr
Dyr har en stor plads i de fleste børnehjerter, og mange børn lærer hurtigt, hvad bondegårdsdyrene siger. Dyr fra Schleich kan man ikke få for mange af, og de findes i alle prisklasser
Hest fra Schleich, 89 kroner hos Kids-World
5. Mal på velour
Det er altid godt med gaver, der giver plads til fordybelse. Her er skal dit barn male felter - det kræver både koncentration og finmotorik for de mindste.
Mappe med fem velourbilleder, 50 kroner hos LirumLarumLeg
6. Noget der knaser
Nogle gaver skal bare spises. Her er et bud på sunde, økologiske snacks, som helt sikkert vil hitte.
Økologiske baby-småkager med vanilje og banan, 44 kroner hos Coop
7. Flotte, falske tatoveringer
Tatoveringer er en fest for de fleste børn - her findes et udvalg med søde dyr.
2 ark med børnetatoveringer, 40 kroner hos Banditten
8. Julestrømper
Hold små fusser varme med strømper pyntet med søde hunde.
Julestrømper, 99 kroner hos H&M
9. Puslespil
At lægge puslespil er hyggeligt tidsfordriv – og samtidig god hjernegymnastik. Og hvis du er heldig, kan du få tid til nogle af de andre praktiske jule-gøremål, imens dit barn er fordybet.
Træpuslespil i ramme med 15 brikker, 99,95 kroner hos Legeakademiet
10. Udstikkere til bageprojekter
December betyder småkagebagning, og hvorfor ikke give en kalendergave, som inviterer barnet med i køkkenet. Det er både lærerigt og hyggeligt for både store og små. Og så smager tingene bare bedre, når man selv har været med som bager.
12 udstiksforme i tre størrelser, 59,95 kroner hos Abashop
11. Madkasse
En madkasse kan være et must, hvis dit barn skal have sin egen mad med i institutionen. Så hvorfor ikke vælge én med et sødt motiv, der vækker genkendelighed hos dit barn og dermed tryghed i den daglige frokoststund?
Madkasse i BPA-fri plastik, 79 kroner hos Jollyroom
12. Snurretop
Snurretoppen er en fin måde at øve pincetgrebet på – og så vil dit barn frydes over det skiftende mønster, når snurretoppen får fart på!
Snurretop med lys, 25 kroner hos Legeakademiet.
13. Plakat
En fin plakat med et barnligt motiv skaber en hyggelig stemning på børneværelset.
Plakat Moving On af Andy Westface, 59 kroner hos Juniue
14. Tryllestav
Pling! Gør hver dag til en fest med denne fe-stav med både glimmer og pailetter.
Fe-stav med glimmerstjerne, 70 kroner hos Mimi & Lula
15. Fuld fart frem
Legetøjsbiler er geniale til at lave laaange bilkøer rundt på spisebordet. Lige indtil mor eller far siger: "Vi skal spise!"
Træk-tilbage-bil, 44 kroner hos Søstrene Grene
16. Pudebetræk
Hvem vil ikke gerne hvile deres lille, trætte hoved på denne søde leopard efter en lang dag i institution?
Gul leopardpude med blød polstring, 200 kroner hos Babyshop
17. Hoppebolde
Hoppebolde får et grin frem hos de fleste børn, og det udfordrer motorikken at holde styr på de vildtfarende bolde. Denne er ekstra fin med en spækhugger i 3D.
Goki hoppebold, 15 kroner hos LuksusBaby
18. Tusser til de mindste
Lad børnene udfolde sig med flotte farver. Det giver både god underholdning til dit barn og noget fint til køleskabet (eller bedsteforældrene). Vælg gerne vaskbare tusser, så streger uden for papiret kan fjernes igen.
Babytusser, 70 kroner hos Legeakademiet
19. Hårpynt
Fine hårspænder er er altid et hit, og de her er ekstra fine med dyreprint. Og så er der fem par i én pakke, som du kan vælge at sprede ud over flere kalendergaver.
Pakke med 10 hårspænder, 30 kroner hos H&M
20. Øko modellervoks
Hvem elsker ikke at sidde og nuldre med modellervoks? Denne modellervoks er økologisk. Og så kommer den i mange forskellige farver. Denne er duftfri, men modellervoksen kommer også med forskellige dufte.
Øko modellervoks fra The Wild Hearts, 60 kroner per styk hos The Wild Hearts
21. Handsker
Se nu lige de små strikkede Rudolph-handsker! De er da ret nuttede som fingrevarmere i julemåneden.
Strikket rensdyrhandsker, 89 kroner hos Zara
22. Badebog
Badetiden vil blive lidt sjovere med denne søde badebog om Paul og Pias badedag. Den består af otte sider, og på hver side er der noget "snavs", som dit barn kan vaske af.
Badebog Paul & Pias badedag fra Haba, 70 kroner hos Legeakademiet
23. Puslespil med knopper
Finmotorikken kommer på prøve, når små børn skal prøve kræfter med knop-puslespil.
Knop-puslespil i træ, flere varianter, 70 per stk. hos Superhelten
24. Sæbebobler
Sæbebobler er altid en sikker vinder for børn og barnlige sjæle - og så er det en billig tilføjelse til pakkekalenderen.
Sæbebobler med Paw Patrol, 3 styk for 16 kroner hos Party.dk
Gode råd om kalendergaver
Budgettet
Før du kaster dig ud i at lave en pakkekalender, er det en god idé at gøre dig tanker om, hvad budgettet skal være. Hvis du skal købe 24 kalendergaver til x-antal børn, kan det nemt blive en bekostelig affære i en allerede dyr december måned. Sæt dig derfor et budget med udgangspunkt i, hvad du må bruge per uge. På den måde kan du tilvælge lidt dyrere gaver nogen dage og mindre gaver andre dage.
Det kan også være en idé at købe en gave og dele den op i flere; Du kan med fordel købe eksempelvis en dukke med tilhørende potte, flaske, tøj osv. Og sådan bliver én kalendergave pludselig til fire!
Og husk på: De fleste små børn bliver lige så glade for et æble eller en hoppebold, som de gør for dyre gaver.
Tidspunktet
Det er en god idé at sørge for at have god tid, når barnet skal have sin kalendergave. For nogle kan det være svært at nå om morgenen og det kan skabe forvirring, at barnet ikke må tage sit nye legetøj i brug med det samme, men skal vente til senere. I det tilfælde kan det være en idé at vente til eftermiddag eller efter aftensmaden med at give gaven, hvor der er tid til at åbne og lege med gaven.
Mixet
Det er en god idé at have et godt mix i kalendergaverne, så der eksempelvis ikke kommer fem hoppebolde i træk. Tænk også på, om det kun skal være legetøj, eller om man kan kryde med lidt praktiske gaver, som dit barn alligevel mangler, f.eks. nye handsker, en hue eller en pude til sengen. Det vækker måske en kende mindre begejstring, men det er altid sundt at lære, at ikke alle gaver indeholder legetøj.
Indpakningen
Et godt tip til en god pakkekalender handler om indpakningen. Den måde, gaven bliver præsenteret på, er mindst ligeså vigtig som selve gaven, så brug god tid på at pakke det fint, sjovt og kreativt ind – det vil børnene helt sikkert også sætte pris på. Og så ser det flot ud, hvis du er en af de krea-forældre, som vil hænge samtlige 24 kalendergaver op på en snor. Men det er også okay at gå mindre krea på den, hvis temperamentet/overskuddet ikke rækker til snoreophæng.
Forklaringen
Er det første gang, dit barn skal have en kalendergaver, gør du klogt i at forklare barnet, at det ikke er sådan hver måned – og at december er ganske særlig. Det kan nemlig være lidt svært for barnet at forstå, at de pludselige hverdagsgaver forsvinder ligeså pludseligt igen.
Ok at lade være
Jul med børn
-
Drillenissen flytter ind: Få 48 sjove ideer til nissedrillerier
-
Derfor skal du dyrke nisser og julemagi med dit barn
-
Jul i børnefamilien? Her er 15 tips til en harmonisk jul
-
19 hjemmelavede julegaver, du kan lave sammen med dit barn
-
6 råd til jul i en skilsmissefamilie
-
Julegave til junior: Her er 11 gaveideer, der ikke er legetøj
-
Jul med børn: De 5 største udfordringer juleaften - og fem gode løsninger
-
Her er årets julekalendere på tv og streaming for hele familien
-
Her er 24 gode julegaver til børn til under 100 kroner
-
Her er 24 fine idéer til kalendergaver til de yngste
-
Pakkekalender: Her er 24 gave-idéer til skolebarnet
-
14 ting mødre i virkeligheden ønsker sig i julegave
-
Julehygge: Sådan får I en hyggelig december
-
Sådan får du dit barn i ægte julestemning - uanset alder
-
24 nemme og gratis juleaktiviteter du kan lave med dine børn
Husk på: Det er altid okay at droppe 24 kalendergaver, hvis overskuddet eller økonomien ikke er til det. Kalendergaver er en gode og et tilvalg. Gaveræsset kan sagtens reduceres til fire adventsgaver - eller skæres helt væk. December er heldigvis fuld af mange andre dejlige arrangementer og hyggelige gøremål. Konfektlavning, en film under dynerne eller en tur i sneen for at bygge en snemand er også gode "gaver" til børn.
Hvis det er et spørgsmål om tid, er det også muligt at finde færdige pakkekalender med 24 gaver. Her har forhandlere fundet og indpakket gaverne til vores dag i december. Det er oftere en løsning, der koster lidt mere, men til gengæld sparer dig for tid og besvær.