Luise bor med sin mand, sin kæreste og deres i alt tre børn

Jeg kalder ham bare Mads?” svarer Vaia på seks år med en oplagt selvfølgelighed, da jeg spørger, hvad hun kalder… Mads. Selvfølgelig kalder hun bare Mads for Mads. Det burde ikke komme bag på nogen, men overrasker mig alligevel, for hun kunne have kaldt ham så mange andre ting; papfar, halvfar, stedfar, bonusfar. Der er mange begreber at komplicere tingene med.

Med voksenord er Mads Vibe-Hastrup, 38, Vaias mors partner og har været det gennem det seneste halvandet år. Den lille piges svar understreger godt den pointe, som mor Luise Thye-Østergaard, 39, har forsøgt at slå fast de seneste to timer, hvor vi har siddet om en kande te i familiens 60’er-villa i Charlottenlund nord for København.

Deres familie er ikke så mystisk, som folk gør den til, mener hun. Men gennemsnitlig er den heller ikke, må jeg konstatere.

FRA NABO TIL FAMILIEMEDLEM

Udenfor raser det danske efterår i en højlydt, våd magtdemonstration og indenfor trodser stilheden den berygtede ulvetime. Her er en sjælden ro, som er de færreste småbørnsfamilier forundt på denne tid af dagen. Men særligst i dette hjem er nok antallet af voksne, der er en fast del af den sammenbragte familie. Netop dét er samtaleemnet her til eftermiddag, for udover Mads og mor Luise tæller familien Luises mand Jesper, deres to børn Vaia og Lias og Mads’ datter Maya. Alt i alt tre voksne og tre børn, der sammen har trukket overskrifter i blandt andet ALT for damerne, BT og TV2. Deres historie er sågar nået helt til Norge. De har nemlig fundet en alternativ løsning på et problem, der sikkert var endt med skilsmisse i mange andre forhold. I stedet sidder de to herrer side om side på gulvet i stuen og brøler momentant af en golfturnering, mens de tre sammenbragte børn i sofaen en sjælden gang lader sig fortabe i deres iPad.

DET STARTEDE MED ET KRAM

Det hele begyndte i efteråret 2015, hvor Luise og Jesper nåede til den erkendelse, at de ville nogle forskellige ting, når det kom til det seksuelle aspekt af deres forhold. Luise, der er coach og forfatter til flere bøger om intuition, børn og forhold, savnede den mere sanselige, spirituelle tilgang til seksualitet og havde lyst til at dyrke den side. Det havde Jesper ikke. Han var tilfreds med status, og ingen af dem havde lyst til at gå fra hinanden eller se deres familie gå i opløsning pga. forskellige seksuelle interesser.

– Vi havde alle mulige snakke om løsninger, og mens den dialog foregik, kom Mads ind i billedet, siger Luise. Mads kom meget i familiens hjem, fordi han og Luise arbejdede på en bog sammen. De to mænd brugte desuden tid sammen på golfbanen som venner, hvor Mads, der er professionel golfspiller, trænede Jesper, når han trængte til et afbræk fra et krævende arbejde i finansverdenen. Alle parter kendte altså hinanden på kryds og tværs, langt inden Mads blev en del af Luise og Jespers familie.

– I april halvandet år siden var jeg ovre ved Mads for at færdiggøre bogen. Vi gav hinanden et kram og vågnede op af en trancetilstand to og en halv time efter, og jeg tænkte, ”det er jo det her, jeg har savnet!”. Jeg har hele tiden vidst, at Mads og jeg havde en speciel forbindelse, men her kunne jeg mærke det, jeg havde søgt; den tranceagtige meditative tilstand, hvor man forenes i en intimitet uden noget seksuelt. Jeg gik hjem til Jesper allerede om aftenen og fortalte om oplevelsen, siger Luise.

To måneder senere flyttede Mads og hans datter Maya ind. Han permanent og hun hver anden uge. Det er nu halvandet år siden.

VINDERNE ER DE YNGSTE

Én ting er, at tre voksne kan blive enige om at indgå i en relation, der ikke er som de er flest. En anden ting er, hvordan de børn, der ufrivilligt drages ind i den, håndterer at begå sig i en ramme, som omgivelserne sætter spørgsmålstegn ved. For det gør de.

Nogle har henvendt sig direkte til ungerne med spørgsmål, mens andre er faret i det virtuelle blækhus i kølvandet på artiklen om familien i ALT for damerne i juli i år. De sætter spørgsmålstegn ved, om der er nogen, der tænker på børnene i alt det her, og det vil Luise gerne ind på nu.

– Jeg kan ikke blive ved med at lade være med at udtale mig på børnesiden. For der er stadig mange, der skriver, at børnene er taberne, men faktum er, at de er vinderne. Ubetinget, siger Luise.

Hvordan er de vindere, tænker du?

– Det eneste, som er anderledes for Jespers og mine børn, er, at jeg sover i en anden seng. Det er det eneste. Hvor mange familie har ikke to forældresoveværelser? Og i hvor mange familier er der ikke én, der sover på sofaen? Jeg har hørt om rigtig mange. Det, der er interessant i det her setup, er, at Mads ikke repræsenterer en, der er kommet og har stjålet mor fra far. Jesper og jeg er jo lige så meget sammen om Vaia og Lias som før, og Jesper og jeg kan stadig dele glæden omkring vores børn. Der er nogle weekendmorgenerne, hvor jeg går med ind til Jesper, og vi ligger og putter i sengen med børnene. Det er den gevinst, der er ved det her. De har begge deres forældre i hverdagen.

Hvorfor er det her bedre for børnene end alternativet?

– Jesper og jeg har lyst til at leve sammen, og vi er mestre i at drive familievirksomhed. Vi har en harmonisk, velfungerende familie, hvor vi har det fantastisk og har ikke lyst til at ødelægge det, hvis vi kan undgå det. At blive skilt er på ingen måde en mulighed.

– Sorry, Mads…, siger Luise og kigger hen på ham i køkkenet, hvor han står med Jesper og vurderer, om det kræver fem eller ti pølser i omeletten, der skal på middagsbordet, hvis hele familien skal blive mæt.

– Men Mads kom jo ind som en løsning på Jespers og mit problem og rent faktisk en løsning, hvor vi alle vurderede, at vi vandt. Vi gik ind i det her, fordi vi kunne se en idé i, at være fire voksne (planen er, at Jesper også skal finde én at dele soveværelse med, red.), der fælles kan løfte opgaven.

Men kunne I ikke have fået alt det ved at lade jer skille og stadig være gode venner og bo tæt på hinanden?

– Jeg elsker at have mine børn helt tæt på altid, og Jesper er min ubetinget bedste ven og sparringspartner, og jeg kunne ikke forestille mig ikke at have ham tæt på, og han kunne ikke bare se til, mens han vidste, at jeg havde behov, han ikke ville imødekomme. Den her konstellation giver da mening, hvis man kan og har lyst, og den tilfører værdi til alle parter. Så er det da det eneste, der giver mening at gøre.

Er der nogen hensyn, I udelukkende tager for børnenes skyld?

– Jeg var ikke gået ind i det her, hvis det ikke var naturligt. Du skal ikke tage kontrol og lave krumspring for, at børnene har det godt. Det ender ikke lykkeligt.

Hvilke værdier tror du, det giver dem?

– Min tilgang til opdragelse er at være et godt forbillede for mine børn, og jeg ønsker, at mine børn skal være stærke, stå ved sig selv, og turde at give udtryk for deres egne behov og sætte deres grænser. Jeg ønsker også at vise dem, at der er lige så mange måder at leve på, som vi er mennesker. Så at gøre det her og følge det, som føles rigtig for os, er en stor del af opdragelsen – at være det gode eksempel for sine børn.

– Det viser dem, at kærlighed har rigtig mange ansigter, og at intimitet har mange ansigter. Mange har en eller anden forkvaklet idé om, at det intime rum kun er mellem to mennesker i et soveværelse bag en lukket dør. Men det intime rum er lige så meget en nærværende samtale, der fylder os op. Der er en samhørighed og en rummelighed og et ønske om at give plads til vores forskelligheder, som vi giver videre til ungerne. Også til Maya.

TAGER DEN I PLENUM

For at hjælpe børnene til at gå ud i verden klædt på til at håndtere, hvad folk end måtte spørge dem om, har Luise sat sig ned og snakket med dem om konkrete aspekter ved deres anderledes familiesetup. Blandt andet, at hende og Mads ikke er kærester, men sover sammen, fordi de sover bedst sådan.

Desuden besluttede husets tre overhoveder, at de ville troppe op på børnenes skole fortælle om deres familie til de klasser, deres to døtre har berøring med i hverdagen. På den måde var håbet, at børn og forældre i de smås hverdag ikke ville lade deres fantasi løbe af sted med dem, men forstå virkeligheden, som den er: At Mads og Maya bor sammen med familien Thye-Østergaard, og at de alle sammen er én stor familie.

Det blev dog aldrig nødvendigt, for artiklen i ALT for damerne kom dem i forkøbet, men resultatet er det samme.

– Jeg tror, det er vigtigt, at vi har klædt vores unger på til at kunne tale om det her. Vi har ikke klædt dem på til at tale om et polyamorøst forhold, for det er det ikke, og derfor skulle de nærmeste være klar over, hvordan det hang sammen. Jeg synes, vi er lykkedes ret godt med, at vores børn ikke er mærket af det her på en negativ måde. Tværtimod. De begyndte allerede inden Mads og Maya flyttede ind at kalde hinanden for søskende. Og det er for mig en indikator på, at de trives i det her.

– Med de børn, der kommer her i huset, oplever vi kun positiv nysgerrighed. Der er rigtig mange, der ikke tør spørge. Fair nok. Men mit indtryk er, at de synes, vi har en fucking fed familie, og at det er spændende at komme her, og de har lyst til at være her, fordi der er ro og kærlighed.

Har der slet ikke været nogle svære situationer, som børnene har måttet håndtere?

– Ikke rigtigt. Men vi har jo valgt ikke at kalde det kærester, og det ledte til en episode, hvor Maya blev stillet spørgsmålet direkte. Hun svarede ud fra, hvad vi havde forklaret:

”De er ikke kærester, de sover bare sammen. Vi bor sammen som en stor familie, men Luise og far sover bare bedre sammen end Jesper og Luise,” og det er jo det, vi har talt med pigerne om, siger Luise og fortsætter:

– Jeg har taget snakken med alle børnene, hvor jeg har forklaret, at vi gør noget, som er anderledes. I den familie, vi har, elsker jeg far, og jeg elsker Mads. Og vi har valgt, at Mads og jeg ikke er kærester. Ligesom vi brugte billedet med legekammerater, hvor man leger i hule med nogen og spiller spil med andre. På den måde skaber vi et billedsprog, de forstår og er med til at klæde dem på, når de muligvis bliver spurgt.

MADS HAR BETYDET STØRRE FRIHED

Men der må jo være en taber i det her, synes mange at tænke. At det skulle være Jesper, som nogle har hvislet gennem gebisset og udbasuneret på nettet, er Jesper ikke enig i. Mads’ entre i familien har betydet en lettelse for ham. Det fortæller han mig, da han slår sig ned ved spisebordet og overlader omeletten i køkkenet til Luise og Mads.

– Jeg har behov for at være alene nogen gange, og det er jo ikke helt comme il faut at være en far, der er meget væk fra sine børn pga. arbejdet, at komme hjem og sige: ”i øvrigt har jeg også behov for lige at være lidt alene nu”. Men det rum kan jeg finde med bedre samvittighed nu i kraft af, at Mads er her, siger Jesper.

– Jeg har egentlig aldrig været god til det der med at skulle være sammen med flere unger på én gang. Det har altid meget let kunnet stresse mig, hvorimod når jeg er sammen med én af dem, får de den opmærksomhed, jeg synes, de fortjener. Jeg har elsket at være i biografen med Vaia alene eller med Lias. Det prøver jeg virkelig at planlægge noget mere. Det giver mig en mulighed for at være far på en bedre måde, så jeg kan give dem det, jeg synes, de har fortjent, i stedet for, der er en risiko for, at jeg går rundt og bliver småfrustreret hele tiden, siger Jesper.

Det hele kan nemt komme til at virke rosenrødt, når ingen mener, at der er gået noget tabt i den nye konstellation, som får så mange til at hæve et bryn. Og for én som mig, der er vokset op i en familie med to mostre, der boede i et kollektiv med kærester, børn, eksmand og ny kone, kan det være svært at forstå, hvordan det hele kan være så gnidningsfrit, som det fremstår.

– Det er fordi, vi snakker om tingene og tager ét skridt af gangen. Og går nogle gange otte tilbage. Det er nødvendigt, for at det forbliver en stabil og holdbar løsning, og det er vigtigt for os. Det er også derfor, at jeg ikke har en seksuel kontakt med Jesper længere. Det ville gøre tingene mere risikable, siger Luise.

Netop samtalen peger Mads også på som hans grund til at gå ind i det her.

– Jeg har to ægteskaber bag mig, hvor vi ikke var gode til at snakke om de her følelser, og jeg kunne jo høre, at Jesper og Luise havde en helt anden tilgang til det, når vi alle tre satte os ned og talte om tingene. Det virkede enormt betryggende for mig. Jeg ville jo heller ikke gå ind i det her, hvis det virkede som en tikkende bombe, lyder det fra Mads.

Er der ingen tabere i jeres setup?

–Nej, det synes jeg ikke. Det er selvfølgelig en proces, og i en hvilken som helst proces er der tidspunkter, hvor vi føler, vi får mere eller mindre ud af det, siger Luise.

Det sidste spørgsmål, jeg når at stille, inden omeletten står på bordet, er til Vaia og Maya.

Hvad spørger folk jer mest om?

– Folk synes, det er lidt forvirrende, at vi bor seks i vores familie, siger Maya.

– De synes, at det er lidt forvirrende, at min mor har to halve kærester. For Mads er jo på en måde min mors kæreste, og min far er jo også hendes kæreste. Men jeg synes ikke, det er spor forvirrende. Jeg synes mere, det er lidt mærkelig, at folk spørger, slutter Vaia.

Da Luise viser mig ud på villavejen i det øsende regnvejr, er det sidste, jeg ser til familien, de to fædre og tre børn, der sætter sig til rette ved spisebordet.