Amanda er skolelærer: Her er mit bedste råd til forældre med skolebørn

Hvordan vil du beskrive dit arbejde?

“Når børnene begynder og frem til efterårsferien, lærer vi dem, at det at gå i skole er deres nye liv. I 0. klasse skal børnene lære en masse, men vi skal også arbejde med det sociale. Det begynder allerede inden, at børnene kommer over til os, hvor vi bruger meget tid på at lave klasser. Vi taler med børnehaverne og får hjælp af professionelle, så det på papiret i hvert fald er en god klasse.

Når de så begynder, taler vi meget om, hvordan man behandler hinanden, og hvordan man er en god kammerat. Vi laver drama over typiske episoder, som for eksempel at være på biblioteket og hive i den samme bog, fordi at begge vil låne den. Det er en god måde at starte en samtale med børnene på.”

Hvorfor begyndte du som børnehaveklasseleder?

“Jeg er vokset op ude på landet, hvor der ikke var 0. klasse. Men min lillebror kom i 0. klasse, og jeg var så misundelig på ham. Jeg kom i praktik i en 0. klasse, da jeg gik i syvende klasse, og der vidste jeg bare, at det var lige mig. Det er virkelig et drømmejob for mig. Jeg får så meget fra børn og forældre.”

Hvad føler du, at du får igen?

“Nogle dage føler jeg, at jeg får løn for at lave fis og ballade. Selvfølgelig skal vi lære noget, og det gør de også, men man kan også lave sjov med dem. Det kan så hurtigt blive tungt og alvorligt, men vi griner enormt meget. Jeg får også utrolig meget kærlighed.”

Hvad er det fedeste ved dit arbejde?

“Det er et sjovt, interessant og skægt job. Det er givende, og jeg bliver så glad af det. Vi leger læringen ind, selv om vi kalder det dansk og matematik, så spiller vi for eksempel et spil, så børnene ikke føler det som læring på en stol, hvor de skal sidde og lytte. Det er også sjovt for mig. Det er et arbejde med meget omsorg, kærlighed og humor.

Under Corona kunne jeg virkelig mærke, hvordan jeg pludselig ikke havde den kropslige kontakt med knus og kram fra børnene. Vi har været vant til at bruge den fysiske omsorg, fordi det gør børnene trygge – pludselig mærkede jeg, hvordan jeg selv også manglede den. Og selv om man kun har børnene et år, så kommer man ind under huden på dem.”

Hvad tænker du, om dit ansvar?

“Det er et kæmpe ansvar. Vi er en meget værdibaseret skole, og vi har nogle tydelige nøglepunkter. Det gælder omsorg, tryghed og at være tydelig og sætte retningen og forklare, hvorfor det er sådan.

Vi har 46 børn på vores årgang fordelt på to spor. De kommer fra over 25 børnehaver, hvor de har været vant til at gøre tingene på forskellige måder. Nu skal de lære at gøre tingene på en ny måde. I min klasse er der for eksempel en regel om, at vi altid siger ja, hvis nogen vil være med til at lege. Det gør, at man føler sig imødekommet og godt behandlet. Det betyder også, at der hurtigt kommer ro på i en ny klasse, og børnene finder ud af, at det er rart at være der.”

Hvad er det mest udfordrende ved dit arbejde?

“Det kan være udfordrende at havne i en situation med nogle forældre, hvor det går i hårdknude. Det kan være, hvis man har haft nogle episoder med et barn, og forældrene siger, at det kan de ikke genkende, og at deres barn ikke lyver. Og nej, børn lyver ikke, men de kan godt fordreje sandheden, så den falder ud til deres fordel, eller måske skal de prøve nogle ting af.

Det kan også være børn med diagnoser, hvor det kan være følsomt som forælder, når der pludselig kommer en fra en skole og siger nogle ting. Måske har forældrene ikke opdaget det, fordi rammerne er anderledes derhjemme.

Men heldigvis er langt de fleste glade og tilfredse. Det er fedt, hvis de kan lide mig, men det er ikke umuligt, at det ikke er alle, der kan det. Jeg gør det bedste, jeg kan, og er professionel, men nogle gange møder man nogle, der ikke er helt enige.”

Folk i dit job kan have bedre styr på vores børn, end vi selv har. Hvordan kan det være?

“Det er nemmere at styre andres børn. Men når det kommer til børnefødselsdage og legeaftaler, har mange forældre ikke lyst til at skrue bissen på over for andres børn. Men det er godt lige at sætte rammerne, så børnene ved, hvad de kan forvente. Det handler om at være klædt på både som gæst og vært.

Man kan også blive overrasket over andres børn, og man vil måske ikke være sur på andres børn. Men vi har sagt til vores forældre i klassen, at hvis man har et barn med hjemme, som kravler i gardinerne, så må man gerne ringe dem hjem. Det ved børnene også godt.

Jeg inviterer også klassen hjem til mig, så de kan se mit sted og høre mine regler – jeg vil ikke have, at man hopper i min seng eller danser i min sofa. Mange børn har brug for at få italesat, hvad man må og ikke må. Så er det nemmere for dem at navigere i det.”

Nogle gange virker det også til, at I ser ting, som vi ikke selv ser?

“Jeg investerer mig selv følelsesmæssigt i børnene, det er ikke bare et arbejde. Men forskellen på at være forælder og så have mit arbejde, er, at jeg ser børnene interagere på en helt anden måde, end de gør derhjemme. Forældre er fulde af kærlighed, men nogle forældre er måske ikke så gode til at sætte rammerne for deres børn.

Nogle gange skal man gøre det klart for sine børn, når der er noget, som ikke er i orden. Og så stille nogle rimelige, alderssvarende forventninger til barnet. Der er ting, børn skal øve sig i. Ligesom man som forælder nogle gange skal holde fast i sit nej, selv om det indebærer en konflikt eller dårlig stemning.”

Hvor føler du, at du gør en forskel?

“Jeg føler, at jeg er med til at lære børnene at blive gode, sociale og kompetente individer, der kan indgå i et fællesskab.”

Hvordan er det at sende børnene videre efter et år?

“Nogle gange tuder jeg, for det kan virkelig følelsesmæssigt være en udfordring. Man har jo så mange lektioner med de unger. De andre lærere har mange klasser, og børnene har mange lærere. På den måde er man meget tæt i 0. klasse. Især de første år syntes jeg, at det var svært.

De kommer helt ind under huden på én, og man følger dem i deres udvikling. Det er ikke altid nemt at sige farvel. Så man bliver glad, når der kommer en søskende eller en tidligere elev helt oppe fra syvende klasse og siger hej.”

Hvad føler du, at du mangler i din hverdag, der kunne gøre en forskel for vores børn?

“Vi er meget heldige. Børnene er der fra 8-13 hver dag, og der er kun én dag, hvor min skolepædagog går 11.30, så vi er vildt godt stillede. Sådan har det ikke altid været.

Man kan virkelig nå noget helt andet, når man er to voksne om 23 børn. Jeg har en rigtig dygtig skolepædagog, som er uddannet pædagog, og det betyder meget. Ligesom det betyder meget, at vi har den samme tilgang. Så på den måde mangler vi ikke noget.”

Hvad er dit bedste råd til forældre til børn i indskolingen?

“At give børnene masser af legeaftaler. Det giver dem supergode sociale kompetencer. Og jeg vil gerne slå et slag for, at man ikke altid har legeaftaler med de samme, men at man har med mange forskellige, og at det både er drenge og piger.

Legeaftaler modner børn, og det er fint, at der både er nogle gode legeaftaler, hvor børnene leger så godt, at de passer sig selv, men også nogle legeaftaler, der kræver, at man som forælder sidder tæt på og lytter. Det er helt OK. Hvis det går skævt, så ring hjem og sig, at det er en dårlig dag, men i stedet for at give op, så bør man lave en ny legeaftale.

Og hvis man har haft en legeaftale, der er gået helt skævt, skal man ikke sige det til en anden forælder, som man møder på skolen. Hvis der skal siges noget om et barn, skal man gå til barnets forældre. Hvis alle snakker om Søren, men Sørens forældre ikke ved det, fordi ingen har sagt noget til dem, hvordan skal de så kunne gøre noget ved situationen?

De sociale kompetencer er en stor del af vores kultur, og det er noget, man begynder med tidligt. Vi kommer alle sammen til at møde nogen i livet, hvor vi ikke har god kemi, så det er en god ting at have lært at kunne navigere i.”