Min kærestes mor gør forskel på børnene
Der er stor forskel på alt fra tiden, der investeres til gaverne, der gives fra farmor i denne familie. Men kan man tillade sig at kræve mindre forskelsbehandling som forældre? Læs spørgsmål og svar i denne brevkasse.
Spørgsmål om forskelsbehandling i sammenbragt familie
Jeg skriver til dig, fordi jeg står i et dilemma med min svigermor. Sagen er den, at vi er en sammenbragt familie. Min kæreste har en datter på 9 år i forvejen, og sammen har vi to små drenge på 2 og halvandet. Problemet er, at drengenes farmor gør stor forskel på vores drenge og min kærestes store datter.
Jeg har kæmpet en stor kamp for at få farmoren ind i drengenes liv, siden min største dreng var lille, men uden held. Farmor forguder den store pige, hun er med på ferie, bliver hentet i skole og er på weekend og får en masse ting og oplevelser, men vores drenge viser hun meget lidt interesse. Når farmor kommer fra ferie, så har hun altid noget med til min kærestes datter, men der er ikke altid tænkt på drengene.
Gaverne til jul og fødselsdage er også forskellige. Mine drenge ser hende måske 5-6 gange om året, hvis de er heldige, hvor den store pige er hos hende flere gange om ugen. Vi prøvede at lave en aftale om, at farmor i hvert fald skulle se drengene en gang om måneden, men den aftale overholder hun ikke.
Det gør ondt at se, at mine drenge ikke er gode nok, men hvis jeg gør opmærksom på det, så får jeg at vide, at jeg er forkælet. Farmor mener også, at når drengene har en god mormor, så er de dækket ind, men min kærestes datter har jo også en mormor. Jeg bliver så ked af det på drengenes vegne og bruger en masse energi på at tænke over tingene og få det hele rettet op, inden de bliver så store, at de selv får øje på det. Er jeg helt forkert på den, eller er mine frustrationer berettiget?
Vibeke Dorph råder til at droppe bekymringerne
Egentlig synes jeg, at du er en smule på afveje her, og fortsætter du ud ad den vej, så risikerer du at skabe endnu mere splid i familien. For det første så er der en stor aldersforskel mellem dine to små drenge og din store steddatter, og det er nu engang lettere for din svigermor at være sammen med en niårig pige end med to så små børn.
Der er din svigermor ikke anderledes end mange andre bedsteforældre, for det er helt normalt, at disse får et tættere forhold til deres børnebørn, når de bliver lidt ældre. For det andet så kan jeg ikke lade være med at tage hatten af for din svigermors engagement i din steddatter. For det kan da godt være, at I har en velfungerende sammenbragt familie, men det er ikke en familiekonstruktion, som din steddatter selv har valgt.
Her tager din svigermor sig sikkert mere af sit store barnebarn, fordi pigen som skilsmissebarn har brug for ekstra omsorg og opmærksomhed. Hvad end der ligger til grund for din svigermors ageren, så bliver forholdet mellem jer ikke bedre, så længe du stiller betingelser og krav. Det her handler nemlig om følelser, og dem kan man ikke kræve sig til. De kommer af sig selv, hvis der altså gives plads og rum til, at de kan udvikle sig naturligt.
Hvis du bliver ved med at blande dig og kritisere din svigermor, så forhindrer du, at det gode forhold mellem drengene og hende får lov til at udvikle sig netop naturligt. Så drop bekymringerne og vær i stedet glad for, at din svigermor tager sig godt af din steddatter. Hun vil helt sikkert gøre det samme for dine drenge, den dag de bliver ældre – hvis du altså giver hende lov til at gøre tingene, som det nu passer hende bedst.