Giv dit barn gode suttevaner

“Moaaar, jeg vil ha’ min sut!”

De fleste af os kender de situationer, hvor junior vil gøre hvad som helst for at få sin elskede ven. Og som forælder føler du nærmest, at du river barnets hjerte ud, hvis du tager sutten fra det. I baghovedet hører du dog samvittighedens stemme prædike om skæve tænder og uforløste moderbindinger, hvis barnet bliver for knyttet til sutten. Og hvad gør man så?

Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen understreger, at sutten først og fremmest er en vigtig og dejlig del af livet som baby.

“For det lille barn er det at kunne sutte med munden en overlevelsesmekanisme. Barnet sutter for at få mad fra mors bryst og øver sig allerede i fosterstadiet, for eksempel ved at sutte på sine egne fingre. Det at sutte er altså et dybt indlejret urinstinkt, og for barnet er der stor tilfredsstillelse og tryghed forbundet med at sutte – ligegyldigt om det er på mors bryst, en sutteflaske eller en narresut,” forklarer hun.

Læg sutten til at sove

Munden er i det hele taget i det første leveår barnets foretrukne følesans, når verden skal udforskes. Alting bliver puttet i munden for at blive undersøgt. Først barnets egne hænder, senere legetøj, tøj, fødderne, dine fingre og så videre. Også møbler, kæledyr, sandkassens indhold og garderobens sko og støvler udforskes med munden – ikke altid lige hygiejnisk, men et nødvendigt skridt i barnets udvikling.

Ifølge Margrethe Brun Hansen er det helt normalt, at barnet i det første leveår er tæt knyttet til sin sut. Når det begynder at kunne gå og opleve verden på to ben, vil det gradvist blive mindre afhængig af sutten, og så er det i orden at indføre regler.

“Når barnet er mellem et og to år, er det tid til at lave gode skikke for suttebrugen. Barnet er nu så stort, at for eksempel et tøjdyr kan erstatte sutten som trøst, hvis barnet er ked af det eller har brug for tryghed. Det er fint, at det får sutten, når det skal sove om dagen og om aftenen, men der er ingen grund til, at den lille går og gnasker på en sut dagen lang,” forklarer Margrethe Brun Hansen.

Hun anbefaler, at I lægger sutten til at ‘sove’ sammen med nattøjet, så barnet forbinder den med sovesituationen – både hjemme og i vuggestuen eller dagplejen. I bør undgå at lade sutter ligge fremme og friste rundt omkring i hjemmet.

“Det er lidt ligesom med chokolade: Hvis det står fremme i en skål, er det meget sværere at sige nej til, end hvis det er pakket væk i skabet,” siger Margrethe Brun Hansen.

Afled barnet

Sutten er stadig en vigtig trøster for det lille barn, men Margrethe Brun Hansen understreger, at det også handler om at skabe nogle gode vaner for resten af livet.

“Trøst skal ikke være ensbetydende med at putte noget i munden – det kan føre til både trøstespiseri og overvægt senere i livet. Barnet skal lære at trøste sig hos en voksen og ikke med en sut. Men det kræver jo af os voksne, at vi tager os tid til at være til stede hos barnet og trøste det,” siger hun.

En god taktik er at aflede barnets opmærksomhed fra suttebehovet og hen mod noget andet. At læse en bog sammen, vande blomsterne eller kigge efter fugle sammen kan være en måde at skifte fokus på. Når barnet bliver omkring tre år, bør sutten fylde stadig mindre. Og hvis der har været klare rammer for suttebrugen, bliver det også nemmere at stoppe helt.

“Det vigtigste er, at barnet er parat til at slippe sutten helt. Inddrag barnet i at sige farvel til sutten, og hjælp det til at finde et andet objekt, for eksempel en bamse, at trøste sig med. Men husk, at det er okay at få et tilbagefald, hvis der for eksempel kommer en lille ny i familien, hvis I flytter, eller der sker andre store omvæltninger. Efter et stykke tid vil de fleste børn slippe sutten igen,” forklarer Margrethe Brun Hansen.

Fire suttehistorier fra det virkelige liv

Eksotisk ferie med sut

Da Nanna var omkring to år, begyndte vi at opfordre hende til at lægge sutten væk, når hun ikke lige skulle sove eller var ked af det, og det gik egentligt fint. Når hun løb og legede med sutten i munden, bad vi hende ‘sutte færdig’ og give os den, og det var hun som regel med på. I vinter skulle vi så på ferie i Indien, hvilket Nanna synes var sjovt, men også lidt fremmed. Hun bad tit om sin sut, og vi gav den for det meste til hende, så hun kunne få lidt tryghed. Faktisk skete det ofte, at vi uopfordret gav hende sutten for at undgå, at hun puttede fingrene i munden og udsatte sig selv for bakterier. Vi endte med at rende rundt efter hende og sige ‘her, Nanna, tag sutten!’, hvilket på det tidspunkt virkede logisk i forhold til risikoen for mavetilfælde. Men bagefter har vi haft en del bøvl med at få hende til at slippe den igen – nu var hun blevet vant til at bruge den nærmest nonstop. Heldigvis skal vi ikke rejse langt væk foreløbig.

Lars, far til Nanna, 2½ år “Mor, jeg vil gerne i seng!”

Viola har altid været glad for sin sut, så vi har indført nogle regler for, hvornår hun må bruge den. Hun må få den, når hun skal sove, eller når hun har slået sig. Men på det sidste er hun blevet ret udspekuleret. Når hun er suttetrængende, kommer hun og siger, at hun gerne vil sove, og beder om sin sut – også selv om det ikke er sovetid, og hun for eksempel lige har fået morgenmad. Hun bliver helt ulykkelig, hvis vi siger nej, så for at holde fast i reglen, giver vi hende lov til at komme ind i seng og putte med sutten, dynen og bamserne. Så ligger hun der og hygger sig, og efter et stykke tid beder hun om at komme op igen. Indtil videre får hun lov til at beholde det lille frirum.

Johanne, mor til Viola, 2 år Suttetrængende storebror

William var egentlig holdt op med at bruge sut, da han blev storebror i en alder af knap tre år. Men pludselig begyndte han at sutte på fingrene hele tiden – tydeligvis som en reaktion på, at der nu var en baby i huset, som krævede mor og fars opmærksomhed. For at hans fingre ikke skulle gå helt i opløsning, tilbød vi ham en sut, og den brugte han blandt andet, når han skulle sove om dagen og aftenen. Tit fik han den også, når han blev afleveret i børnehave, og når han var ked af det og havde brug for lidt trøst. Heldigvis var det kun en overgangsperiode; efter nogle måneder lagde han sutten fra sig igen og var tilbage i det gamle mønster, fra før Oscar blev født. Han holdt helt op med at bruge sutten, da han var treethalvt år.

Iben, mor til William, 3½ år og Oscar, 10 måneder Kan – næsten – styre det

Vi går meget op i, at Ludvig ikke går rundt med sut, når der ingen grund er til det. Han har den helt fast, når han skal sove, og vi bruger den også tit, hvis han har slået sig, er ked af det eller trænger til at slappe af. Når han er oppe at køre, kan man se, hvordan alle de små muskler i kroppen slapper af, så snart han får sutten i munden. Hvis han finder en sut, tager han den straks i munden, men som regel kan vi bare sige ‘kan du give mig sutten?’, og så gør han det – ligesom han også på opfordring smider den ned i sengen om morgenen og siger ‘hej, hej’. Nægter han en sjælden gang at aflevere sutten, respekterer vi det – for det sker så sjældent, at jeg tror på, at han har behov for den her og nu, når han siger det. Men generelt går man ikke rundt med sut i munden hjemme hos os – så har vi jo i øvrigt heller ikke en chance for at forstå, hvad han siger.

Louise, mor til Ludvig, 1½ år

LÆS OGSÅ: Sådan hjælper du bedst dit barn af med sutten

LÆS OGSÅ: Forstå dit barns afhængighed af sutten

LÆS OGSÅ: 10 trin til mere søvn