Forstå dit barns afhængighed af sutten

Asbjørn får øje på mor gennem glasruden ind til vuggestuen. Først lyser hans øjne op, og han bevæger sig straks hen mod døren. Men så krakelerer det lille ansigt, og da mor kommer ind, kan hun høre ham græde. Ikke sådan voldsomt – bare lidt klagende.

Som om han pludselig er kommet i tanke om, hvor meget han egentlig har savnet sin mor, selv om pædagogerne forsikrer om, at han har hygget og leget hele dagen.

„Su, su,” siger han og trækker mor hen til døren ud til vuggestuens badeværelse, hvor kurvene med ekstratøj og sutter er.

Med sin lille lab fisker han en lyseblå sut op og propper den i munden. Det er efterhånden blevet et ritual, at Asbjørn skal have sin sut på vej hjem fra vuggestuen.

På cyklen sidder han og giver sutten en ordentlig omgang. Og først da der står lidt sent eftermiddagsmad på bordet, er han parat til at spytte den ud.

Instinktivt behov

Når dit barn bliver så glad for sin sut, at han eller hun kan sidde saligt og bare sutte og sutte, kan det føres helt tilbage til fødslen og din babys instinktive behov for at amme ved dit bryst, forklarer psykolog Palle Hoffmann.Vi har bedt ham forklare, hvad det egentlig er for en slags forhold, børn har til deres sut. Inden for psykologien opfatter man sutten som en forlængelse af morbrystet eller brystvorten, fortæller han.“Det betyder, at alle funktioner, følelser og erfaringer med amningen – både positive og negative – kan overføres til sutten,” siger Palle Hoffmann.

LÆS OGSÅ: Sådan hjælper du bedst dit barn af med sutten

“Din lille baby er kommet til verden med et instinktivt behov for at amme og har i første omgang ikke nogen egentlig kontakt med omverdenen på andre måder end via kontakten med dig gennem dit bryst. Alt opleves gennem munden. Dit barn får derfor som sin første erfaring i livet, at tilfredsstillelse af behov som sult, omsorg, ømhed, tryghed, hudkontakt, varme og så videre sker gennem dit bryst,” fortæller Palle Hoffmann.Senere lærer dit barn, at der er andre måder, det kan få dækket sine behov på. For eksempel får den lille tryghed, ømhed og hudkontakt, når du giver et dejligt knus.

Sutten er en god trøster

Asbjørn sidder på mors og fars seng og kigger på, at mor klæder om. Blusen med kødsovspletter fra aftensmaden ryger i vasketøjskurven, og snart ligner mor en rigtig fin dame i sin sorte, skinnende kjole.Far vil have Asbjørn med ind i sofaen og læse en bog, men nixen bixen. Asbjørn vil have sin mor. Da far lidt senere må vriste Asbjørn fra mors ben, så hun kan komme af sted til den store jubilæumsfest med arbejdet, fyldes huset af gråd. Med tårerne trillende ned ad kinderne sidder Asbjørn på fars arm og ser mor vinke farvel.“Skal du have en sut?” spørger far, og Asbjørn nikker. Snart sidder de to i sofaen og kigger i en Plet-bog, mens Asbjørn sutter på sin sut. Den er en god trøster. En anden vigtig faktor i dit barns første udvikling, hvor sutten spiller en stor rolle, handler om at lære at sige farvel. Adskillelsesprocessen, kalder psykologen den.En proces, der begynder i selv samme øjeblik, som dit barn fødes, forklarer Palle Hoffmann.“I den første fase ved dit bryst kan dit barn ikke skelne dig (og dit bryst) fra sig selv. Mor/barn smelter nærmest sammen i det, vi kan kalde en primitiv “jeg-oplevelse” for det spæde barn.”Men gradvist finder din baby ud af, at du og dermed dit bryst ikke er til stede i alle situationer, hvor det har brug for dig. Og fra at have været en fysisk del af dig udvikler dit barn efter fødslen en selvstændighed, som først stopper, når din teenager flytter hjemmefra.

Med den første selvstændighed får dit barn de første erfaringer med at miste. Dit lille pus oplever følelser som angst og vrede, som hun ikke kan mestre, fordi hun endnu ikke har udviklet noget forsvar over for de stærke følelser, der er i spil.“For mange små børn vil sutten i denne sammenhæng være en forlængelse af mors bryst – en trøster, hvis man ikke kan få den ægte “vare”. Så de følelser, barnet har for dig som mor, overfører det på en måde til sutten,” forklarer psykologen.

Uden større sværdslag

Asbjørn skal af med sin sut, og mor og far har forberedt sig på det værste. Mor har redt op til sig selv ved siden af Asbjørns seng, så hun kan ligge og holde ham i hånden hele natten. Men ud over en halv times klynken og kalden på sutten ved puttetid forløber natten stille og roligt. De følgende dage spørger Asbjørn af og til efter sutten, men affinder sig med svaret om, at den er væk.

Først efter en måneds tid får han et tilbagefald. Han stjæler lillesøsters sut og gemmer den under sin hovedpude, og af og til kommer mor og far ind og ser ham ligge sovende med en lyserød sut i munden.

Efter endnu et par måneder dropper han dog den vane og er nu helt slut med sut.

Det vil som regel aldrig være sjovt for dit barn, når I beslutter, at det er tid til at lægge sutten helt væk.

Børn har forskellige måder at takle frustrationer på, og måske har du et barn, der er frygteligt frustreret over pludselig at skulle af med sin elskede sut, siger Palle Hoffmann.

Man kan sige, at nu har dit barn endelig fundet en erstatning for sin mor, og så er det jo lidt trist at skulle miste den erstatning igen.

Ligner din egen afhængighed

Men en ting er afhængigheden af mor. En anden ting er, at vi som voksne godt kender fra os selv, hvor afhængige vi kan blive af hele tiden at putte noget i munden. Om det så er cigaretter, slik eller noget tredje.

Selv om voksnes afhængighed af nikotin eller chokolade også handler om et fysisk behov for at få det stof, der udløser endorfiner i hjernen, så er der samtidig en psykisk afhængighed, der på mange måder ligner dit barns afhængighed af sin sut. „Det er måske ikke så tilfældigt, at en alkoholiker er blevet kaldt for en “sut”, konstaterer Palle Hoffmann.

Når dit barn skal vænnes af med at bruge sut, er det altid en kæmpe fordel for dig, at du ved, hvad dit barn gennemgår.

“Det bedste, du kan gøre, er at sætte dig ind i dit barns udvikling og de behov, barnet har. Så har du større indlevelse og indføling med dit barns frustrationer over at skulle sige farvel til den kære sut, og I får en nemmere nedtrapning,” lyder det fra psykologen.

LÆS OGSÅ: Ellas dagbog: Farvel, søde sut

LÆS OGSÅ: Søvn: 7 trin til et godt putteritual

LÆS OGSÅ: Trodsalder – 9 typiske konflikter