ABC for gravide: Derfor har du ømme bryster, sure opstod og blødende tandkød

Alkohol

Sundhedsstyrelsen råder gravide og kvinder, der prøver at blive gravide, til helt at undgå alkohol.

Man kender ikke grænsen for, hvor lidt en kvinde kan drikke og samtidig være sikker på, at barnet ikke tager skade. Graden af skader afhænger af mængden, man drikker. Mindre skader kan være forskellige udviklingsforstyrrelser, og de alvorligste skader kan blandt andet være hjertefejl og hjerneskade.

Det kan ikke udelukkes, at et forbrug på to til fem genstande om ugen øger risikoen for blandt andet spontan abort og dødfødsel. Har du drukket alkohol, før du vidste, du var gravid, er der sjældent grund til bekymring. Tal med din læge eller jordemoder.

Blærebetændelse

Når du er gravid, er du ekstra udsat for at få urinvejsinfektioner. Forebyg ved at holde dig varm, drikke rigeligt, sørge for at tømme blæren helt ved toilet-besøg og tørre dig forfra og bagud – aldrig omvendt. Tis også efter samleje. Brug løst tøj og bomuldstrusser.

Bækkenbund

Under graviditeten er der pres på musklerne i din bækkenbund, så det er vigtigt at lave knibeøvelser under og efter graviditeten. En stærk bækkenbund forebygger gener som inkontinens og hæmorider. Selve bækkenets led løsnes, så der bliver skabt plads til, at barnet kan passere. Cirka 50 procent af alle gravide får ondt i bækkenet, mens 16 procent får alvorlig bækkenløsning, der kan give nedsat bevægelighed. Se mere på baekkensmerter.dk.

Læs også

Gravid? Her er 7 sunde snacks, som lindrer din kvalme

Cola...

... og andre koffeinholdige drikke har været mistænkt for at medvirke til spontan abort. Der sker dog ikke noget ved, at du drikker en kop kaffe, et glas cola eller et par kopper te, men hvis du har været vant til at drikke to liter kaffe om dagen, så sæt forbruget ned. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide højst drikker tre kopper dagligt.

D-vitamin

Du har brug for ekstra D-vitamin, når du er gravid og ammer. Vitaminet fremmer optagelsen af kalcium i tarmen og er vigtigt for fostrets knogleopbygning. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du tager et dagligt tilskud på 10 mikrogram.

Diabetes

Har du sukkersyge i familien, eller er dit BMI 27 eller derover, har du større risiko for at udvikle graviditetsbetinget sukkersyge. Det er vigtigt at opdage sygdommen tidligt; derfor får gravide rutinemæssigt undersøgt urinen for sukker.

Ekstra tjek

Når du kommer til lægen, efter at du er blevet gravid, kan du – ud over de rutinemæssige undersøgelser – blive tjekket for særlige infektioner, for eksempel røde hunde, skoldkopper, klamydia, lussinge-syge eller toxoplasmose (også kaldet haresyge).

Ikke alle bliver tilbudt yderligere undersøgelser, men hvis du har været udsat for smitte eller er i tvivl om, hvorvidt du for eksempel har haft røde hunde, er det en god ide at blive undersøgt nærmere.

Fisk

Det er meget vigtigt for udviklingen af barnets hjerne, at du spiser fisk under graviditeten. Undgå større rovfisk som tun, rokke, helleflynder, smørfisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart, mens du er gravid. Rovfisk er sidst i fødekæden og indeholder derfor mange miljøgifte.

Dåsetun kan spises, men kun en dåse om ugen, og undgå gerne hvid tun og albacoretun. Østersølaks har et højt indhold af dioxin, og du bør derfor spise højst 125 gram om måneden.

Læs også

Gravid: Så meget forvandler din krop og dit sind sig, når du er gravid

Folinsyre

Folinsyre er et B-vitamin, som er med til at forhindre, at fostret udvikler rygmarvsbrok og læbe-ganespalte. Sundhedsstyrelsen anbefaler et dagligt tilskud på 400 mikrogram, der skal tages, et par måneder inden, du bliver gravid og tre måneder ind i graviditeten. Har du ikke taget folinsyre op til graviditeten, er der dog ingen grund til panik – kun ganske få promille bliver ramt af rygmarvsbrok.

Fosterbevægelser

De fleste mærker fostret bevæge sig første gang i 18.-20. uge. Har du været gravid før, mærker du måske liv allerede i 14.-17. uge. Det føles som små blop eller luft i maven. Fra graviditetsuge 24 kan du forvente at mærke barnet hver dag på nogenlunde samme tidspunkter.

Du lærer hurtigt dit eget barns rytme at kende, og barnet skal hver dag bevæge sig, som det plejer. Hvis det bevæger sig mindre en dag, kan du lægge dig ned og slappe af. Prøv at drikke iskoldt vand eller at prikke til maven for at vække babyen. Henvend dig ellers til fødegangen, så du kan blive undersøgt.

Graviditetskløe

Sidst i graviditeten kan der opstå kløe, særligt på håndflader, fodsåler og maveskind. Det skyldes en ændret galdesyre-omsætning i leveren, som gør, at galdesyren ophobes i blodet. I så fald skal du undersøges via en blodprøve. Er din lever påvirket, skal du måske have medicin, fordi galdesyre-ophobningen i sjældne tilfælde kan være skadelig for barnet.

Halsbrand

Sure opstød og en brændende fornemmelse er en almindelig gene og skyldes, at musklerne i mavemunden bliver slappere på grund af hormonet progesteron. Sent i graviditeten kan barnet desuden give et pres opad. Halsbrand opstår tit, når du løfter noget, hoster eller anstrenger dig.

Spis flere små måltider, så maven aldrig er overfyldt. Undgå kaffe og fed, krydret eller røget mad. Forsøg også at undgå mad og snacks i de sidste tre-fire timer, inden du skal sove, og hæv eventuelt hovedgærdet på din seng. Hjælper disse tiltag ikke, kan du købe syreneutraliserende medicin på apoteket.

Irritation

Mange gravide har humørsvingninger – er pirrelige, har let til tårer og svinger fra glad til deprimeret. Det skyldes hormoner, men har også at gøre med din fysiske tilstand: Du er træt og har måske kvalme, og den store mave gør alt besværligt. Samtidig skal tankegang og følelsesregister indstille sig på et stort ansvar og en omlægning af tilværelsen.

Jern

Du har behov for jern, fordi du danner ekstra blod til fostret og moderkagen. Sundhedsstyrelsen anbefaler 40-50 milligram jern om dagen fra 10. uge. Har du meget kvalme, kan du vente til 18. uge. Tag jern mellem måltiderne, gerne med et glas appelsinjuice, som fremmer optagelsen.

Jern kan give forstoppelse – får du problemer, så skift til et andet præparat. Drik masser af vand, dyrk motion, og spis fiberholdigt. Får du hæmorider, så undgå tunge løft, husk knibeøvelser, og få eventuelt en lindrende creme hos lægen.

Læs også

10 ting du gerne vil vide om sex under og efter graviditeten

Kalk

Fostrets knogler skal dannes, og det tærer på dine kalkdepoter. Det anbefales, at du får mindst 500 milligram kalk dagligt. Du kan dække behovet ved at drikke tre glas mælk eller spise 100 gram ost og 400 gram yoghurt hver dag. Du kan også tage et kalktilskud på 500 milligram dagligt. Sørg også for, at din kost indeholder andre kilder til kalk, f.eks. sesamfrø, spinat, broccoli, mandler, havregryn og groft brød.

Kramper

Uro og murren i benene og kramper i lægmusklerne plager mange gravide, men forskerne ved endnu ikke, hvad det skyldes. Den bedste behandling er strækøvelser af de bagerste lægmuskler. Bøj forsiden af foden op mod læggen ved at presse forreste del af foden mod et trappetrin eller sengekanten. Gør det inden sengetid og eventuelt flere gange i løbet af dagen.

Kvalme

Måske har du kvalme i begyndelsen af graviditeten. Hvad det skyldes, ved man ikke – den eneste trøst er, at det i de fleste tilfælde går over af sig selv mellem 12. og 16. uge. Har du morgenkvalme, så hav en kiks eller et stykke knækbrød liggende, som du kan tygge på, inden du rejser dig fra sengen. En stor del af graviditetskvalme er ofte sultkvalme.

Ligamentsmerter

Når livmoderen for alvor begynder at vokse, kan det gøre ondt, fordi de bånd, kaldet ligamenter, der holder livmoderen på plads, skal strække sig. Ofte hjælper det at lægge sig ned, gerne på den side, det gør ondt i. Det er forskelligt, hvor længe det varer, men som regel optræder ligamentsmerter mellem 16. og 28. uge, og de er helt ufarlige.

Listeria

Listeriabakterien findes i fødevarer og kan give infektion, som øger risikoen for abort og for tidlig fødsel. Du undgår den ved at skylle, koge og stege dine madvarer. Spis maden inden for få dage, efter den er åbnet, overhold holdbarhedsdatoer og køleskabstemperatur. Undgå upasteuriseret mælk og oste.

Lussingesyge

Lussingesyge, også kendt som ‘den femte børnesygdom’, kan være svær at opdage, fordi du ikke bliver særlig syg. Før 20. uge kan den være farlig, da virus i sjældne tilfælde vandrer over i moderkagen og ind i fostrets knoglemarv, hvilket kan medføre blodmangel eller abort. Har du – som to ud af tre voksne – selv haft lussingesyge, er du immun. Er du i tvivl, kan du få taget en blodprøve hos lægen.

Motion

30 minutters moderat motion om dagen øger dit velvære, giver dit barn de bedste vækstbetingelser i maven og nedsætter din risiko for sukkersyge i graviditeten og for svangerskabsforgiftning. Desuden har kvinder, der er i god form, generelt nemmere og hurtigere fødsler med færre komplikationer.

Scanning af nakkefold

Du får tilbudt en undersøgelse af sandsynligheden for kromosomafvigelser hos dit barn. Den består af en blodprøve fra dig, en doubletest samt en scanning af fostrets nakkefold. Tilsammen kan undersøgelserne i kombination med din alder vise, hvor stor sandsynligheden er for kromosomafvigelser. Er den stor, bliver du tilbudt en moderkage- eller fostervandsprøve. Langt de fleste vil få at vide, at barnet er normalt.

Ondt i hovedet

Hvis du får hovedpine, er det bedst ikke at tage medicin mod det, men en Panodil i ny og næ er okay. Det er en god ide at spørge din læge til råds først, også selv om du plejer at bruge håndkøbsmedicin mod hovedpine. Lider du normalt ikke af hovedpine, eller lider du under graviditeten oftere af hovedpine end sædvanligt, kan hovedpinen være et symptom på svangerskabsforgiftning.

Pletblødning

En lille blødning behøver ikke at betyde noget. Tidligt i graviditeten kan den skyldes, at ægget sætter sig fast i livmoderen, eller at slimhinden i livmoderhalsen er mere følsom og derfor bløder ved for eksempel samleje. Nogle oplever en mindre blødning på det tidspunkt, hvor menstruationen skulle være kommet.

Kontakt dog lægen, da blødningen også kan skyldes abort. Sidst i graviditeten kan der opstå blødning ved løsning af moderkagen eller på grund af en lavtsiddende moderkage. Begynder du at bløde, så læg dig ned, og ring til lægen eller jordemoderen. En lille blødning i graviditetens sidste uger kan også være en tegnblødning, der betyder, at fødslen er ved at gå i gang.

Plukveer

Nogle gravide har mange plukveer, andre få. De må ikke gøre ondt, men kan godt stramme lidt, især sidst i graviditeten. Det vigtige er, at de ikke åbner livmodermunden i utide.

De fleste plukveer er harmløse, men er du usikker, så tal med din jordemoder. Gør de ondt, så prøv at slappe af. Det er normalt at få plukveer ved samleje og orgasme. Hvis plukveerne kommer hyppigere, bliver længere eller gør ondt, kan det være tegn på blærebetændelse, som skal behandles.

Quiz

Har du alle de rigtige svar? Det kan føles som noget af et ansvar at være gravid med alt det, man ikke må, og alt det, man skal huske. Hvis du bekymrer dig meget, så prøv at lade internettet og alle bøgerne være i fred. Find i stedet en person – din mor, din læge, din veninde, som du har tillid til – at dele dine bekymringer med. En vis og kærlig person er nogle gange det, der skal til, for at du kan slappe lidt af.

Røde hunde

Det er farligt for dit foster, hvis du får røde hunde. Infektionen kan i værste fald betyde, at dit barn får et handicap. Røde hunde er næsten udryddet, da de fleste bliver MFR-vaccineret. Har du ikke haft røde hunde, bør du vaccineres, inden du bliver gravid.

Strækmærker

Når maven vokser, får nogle gravide strækmærker. Er mærkerne først kommet, forsvinder de ikke igen, men bliver som regel usynlige indtil en eventuel næste graviditet. Strækmærker er bristninger i underhudsvævet på grund af hormonforandringer. Der findes olier og cremer, der hævder at kunne forhindre strækmærker, men deres effekt er ikke videnskabeligt bevist.

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning påvirker moderkagens funktion og kan mindske næringen til fostret. Symptomerne er forhøjet blodtryk og udskillelse af æggehvidestoffer i urinen, hovedpine, flimren for øjnene, utilpashed og smerter øverst i maven.

Kontakt lægen, hvis du har disse symptomer. Cirka fem procent af gravide udvikler svangerskabsforgiftning, men kun få bliver ramt alvorligt. Lidelsen udvikles oftest efter sjette måned og bliver behandlet med aflastning og eventuelt blodtryksnedsættende medicin.

Tandkød

Det er almindeligt at bløde fra tandkødet, når du børster tænder, hvilket skyldes den hormonelle ændring. Tandkødet svulmer lidt op og bliver følsomt, også over for bakterier. Gå derfor til tandlægen en ekstra gang, når du er gravid.

Toxoplasmose

Hvert år fødes 10-20 danske børn med toxoplasmose. Hos voksne kan symptomerne minde om influenza. Hvis et nyfødt barn har toxoplasmose, risikerer det i værste fald at få en hjerneskade. Undgå sygdommen ved at undlade at spise rødt kød. Vask altid hænder efter tilberedning af kød, og rens grøntsager grundigt for jord. Katte udgør en smittefare via afføringen, så lad en anden tømme kattebakken.

Underkropsstilling

97 ud af 100 børn ligger med hovedet nedad ved fødslen. De sidste tre procent har enten numsen eller benene først, hvilket kaldes sædestilling eller underkropsstilling. Jordemoderen kan føle på din mave, hvordan barnet ligger. Ved tvivl kan hun som regel afgøre det ved en indvendig undersøgelse.

Hvis barnet ikke har vendt sig to til fire uger før termin, vil man forsøge at vende det, hvilket foregår på fødestedet, hvor en læge udfører vendingen med hænderne udvendigt på din mave. Hvis det ikke lader sig gøre, vurderer man, om barnet kan fødes normalt, eller om der er brug for kejsersnit.

Ultralydsscanning 

En ultralydsscanning foregår ved, at man sender lydbølger ind i livmoderen, som rammer fosteret, kastes tilbage og vises som et billede. Man scanner sjældent før sjette uge, og mellem sjette og 12. uge vil man typisk scanne gennem skeden. Fra 12. uge scanner de fleste hospitaler gennem maveskindet. Efter 20. uge er mange børn for store til, at man kan se hele kroppen.

Alle gravide tilbydes to scanninger i graviditeten; en førstetrimesterscanning, hvor terminen kan fastsættes, og man kan vurdere nakkefolden, og en andentrimesterscanning for misdannelser i 18.-20. uge. På nogle fødesteder skal du selv bestille tid.

Vægt

Det er forskelligt, hvor meget gravide tager på. Foster, moderkage, ekstra blod og væske, fostervand, øget brystvæv samt ekstra fedtdepoter vejer ved graviditetens slutning op mod 12 kilo. Hvor meget du skal tage på, afhænger af din vægt, før du blev gravid.

For undervægtige er det 13-18 kilo, for normalvægtige 10-15 kilo, og for overvægtige er det 8-10 kilo. Tager du mere på, er en del enten vand i kroppen eller ekstra fedt. Vægtstigningen sker ofte i ryk. Du må under ingen omstændigheder gå på slankekur under en graviditet, men det er til gengæld en god ide at overveje, hvad du spiser. Jo sundere, desto bedre.

X-og-y-kromosomer

Om du får en dreng eller pige, bliver afgjort allerede i det øjeblik, du bliver gravid, men kan først ses på en scanning langt senere. Til scanningen på hospitalet, som du bliver tilbudt omkring 20. uge, vil man som regel kunne se kønnet. Du kan også betale dig fra en scanning på en privat klinik.

Zzz...

Det kan være svært at få en god nats søvn, især sidst i graviditeten. Dels fordi presset på blæren gør, at du konstant skal op og tisse, dels fordi det kan være svært at finde en behagelig hvilestilling.

Nogle får det direkte skidt af at ligge på ryggen. At ligge på maven er jo ikke en mulighed, og så må du skifte mellem de to sider. Læg eventuelt en pude mellem benene, så dit bækken stabiliseres. Det kan også være rart at lægge noget blødt mellem brysterne, som efterhånden er godt tunge.

Ædeflip

De fleste gravide bliver mere sultne – med god grund. Energibehovet stiger gradvist og er de første tre måneder ikke større end normalt. Her kan kvalmen dog gøre, at du føler større trang til mad.

Først fra 4. måned stiger dit energibehov, men slet ikke nok til, at du kan spise for to. Det er vigtigt at spise varieret og følge kostrådene. Mangler du næringsstoffer, mangler barnet dem også. Nogle gravide får en pludselig trang til bestemte fødevarer.

Ømme bryster 

Ømme bryster er et af de første tegn på graviditet og skyldes ændringer i hormonproduktionen. Brysterne vokser, og allerede et par måneder inde i graviditeten føles de tungere. Der er ikke noget at gøre ved ømme bryster – ud over at give dem støtte med en god bh. Brysterne kan også lække lidt mælk. Brug ammeindlæg, hvis der er meget.

Øjne

Dine slimhinder bliver som regel lidt tørrere under graviditeten, og det kan du for eksempel mærke, hvis du bruger kontaktlinser. Skeden kan også blive mere tør, og hvis det giver problemer ved samleje, er det en god ide at bruge glidecreme.

Åndenød

Du kan blive forpustet allerede tidligt i graviditeten. Hormonerne får dig til at trække vejret mere overfladisk, og senere i graviditeten presser livmoderen også mellemgulvet op mod lungerne, hvilket gør det svært at trække luften helt ned. Bedste råd: Tag det roligt.