“Jeg er mere nervøs denne gang”
Sarah Emilie Hansen skal være mor for anden gang. Nummer to fødsel endnu mere nervepirrende - og den endte også dramatisk.
Før fødslen:
Hvordan har du haft det under din graviditet?
De første fire-fem måneder var jeg voldsomt plaget af kvalme og måtte sygemeldes fra mit arbejde – jeg kunne absolut ingenting! Det var en hård tid, for jeg har også et barn på knap tre år at tage hensyn til. Jeg fik akupunktur, som var effektivt, og efter et par måneder blev jeg mere mig selv og kunne fungere igen. Derudover har jeg heldigvis haft det godt.
Hvilke tanker gør du dig om fødslen?
Jeg er mere nervøs denne gang, end jeg var ved første fødsel. Nu ved jeg jo, hvad jeg går ind til. Selv om jeg havde en god og traumefri fødsel første gang, var det en sej omgang. Nogle siger, at fødslen sker hurtigere anden gang, og det kan godt bekymre mig, om jeg overhovedet når på hospitalet.
Hvordan forbereder du dig fysisk?
Mit aktivitetsniveau har desværre ikke været så højt. Både på grund af kvalme og på grund af manglende tid og overskud. Jeg har dog været i svømmehallen og fitnesscentret et par gange, men slet ikke i det omfang, jeg kunne ønske mig.
LÆS OGSÅ: Jeg er holdt op med at forestille mig smerten
Hvordan forbereder du dig mentalt?
Jeg beroliger mig selv ved at tænke på det endelige resultat. En fødsel er en kæmpe og smuk oplevelse, så selv om jeg er lidt nervøs, glæder jeg mig til at opleve det igen.
Hvilken rolle skal din kæreste have under fødslen?
Han skal egentlig bare være der, holde mig i hånden og dele oplevelsen med mig. Jeg får stadig tårer i øjnene, når jeg tænker tilbage på min første fødsel og hans reaktion, da hovedet endelig kom ud, og vi to sekunder efter blev forældre. Jeg har heldigvis ikke nogle issues med, at han ikke må se det ene og det andet syd for navlen.
Hvad glæder du dig mest til?
Jeg glæder mig mest til at se, hvad hun er for en – hvem hun ligner – og gennemleve oplevelsen af at få en pige.
Efter fødslen:
Hvordan forløb din fødsel?
Jeg gik otte dage over termin. Fødslen begyndte, da jeg fik veer klokken ni om aftenen, og de tog til i nattens løb. Klokken fem om morgenen kørte vi på hospitalet, og fra vi ankom, gik det relativt stærkt. Jeg havde besluttet mig for at få en epidural og fik den heldigvis. Den betød, at jeg kunne sove lidt. Efter en times søvn havde jeg åbnet mig ti centimeter, og da presseveerne tog til, gik der ikke mere end 18 minutter, før vores datter lå på min mave. Fødslen forløb, som den skulle, men efterfølgende mistede jeg desværre to liter blod og måtte blive fire dage på hospitalet, da jeg fik en infektion og skulle have antibiotika. Oven i hatten fik jeg spinalhovedpine, så jeg var godt fladmast. Ikke den bedste afslutning på en ellers god oplevelse.
LÆS OGSÅ: Sådan er den første time for en nyfødt baby
Hvad husker du bedst fra fødslen?
Jeg glemmer aldrig lykkefølelsen, da min datters hoved kom ud, og hun få sekunder efter lå på min mave.
Hvordan var samarbejdet med din kæreste?
Han var en rigtig god støtte. Han stod egentlig bare ved min side og heppede. Efterfølgende var han alene med den lille ny, for jeg blev kørt væk, da lægerne skulle undersøge mig yderligere på grund af infektion og blodtab. Jeg var først tilbage nogle timer efter og kunne slet ikke have klaret det uden ham.
Hvilke råd brugte du under fødslen?
Jeg har ikke modtaget så mange gode råd. Jeg havde en rigtig god jordemor, som var god til at guide mig i, hvad jeg skulle gøre hvornår. Egentlig handler det jo bare om at følge med kroppen, og det formåede jeg.
Hvordan var det at se dit barn for første gang?
Det var vidunderligt og meget mærkeligt. Hun lignede fuldstændig vores førstefødte, selv om hun er en pige. Alligevel var hun helt sin egen. Jeg kommer aldrig helt til at forstå, hvordan det kan lade sig gøre at lave sådan et prægtigt lille væsen.
LÆS OGSÅ: Smertefri fødsel – sådan!
LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Jeg var alene med veerne"
LÆS OGSÅ: Sådan overlever I det første år med barn