Det er OK at sige, at din venindes barn ikke må spise i stuen hjemme hos jer. Men du må ikke skælde ud, hvis hendes barn kaster sig over kagemanden til dit barns fødselsdag. Forvirret? Så får du her en børnespecialists bud på, hvordan du bedst reagerer i forskellige situationer, hvor andres børn overskrider dine grænser.
Af: Roberto Zacharias, Vores Børn Junior, marts 2011
Du er på vej hjem efter en lang arbejdsdag og er så heldig at finde en ledig plads midt i bussen. Forude venter indkøb og afhentning af en overtræt fireårig i børnehaven, så du lukker øjnene for at hvile hjernen et par minutter.
Et par voldsomme stød i ryggen river dig hurtigt tilbage til virkeligheden. En dreng, der er på alder med din egen søn, sparker rytmisk og hårdt til dit sæde. Du kan mærke irritationen vokse indeni, og det hele forstærkes af, at moren ikke gør noget. Men er det o.k. at kommentere et fremmed barns opførsel?
“I sådan en situation synes jeg godt, at man kan vende sig om og sige til moren, om hun vil være sød at bede sit barn om at lade være. Hun bliver sikkert sur, men det er der ikke noget at gøre ved. For man har ret til at sige fra, når andre krænker eller forstyrrer en,” siger psykolog og børnespecialist Grethe Kragh-Müller, der forsker i opdragelse og børns grænser ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).
Generelt mener hun, det altid er en god ide at henvende sig direkte til forældrene i stedet for børnene, der ikke tænker over, at deres opførsel kan virke irriterende. Hvis der er tale om mindre børn op til seks-syv år, kan uroen simpelthen skyldes, at de keder sig.
Henvend dig til forældrene
“Jeg har selv prøvet at sidde i et fly fra Thailand midt om natten, hvor et barn blev ved med at råbe og hoppe i sædet, mens moren prøvede at sove. Til sidst bad jeg stewardessen om at sige til moren, om hun ville være sød at få sit barn til at sætte sig ned og lade være med at råbe, fordi alle andre prøvede at sove. Det gør det nemmere, når en autoritet kan tage sig af tingene, men de render jo ikke rundt i busser. Så må du selv gøre noget, og man kan sagtens sige det på en pæn måde,” siger Grethe Kragh-Müller.
Skældud fra fremmede virker skræmmende – læs videre næste side …
Annonse
Du kan virke skræmmende
Ifølge Grethe Kragh-Müller må du også gerne gribe ind, hvis dit eller et andet barn bliver hevet i håret eller får dask med en skovl i børnehaven, mens du ser på det. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan du reagerer.“Det bedste er at få en pædagog til at tage sig af det. Er der ikke lige en i nærheden, er det vigtigt, at du ikke hidser dig op og skælder ud. Det ligger lige for at blive vred og fortørnet, men det er meget skræmmende for et lille barn at blive overfuset af en fremmed voksen. Skil i stedet børnene ad, og sig noget i stil med ‘hovsa, der er vist lidt for meget gang i den her. Lad os lige finde en voksen fra børnehaven’. Så får du det stoppet på en sød og ordentlig måde,” siger hun.Et andet godt argument for at gemme den helt store skideballe af vejen er, at du måske ikke har set, hvad der er gået forud for konflikten. ‘Offeret’ kan have taget et stykke legetøj eller været en drillepind, inden du trådte ind ad døren. Derfor vil det udskældte barn føle sig uretfærdigt behandlet og blive endnu mere vred på det andet barn bagefter, hvis du kun løfter pegefingeren over for den ene.LÆS OGSÅ: Børneopdragelse Er I altid enige?Taler et fremmed barn grimt til dig eller dit barn, anbefaler Grethe Kragh-Müller også, at du lige tæller til ti og finder din roligste stemme frem. Og så kan du ellers forklare barnet, at du ikke bryder dig om, at han eller hun taler til dig på den måde. Så handler det nemlig om dig og dine følelser i stedet for at være en kritik af barnet.Den fremgangsmåde skal du også bruge, hvis forældrene står ved siden af og lader tingene udvikle sig.“Hvis barnet bliver ved med at gøre noget, som du ikke vil have, må du henvende dig til forældrene og bede dem om at tage over,” siger børnespecialisten.
Hjemme gælder dine regler
Har dit barn en ven med hjem for at lege, gælder dine regler for, hvad der er god opførsel. Så det er helt o.k. at sige fra, hvis den lille gæst for eksempel insisterer på at vise sine bøvsekundskaber ved bordet eller spise syltetøjsmadder i jeres nye sofa, fordi ‘det må jeg godt derhjemme’.
Annonse
“I dit eget hjem kan du formulere regler, som skal overholdes. Hvis de bliver brudt, må du forklare på en pæn måde, at ‘sådan gør vi ikke her’,” siger Grethe Kragh-Müller. Det sætter hverken det fremmede barn eller dit eget barn i forlegenhed, viser hendes forskning, der blandt andet er baseret på en lang række interview med børn.
Men man skal ikke presse alle sine principper ned over hovedet på de besøgende børn.
“Hvis barnet gør noget, som du ikke bryder dig om og eksempelvis roder i dine ting, skal du selvfølgelig sige det. Men det kommer ikke dig ved, om barnet spiser den ene mad før den anden eller ikke vil spise noget bestemt. For så går du ind og opdrager på andres børn, og det skal man generelt lade være med,” siger Grethe Kragh-Müller.
Vi bliver provokeret, når vores børn kritiseres – læs videre på næste side …
Ingen må kritisere vores børn
Ikke desto mindre har mange af os nok prøvet at irettesætte et fremmed barn på en legeplads eller et andet offentligt sted, fordi det har slået eller taget en spand ud af hånden på vores barn – eller et andet barn. Og der kan hurtigt blive en rigtig dårlig stemning omkring sandkassen, når forældrene til synderen vredt siger, at de nok skal klare deres børn selv.“Vi vil gerne stå os godt i andres øjne, og vores sociale omdømme afhænger blandt andet af, hvordan omverdenen opfatter vores børn. Vi ser dem som en del af os selv, så når andre opdrager på dem, provokerer det os, fordi det samtidig er en kritik af os som forældre,” siger Grethe Kragh-Müller.Ekstra svært bliver det, når det handler om dine nære venners børn, som du sikkert tit er sammen med og derfor oplever i mange forskellige situationer.
Din bedste veninde har måske nogle andre holdninger end dig i forhold til, hvad der er acceptabel opførsel. Så hvad gør du egentlig, når hendes ellers så søde datter kaster sig over lagkagemanden til dit barns fødselsdag, inden der er sagt værs’go’ – uden at din veninde siger noget?“Jeg ville flytte lagkagemanden og sige sødt og venligt til barnet, at alle lige skal sidde ved bordet, inden vi begynder,” siger Grethe Kragh-Müller.
Pas på med at stemple andres børn
Hun mener, at man skal passe på med at stemple andres børn som uopdragne i sådan en situation:“Op til skolealderen har børn svært ved at lade fornuften styre. De ser bare noget lækkert, som de har lyst til, og derfor har de svært ved at vente.”Kommer du alligevel til at opdrage på dine venners børn, er der ifølge psykologen kun én vej frem, hvis de bliver fornærmede over din indblanding og måske sætter venskabet på stand by.LÆS OGSÅ: Anerkendende opdragelse: En uge uden ris, ros og trusler“Snak igennem, hvad der skete. Begge forældrepar skal prøve at fortælle, hvordan de oplevede situationen, og hvorfor de reagerede, som de gjorde. Og så må man bare se, om man kan snakke sig ud af det. Men det er ikke en sjov situation at stå i,” siger børnespecialisten og tilføjer:“Du ville sikkert også selv blive sur, hvis din gode veninde kom med kommentarer om dit barns opførsel. Man ved jo aldrig, hvad der er gået forud, og hvilke følelser der ligger bag. Du kan sagtens have gode relationer til dit barn, men lige den dag er barnet måske træt og reagerer uhensigtsmæssigt. Så vent med at lufte din mening, til du bliver spurgt.”
Det er o.k. at sige til – nogle gange!
Det må du gerne:
1. Det er o.k. at sige til, hvis et barn gør noget over for dig eller dit barn, som du ikke vil have.
2. Sig det på en pæn og rolig måde, og henvend dig til forældrene eller pædagogerne i stedet for barnet, hvis de er i nærheden. Det kan virke voldsomt for et lille barn at blive irettesat af dig.
3. Når der er børn på besøg hjemme hos jer, må du gerne fastholde de regler, der gælder hos jer. (Men undgå at opdrage og fortælle jeres lille gæst, hvilken mad han skal spise først!). Husk, at børn nogle gange handler utilpasset, fordi de er små og ikke kan lade være.
Annonse
Det skal du undgå:
1. Undgå at råbe og skælde ud. Det bryder ingen mennesker sig om, og der kommer ikke noget godt ud af det.
2. Kritisér ikke andres opdragelse. Og kom kun med gode råd, hvis du bliver spurgt.
3. Undgå generelt at opdrage på andres børn.
Frøken sorgløs – den ubekymrede type
KARAKTERISTIKA
Du tager let på livet. Derfor tager du også let på spisetider og sengetider. Pyt med, om klokken bliver 20.00, før I spiser aftensmad, og 22.00 før du siger godnat til dit barn. Måske falder dit barn endda i søvn af sig selv på sofaen ved siden af dig, men pyt, så bærer du det jo bare ind i seng. Du tænker slet ikke, at det kan være et problem. Faktisk tænker du ikke ret meget over alt det, der kan gå galt. Du er ubekymret, legende og let om hjertet.
Det er også o.k., at dit barn har en hob af legekammerater med hjem. Du kan lide, at der er liv i huset. Du er i det hele taget en rigtig livsnyder, der synes, at det gælder om at have det rart og sjovt. Hvis dit barn kommer hjem og fortæller, at det er blevet drillet af en i klassen, siger du typisk: ‘Han havde nok bare en dårlig dag. Det har ikke noget med dig at gøre. I morgen er han sikkert sød ved dig igen. Og hvis ikke, så sig, at du ikke vil have, at han driller.’ For dig er verden et godt og lyst sted.
FORDELE VED FRØKEN SORGLØS
Dit barn vil komme til at opleve verden som et dejligt sted, der vil ham det godt. Og hvis dit barn skulle komme ud for noget, hvor den forventning ikke holder stik, vil han blot tænke: ‘Det har ikke noget med mig at gøre.’ Dit barn kan få en tro på, at han kan, hvad han vil.
ULEMPER VED FRØKEN SORGLØS
Dit barn kan få svært ved at trænge igennem til dig, hvis han virkelig har problemer. I svære tider er du nemlig ikke god til at være nærværende og lyttende, fordi du helst skyder problemer fra dig. Som barn af den ubekymrede type kan dit barn desuden komme til at mangle en forælder, der griber ind, vejleder og korrigerer. Hvis du er en udpræget Frøken Sorgløs, kan du desuden komme til at pålægge dit barn alt for meget ansvar for det derhjemme. Når du ikke har styr på tingene, vil dit barn nemlig selv påtage sig at få styr på dem. Så vil du høre dit barn sige ting som: ‘Har vi fået købt ind til madpakken?’ eller: ‘Hvornår skal jeg til tandlægen?’