Min fødsel: Nytårsfesten blev beriget med lille Frederik
Mens gæsterne ventede i stuen, fødte Helle på badeværelset før middagen nytårsaften.
Jeg havde termin nytårsaften. Havde intet mærket hele dagen, så vi tog som planlagt hen til min veninde, hendes mand og to børn. Mine forældre, bedsteforældre og min lillesøster kom også. Vi var inviteret til klokken 17.30, så vi kunne se Dronningens nytårstale sammen. Vi kom klokken 17 og fik pakket ud osv. Vi fik sat os til at se talen, imens min venindes mand og min mand var i køkkenet og lave mad.
Jeg begyndte at få kraftige plukveer cirka 17.45, så jeg ringede til min jordemor og fortalte, at jeg troede, at nu skete der noget. Imens var min mand blevet sendt hjem efter autostolen, som havde været klar hele december i bilen og kun taget ud den dag, fordi jeg intet havde mærket hele dagen.
Jordemoren sagde, at vi skulle se tiden an, for man skal jo have veer i par timer. Så jeg tænkte ‘nå, så venter vi da lidt’. Efter ti minutter begyndte de rigtige veer med korte intervaller imellem. Jeg ringede igen til jordemoren og fortalte, hvordan jeg havde det. Vi aftalte, at vi skulle mødes hos hende cirka 15 minutter fra der, hvor vi holdt nytår.
Fødsel på badeværelset
Tid til champagne
Efter fødslen kom Frederik op at ligge på min mave med navlestrengen imellem os. Stemningen i selskabet var lidt dæmpet, indtil Frederik var født, og vi hørte, han græd første gang. Men meget hektisk på badeværelset. Så blev vi enige om, at champagnen den aften var på sin rette plads, og raketterne var jo for at fejre, at Frederik var blevet født.
To ambulancefolk kom og tjekkede, at alt var okay. Jordemoren kom, cirka en halv time efter Frederik var født, og jeg fik moderkagen ud. Min mor og veninde var gået ind i stuen og viste Frederik frem for resten af familien, mens jeg blev syet og kom mig lidt. Vores store søn kom ud til mor og far på badeværelset, og så kom mine følelser frem. Jeg græd og kunne slet ikke fatte, at jeg havde født.
Klokken cirka 21.00 fik jeg lov at komme ind i stuen til resten af familien og få mad, og jordemoren kørte igen. Frederik og jeg blev placeret i sofaen og fik maden serveret og kunne derfra hygge os med resten af selskabet.
Jordemoren mente, vi skulle tage hjem og hvile os efter fødslen. Men nu var vi kommet i byen og havde intet mad hjemme, så vi valgte at blive. Vi tog hjem kl. 2. Godt brugte, men overvældet af lykke.
Vores store søn skulle overnatte hos mormor og morfar, så vi kunne have den første nat alene med Frederik.
Familie og venner kom og så Frederik i de efterfølgende dage og hørte om vores specielle fødsel, og jeg havde meget kraftige efterveer – det var det hårdeste ved forløbet.
Vi fik fejret et brag af et nytår, og vi vil altid kunne sige, at nytårsaften er noget specielt og i hvert fald en aften, vi aldrig vil glemme.
LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Du har ikke presseveer – men pres!”
LÆS OGSÅ: Hjemmefødsel: “Jeg ville have en unik oplevelse”
LÆS OGSÅ: Det her kan far gøre under en fødsel