FREDAG
Sandwich med omelet
Det skal du bruge:
Sandwichbrød i 2 farver, grøn salat, rød pesto, 2 æg, 2 spsk. mælk, en lille håndfuld revet ost, en skive skinke, lidt frisk basilikum, purløg, olivenolie til stegning samt salt og peber.
Sådan gør du:
Rør æggene sammen med ost, mælk, krydderurter, salt og peber. Skær skinken i små stykker, og tilsæt den. Steg omeletten på panden i olie. Lav stjernemønster i brødet med en kageform. Smør brødet med pesto, og læg salat og omelet i sandwichen.
Myslibar
(ca. 20 stk.)
Det skal du bruge:
300 g havregryn, 50 g pistacienødder, 50 g græskarkerner, 100 g mandler, 1½ dl honning, ½ dl smør, saft og skal fra en økologisk appelsin, 100 g chokolade.
Sådan gør du:
Smelt smør med honning og appelsinsaft. Rør blandingen med pistacienødder, græskarkerner, mandler og appelsinskal. Læg et stykke bagepapir i et ildfast fad, og mas myslimassen godt sammen i bunden. Den skal være ca. 1 cm høj. Bag myslibarerne i ca. 1 time ved 175°. Køl let af, og skær dejen ud i ca. 12 barer. Smelt chokoladen ved svag varme. Dyp barerne i den smeltede chokolade, og lad dem tørre på bagepapir.
Banan med banan
Skær stykker af banan, og læg dem imellem tørrede bananer som små frugtsandwich. Om fredagen må der gerne være en lille sød overraskelse fra mor.
Tip!
Prøv at stikke sjove former ud af agurk, æble og meloner med kageforme.
Madkasse fra H. Skjalm P., 60 kr.