Tenna sagde nej til igangsættelse: “Lægen sagde, jeg var dybt uansvarlig”

Som højgravid oplevede Tenna Bang at blive mødt af et sundhedspersonale, der gjorde, hvad de kunne, for at presse hende til igangsættelse, så hendes søn kunne komme til verden.

Da hun på sin terminsdato havde en jordemoderaftale, blev hun første gang præsenteret for ideen om igangsættelse – selvom hun egentlig havde fortalt jordemoderen undervejs i graviditeten, at hun for alt i verden gerne ville gå i fødsel af sig selv.

– Hendes løsning var, at hun ville lave hindeløsning på terminsdatoen for så at undgå medicin 14 dage senere. Det mente hun var den naturlige løsning, fortæller Tenna.

Men Tenna holdt fast. For hende var målet en naturlig fødsel, og hun ville gerne så vidt muligt undgå alle former for indgreb. 

Igangsættelse anbefales

Moderkagen sætter kun langsomt ud

Krista Bella Hultén er selvstændig jordemoder, og hun er ikke enig i Sundhedsstyrelsens anbefaling. Hun mener godt, modsat Christine Brot, at man kan udpege de kvinder, hvis moderkage er ved at sætte ud.

– En moderkage holder ikke op med at virke, som hvis man slukkede på en kontakt. Der er en række indikatorer på, om alt er, som det skal være. Vokser baby? Er der nok fostervand? Sparker baby, som den plejer?, forklarer hun.

Krista Bella Hultén mener, at hvis man bare tog sig tid til at se ordentligt på den enkelte kvinde, så kunne man udpege de kvinder, der reelt er i risikozonen. Udover ovennævnte symptomer kan man se på kvindens alder, hendes graviditet generelt, tidligere fødsler, hendes parforhold, hvordan hun selv er blevet født og så videre.

LÆS OGSÅ: Pres på fødegangene: Hvidovre Hospital aflyser al fødselsforberedelse året ud

– I stedet vælger vi bare at sætte alle i gang. Det er simpelthen ikke fair, og det er ikke i tråd med, hvor lille risikoen er, siger Krista Bella Hultén.

Noget virker

Lægen i panik

Fra Tenna ramte terminsdatoen, oplevede hun et konstant pres for, at hun snart skulle sættes i gang. “Hvad venter du på?”, spurgte sygeplejerskerne hende gentagne gange.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide, der ikke ønsker igangsættelse ved uge 42+0, tilbydes kontrol 2-3 gange om ugen med ultralyd og/eller CTG for at følge, hvordan barnet har det. Fra Tenna var 41+5 gik hun derfor til kontrol på hospitalet hver anden dag.

Hele graviditeten havde alt været som det skulle, og alle prøver og scanninger var stadig fine. Tennas egen fornemmelse var, at alt var som det skulle være. Men da hun var 42+4 over tid, ville lægerne på fødemodtagelsen ikke længere tage ansvar for hende og sendte hende videre til samtale med en læge på svangerskabsambulatoriet. Her mødte hun for alvor et pres for, at hun skulle sættes i gang.

– Her mødte jeg en læge, som skar ud i pap, at det var dybt uansvarligt, det jeg havde gang i, fortæller hun.

– Jeg var selv helt rolig og egentlig sikker på, at det var ved at gå i gang af sig selv, men hun var virkelig i panik på mine vegne.

Og den panik formåede alligevel at så sig i Tenna.

– Nu blev jeg virkelig i tvivl. Skulle jeg stole på hendes faglighed, eller skulle jeg stole på mig selv?, fortæller Tenna.

Presset og den usikkerhed, som lægen formår at plante i Tenna, fik hende til at trodse sin egen fornemmelse af, hvad der føles rigtigt, og modvilligt sagde hun ja til at møde op næste formiddag med henblik på igangsættelse.

Kvindens valg skal respekteres

Ingen oplysning om komplikationer

Men Tenna oplevede ikke, at det var hendes valg. Hun blev heller ikke informeret om, hvilke fordele og ulemper der var ved igangsættelse kontra at vente.

– Det var jo mig, der fortalte dem om komplikationerne. Jeg havde jo læst alt om, hvordan medicin avler medicin, og hvis man først har sagt ja til pillerne, så øger det risikoen for ve-drop, der øger risikoen for epidural og så videre, fortæller Tenna.

På hospitalet havde de forsøgt at overbevise hende om medicinsk igangsættelse med, at det “bare var en lille bitte pille”.

Men risikoen for komplikationer er langt større ved igangsættelse, end ved en fødsel, der går i gang naturligt, påpeger jordemoder Krista Bella Hultén.

– Hver gang du laver et indgreb, så øger du risikoen for komplikationer – det glemmer de bare at fortælle. Når man giver piller, tager vandet eller sætter vestimulerende drop, øger man risikoen for at forløsningen ender i sugekop eller kejsersnit, siger hun.

Fik lov at føde naturligt

For Tenna endte det hele dog alligevel, som hun havde håbet. Da hun møder op på ambulatoriet, giver den jordemoder, der møder hende nemlig valget: “Vil du gerne sættes i gang?”. Og så blev det lige pludselig meget nemmere at sige: “Ikke hvis jeg kan få lov at vælge”.

Men det var virkelig svært at sige fra og stå fast som højgravid førstegangsfødende fuld af usikkerhed, husker Tenna.

– Jeg følte mig ikke bakket op i troen på, at jeg kunne føde mit barn, fordi jeg konstant blev mødt af en mistro til, at det nok skulle gå, siger hun.

Men samme aften gik fødslen i gang af sig selv, og Tenna fik den gode og naturlige fødsel, som hun havde ønsket sig. Anas kom til verden uden nogen former for medicin eller indgreb. Knap 4 kilo tung og 55 cm lang. Fødslen tog 9 timer.

– Det betyder alt for mig, at jeg fik lov at føde naturligt. Det ville have været et kæmpe nederlag, hvis jeg var blevet sat i gang uden en påvist risiko. Det blev præcis, som jeg ønskede det, det er jeg virkelig lykkelig for, siger Tenna. 

Hun håber med sin historie at kunne inspirere andre kvinder med sunde graviditeter til at overveje en ekstra gang om igangsættelse er det rette valg for dem.

– Lyt til din mavefornemmelse, tro på dig selv, og hold fast i, at det er DIN fødsel, slutter hun.

LÆS OGSÅ: Min fødsel: "Det er sgu sådan, man føder et barn!"

LÆS OGSÅ: Fødselsforberedelse: Er du klar?

LÆS OGSÅ: Tænker du stadig på din fødsel?