Cookies: Opskrifter på nemme & lækre cookies
Herlige godbidder, hentet i det amerikanske køkken. Gode til kaffepausen, eftermiddagsteen eller til at pleje den søde tand … disse knasende sprøde småkager er slet ikke til at modstå! Her på siden finder du alle vores favoritopskrifter – prøv fx:
- chocolate chip cookies recipe
- cookies med chokolade og nødder
- bløde cookies
- nemme cookies med havregryn
Eller en af de mange andre skønne opskrifter her på siden...
Vi er vilde med cookies her på ALT.dk – og det er ikke just dem, man skal sige ja til, når man færdes på nettet. Tværtimod er det den slags man kan dyppe i et glas mælk, nyde til en god kop kaffe eller sætte tænderne i, når man ser en god film.
Verdens nemmeste at bage
Du tænker måske, at det er dødbesværligt at bage dem fra bunden, men det er det slet ikke. Du kan bage dem til uventede gæster eller til jer selv, hvis I lige pludselig får lyst til lidt sødt til aftenkaffen. Eller hvis de halvstore børn har venner med hjem, kan de hygge sig med selv at gå i køkkenet og lave dem. Det kan simpelthen ikke være nemmere.
Her får du en nem opskrift, der er klar på under 30 minutter.
OPSKRIFT AF BENTE NISSEN LUNDSGAARD FOTO: MIKKEL ADSBØL
Grunddej til cookies:
(ca. 30 stk.)
200 g blødt smør
100 g sukker
2 spsk. sirup
2 spsk. mælk
1 tsk. bagepulver
1½ tsk. vaniljesukker
300 g hvedemel
- Rør smør og sukker sammen i en skål. Rør de øvrige ingredienser i.
- Kom det valgte fyld i.
- Fordel dejen i valnøddestore kugler på bagepapir. Tryk dem ud i cirkler, ca. 1 cm tykke.
- Bag dem ved 180 gr. på midterste ovnribbe i ca. 15 min., til de er gyldne.
Du kan bruge den samme dej til 5 forskellige kager:
Chokolade: Kom 2-3 dl chokoladeknapper eller hakket chokolade i dejen. Du kan bruge både lys, mørk eller hvid chokolade, eller måske dem alle tre på en gang?
Peanuts: Kom 2½ dl peanuts i dejen. De saltede peanuts giver en skønt modspil til den søde kage.
Orange: Kom 2 tsk. fintreven usprøjtet appelsinskal i dejen sammen med 100 g kandiseret appelsinskal i tern.
Tranebær: Kom 100 g soltørrede tranebær i dejen. Du kan også bruge rosiner, sultanas eller anden tørret frugt.
Linser: Kom 100 g chokoladelinser – fx m&ms i dejen. Du kan også bruge dronningemandler, pariserlinser eller andre chokoladepastiller. Prøv dig frem – det kan kun blive godt!
Men du kan også bruge både:
Anderledes opskrifter
Der er mange, der putter havregryn i deres kager, men vidste du, at du også sagtens kan bruge mysli? Det giver en super chewy og en anelse sundere kage – prøv denne lækre version og brug dem mysli du har stående derhjemme – det skal nok blive et hit. Cookies med mysli eller hvad med at bruge den populære karamelchokolade Daim?
Hvis har lyst til cookies, men gerne vil passe på vægten også, så skulle du tage at prøve disse kager, der er den rene sundhed. I hvert fald i forhold til den almindelige slags, som er en kæmpe kaloriebombe, der får dit blodsukker til at løbe løbsk. Cookies med macademianødder
TIP: Du kan forme din cookiedej til små kugler og fryse dem i en plastbeholder - så har du lidt lækkert i fryseren, som blot skal tages ud og bages. Tag bøtten med dejen ud og lad dejkugler stå et øjeblik, mens ovnen varmer op. Når ovnen er varm, sætter du kuglerne på bagepladen og giver dem et lille tryk, inden du sætter dem i ovnen. Så er der nybagte lækkerier på ingen tid!
Småkage eller cookie – hvad er forskellen?
De fleste tænker måske, at det i bund og grund er det samme – og jo, det er det da til en vis grad også. Men der er stor forskel på mormor hjemmebagte specier og en stor snasket chocoladecookie – både i afbagning, størrelse og fyld. Småkager er normalt mindre og som regel uden fyld, hvorimod cookies er større og gerne fyldt med fx hakkede nødder, rosiner eller store chokoladestykker. Om du kalder dem det ene eller det andet er nok ikke så afgørende – hvis du kaster dig ud i at bage en af de lækre opskrifter her fra siden, skal de nok glide ned. Ligegyldigt, hvad de hedder…
God fornøjelse med bagning – og velbekomme!