Tyren: Dagens horoskop
Tyren er født mellem den 21. april - 21. maj. Tyren er et jordtegn. Læs videre her for at læse dagens horoskop for Tyren.
Interesserer du dig for astrologi og stjernetegn, kan du her på alt.dk dagligt læse et gratis horoskop. Dette horoskop passer til dig, hvis Tyren er dit stjernetegn.
Uge 51: Her er dagens horoskop for Tyren
Mandag 16.12
Denne mandag handler mest om at lande blødt på begge ben efter en hvirvlende periode og en måske overvældende weekend. Den handler ikke om at fare afsted og forsøge at nå alting på den halve tid.
Tirsdag 17.12
Der er noget opløftende og på den måde forfriskende over de her dage, det er alle de krydrede julesmage, der gør det søde og fede lettere at fordøje. Gør kort sagt plads til de spicy fornemmelser, samtaler og indskydelser.
Onsdag 18.12
De frustrationer, du oplever de næste par dage og måske særligt på hjemmefronten, forsøger først og fremmest at hjælpe dig med at genkende, hvor du giver mere, end du har at give. Det er tid til at reflektere over, hvor og hvornår du opbruger dine indre ressourcer hurtigere, end du kan nå at fylde bægeret op igen.
Torsdag 19.12
Dine frustrationer er vinduer til indsigt. Hvor er du gået på kompromis med dig selv? Hvor har du brug for mere hjælp, mere næring, mindre ansvar, større bevægelsesfrihed?
Fredag 20.12
Frihedsfølelsen er til at tage og føle på i dag. Husk selvfølgelig at ægte frihed ikke handler om at ryste sig fri fra noget, men snarere om at føle en indre frihed til noget.
Lørdag 21.12
I dag begynder Stenbukkens måned, og det er vintersolhverv. Det er årets korteste dag, og lyset vil nu langsomt, langsomt vende tilbage. Tag et øjeblik til at lukke øjnene og trække vejret helt ned i den nederste del af maven. Frygt ikke de mørkeste dage, de bringer også stor visdom.
Søndag 22.12
Denne søndag drukner fuldstændigt i praktiske gøremål. Julens inderlighed er som sat på pause i hovedrengøring, julegaveshopping, madlavning og andre praktikaliteter! Tag et øjeblik til at minde dig selv om, at også alle disse tilsyneladende afgørende elementer kan gøres med egentlig stor lethed, hvis du vælger at gå til det på en mindre intens og perfektionistisk måde.
Horoskoper
-
Vædderen: Dagens horoskop
-
Tyren: Dagens horoskop
-
Tvillingen: Dagens horoskop
-
Krebsen: Dagens horoskop
-
Løven: Dagens horoskop
-
Jomfruen: Dagens horoskop
-
Vægten: Dagens horoskop
-
Skorpionen: Dagens horoskop
-
Skytten: Dagens horoskop
-
Stenbukken: Dagens horoskop
-
Vandmanden: Dagens horoskop
-
Fisken: Dagens horoskop