Svampesuppe opskrift

Cremet svampesuppe med bagt rødtunge

Her får du en skøn opskrift på svampesuppe, som du kan lave med markchampignoner eller østershatte. Hvis du bruger markchampignoner, så gå efter de unge markchampignoner - kødet smager bedst på dem, og lamellerne er heller ikke nær så mørke. Lav og server suppen med eller uden fisk til.

Cremet svampesuppe med bagt rødtunge til 4 personer

Total:40 minutter

Ingredienser

  • 500 g svampe, f.eks. markchampignon og/eller østershatte
  • 2 skalotteløg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk smør
  • 2 spsk hvedemel
  • 1 dl tør hvidvin eller vermouth
  • 5 dl hønse- eller grøntsagssuppe/bouillon
  • salt og peber
  • 2 rødtungefileter
  • 1 dl piskefløde
  • 3 tomater
  • 1 spsk olivenolie
  • revet skal af ½ øko-citron
  • 1 håndfuld bredbladet persille

Sådan laver du svampesuppe

  1. 1. Rens svampene, og hak halvdelen groft til suppen. Gem resten til garniture. Hak skalotteløg og hvidløg groft. Smelt smørret i en gryde, og kom de hakkede svampe i. Lad dem stege et par minutter ved meget høj varme, og tilsæt så løg og hvidløg. Steg det med i 1 minut, drys mel over, rør rundt, og tilsæt så vin, suppe, 1 tsk groft salt og godt med friskkværnet sort peber.
  2. 2. Skru ned til middel varme, og lad suppen simre i 15 minutter under låg. Klargør imens fisken. Varm ovnen op til 200 gr. Del hver filet i to, rul dem sammen, og læg dem i en bradepande med bagepapir. Bag fisken i 10-12 minutter.
  3. 3. Tilsæt fløde til suppen, og blend den med en stavblender, til den er helt cremet. Smag til med salt. Del tomaterne og klem kernerne ud. Skær tomatkødet i tynde strimler.
  4. 4. Del de sidste svampe i mindre stykker. Varm olien op i en pande til den er meget varm, og svits svampene hurtigt. Krydr med lidt salt og peber, og servér suppen med et stykke fisk, ristede svampe, citronskal og lidt persille.

Tip

Suppen smager også skønt for sig selv – du kan servere den f.eks. med lidt ristede svampe og et drys persille.