Limekylling med spidskål
Kylling med et tvist.
Kylling til 2 personer
Total:45 minutter
Ingredienser
- 3 lime, saften heraf
- 1 tsk olie
- 2 kyllingebryster
- 300 g spidskål
- 1 stort bundt kørvel
- 1 håndfuld dild
- 1 spsk frisk estragon
- 2 dl skyr
- 1 tsk dijonsennep
- ½ tsk salt.
Sådan laver du kylling med lime
- 1. Bland limesaft og olie, og lad kyllingen marinere i blandingen 1-2 timer. Hvis det er økologiske limefrugter, kan skallen rives og kommes i marinaden.
- 2. Flæk spidskålen i kvarter, og damp dem i lidt vand, til de er møre. Det tager ca. 10 minutter.
- 3. Hak kørvel, dild og estragon fint og bland det sammen med skyr, dijonsennep og lidt salt.
- 4. Steg kyllingebrysterne på en grillpande, til de er gennemstegt, og servér dem med den dampede spidskål og krydderurtedippen til.
- ca. 268 kcal
PRØV OGSÅ: Belugalinser med tunmousse