Lav nemt selv de lækreste pistaciesnegle
Vi har tilsat grønne pistacienødder i remoncen til de luftige snegle, som får en ekstra skøn nøddesmag sammen med marcipanen. Pistaciesneglene er bagt i muffinforme, som giver nogle flotte, høje snegle.
20 stk.
Ingredienser
Dej
- 1 ½ dl mælk
- 100 g cremefraiche
- 35 g gær
- 1 æg
- 75 g sukker
- 1 tsk stødt kardemomme
- ca. 500 g hvedemel
- 1 lille tsk salt
- 100 g smør, blødt lidt smør til smøring af formen
- 1 sammenpisket æg til pensling
Remonce
- 75 g smør, blødt
- 100 g sukker
- 100 g marcipan, groftrevet
- 100 g usaltede pistacienødder, finthakket
- 1 tsk kartoffelmel
- 1 æg
Glasur
- 150 g flormelis
- 3 spsk vand
Desuden
- 50 g usaltede pistacienødder, grofthakkede
Dej
- Kom mælk, cremefraiche, gær, æg, sukker og kardemomme i en røreskål, og rør det godt sammen.
- Tilsæt mel og salt, og ælt dejen godt.
- Tilsæt det bløde smør i små klumper, og ælt det grundigt ind i dejen, der skal blive blank og smidig og slippe skålen.
- Dæk dejen med et fugtigt klæde, og lad den hæve ved stuetemperatur i ca. 1 time.
- Rør alle ingredienser, undtagen pistacienødderne, godt sammen i en skål.
- Tilsæt pistacienødderne og bland.
- Stil remoncen til side, til den skal bruges.
- Tag den færdighævede dej ud på et meldrysset bord, og rul den ud til en firkant på ca. 40 x 50 cm.
- Smør remoncen ud på dejen.
- Rul dejen sammen, og skær den ud i 20 snegle.
- Smør 1-2 muffin-bageforme med smør, og sæt sneglene i hullerne.
- Dæk sneglene med et fugtigt klæde, og lad dem hæve i ca. 30 minutter.
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Pensl sneglene med sammenpisket æg, og bag dem i ca. 20 minutter midt i ovnen.
- Lad sneglene afkøle lidt, inden de tages ud af formen.
- Rør flormelis og vand sammen til en blank glasur.
- Kom glasur på sneglene, og pynt med hakkede pistacienødder.