Donuts med citron

Sommerlige citrondonuts

Små, blomsterdekorerede mandelkager forklædt som donuts. Kagerne ervidunderligt saftige, fulde af sødme og med store, syrlige strejf af citron. Her får du opskriften på sommerens fineste kager.

6 donuts

Total:45 minutter

Ingredienser

  • Donuts:
  • 30 g hvid chokolade af god kvalitet
  • 2 æg
  • 80 g sukker
  • 80 g mandelmel
  • ½ økologisk citron, skal heraf
  • Pynt:
  • 50 g flormelis
  • ca. 2 spsk vand
  • spiselige blomster

Sådan laver du citrondonuts

  1. Donuts:
  2. 1. Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
  3. 2. Del æggene i hvider og blommer. Pisk sukker og æggeblommer let og luftigt i en skål. Vend smeltet chokolade, mandelmel og citronskal i. Pisk hviderne stive, og vend dem nænsomt i dejen. Fordel dejen i smurte donutforme, og bag kagerne i ca. 15 minutter ved 175 grader, til de er fint gyldne.
  4. Pynt:
  5. Rør flormelis og vand til glasur, og dyp toppen af kagerne deri. Pynt med spiselige blomsterblade og nyd!