Aftensmad med svinekød

Squash med grov pesto & lynstegt svinekød

Grønsager som nudler og spaghetti giver et sjovt twist til salaten.

4 personer

Ingredienser

  • Pesto:
  • 1 dl bredbladet persille
  • 1 fed hvidløg
  • 20 g mandler
  • ca. ½ dl olivenolie
  • salt og peber
  • 2 små squash
  • 2 håndfulde frisk babyspinat
  • 1 bdt. brøndkarse
  • 500 g svinekød, i tern eller strimler
  • 1-2 tsk olie til stegning salt og peber

Sådan gør du:

  1. Kom ingredienserne til pestoen i en blender eller foodprocessor, og blend, indtil pestoen er helt ensartet. Smag til, og kom pestoen i et rent glas, som opbevares på køl.
  2. Kør squash til nudler på en spiralizer, og vend det med spinat og brøndkarse. Fordel et par skefulde af pestoen i salaten, og vend det hele godt sammen. Steg svinekødet i olie på en varm pande, og krydr med salt og peber. Når svinekødet er gennemstegt, serveres det sammen med squashsalaten.
  3. Tip! Du kan lave dine grønsager om til spaghetti med en spiralizer, der kan købes i helsekostbutikker og specialforretninger.
  4. Tip! Gem resten af pestoen i et rent glas på køl, og brug den i sandwich eller som en dip til rå grønsager.
  5. Energi pr. person: 220 kcal, fedt 39%, protein 52%, kulhydrat 9%