lækker og sund hjemmelavet vaniljeis

Vaniljeis med jordbær-swirl

Lækker og sund hjemmelavet vaniljeis

CA. 3 DL

Ingredienser

  • 2 pasteuriserede æggeblommer
  • 2 spsk rå honning
  • 1 tsk ren vaniljepulver
  • ¼ l piskefløde
  • 8 friske jordbær
  • PYNT:
  • 2 spsk hasselnøddeflager

Sådan gør du:

  1. Pisk æggeblommer med honning og vanilje, indtil det bliver luftigt. Pisk fløden til en let og luftig skum og vend det sammen med æggeblommerne. Mos jordbærrene og vend dem rundt i ismassen. Smag ismassen til og husk den skal være forholdsvis sød, da sødmen aftager efter en tur i fryseren. Kom ismassen i en ismaskine og kør den i ca. 25-30 minutter, eller indtil den er fast og cremet. Hvis du ikke har en ismaskine, så kom massen i en skål i fryseren og rør rundt i den et par gange i løbet af de første timer. Isen skal opbevares på frost og tages ud ca. 10-15 minutter inden servering. Isen anrettes i skåle og pyntes med hasselnøddeflager.
  2. Ditte om isen: Dejlig let flødeis med et strejf af jordbær, perfekt på en varm sommerdag.
  3. Opskriften er fra kogebogen "Sunde Søde Sager" skrevet af madblogger og kogebogsforfatter Ditte Ingemann.