Endelig: Nu får vi en restaurant KUN med avocado
Endnu en god grund til at tage en smuttur til Amsterdam.
Har du et bankende avocado-hjerte, så kommer der her en rigtig god nyhed til dig.
I februar åbner Europas første avocado-restaurant, som kommer med en menu, der udelukkende består af avocadobaserede retter.
Alt fra avocadoburger til den obligatoriske avocadotoast. Efter planen åbner "Europas første og fineste avocadobar, The Avocado Show" i februar, og man vil tilbyde morgenmad, brunch, frokost, aftensmad, natmad og levering. Det skriver MUNCHIES.
Restauranten kommer til at ligge i Holland i Amsterdams hippe De Pijp-distrikt, og noget tyder på, at det kan blive en stor succes. De skal i hvert fald nok få besøg af alverdens Instagram-brugere. Her er der nemlig allerede over fem millioner billeder med hashtagget #avocado.
Og det er netop de sociale medier, som restauranten er inspireret af.
- Når jeg kiggede på internettet og undersøgte, hvordan folk reagerede på produkter såsom Nutella, Oreos eller peanutbutter, fandt ud af, at jeg ville finde en hovedingrediens, der kan passe sammen med så godt som alt, fortæller indehaver af den nye restaurant, Ron Simpson, til MUNCHIES.
LÆS OGSÅ: Salat med hummer og avocado
Men han blev også inspireret af den tendens, de fleste nok kender: Avocado i ALT.
- Folk, inklusive mig selv, kaster avocado i så godt som alle retter og bruger den også til at skabe kreative retter. Så derfor besluttede vi os for at åbne et Valhalla for avocadoelskere, siger han til MUNCHIES.
LÆS OGSÅ: Burger med avocado-topping